Legislator Case Law & Legislation
C19731111909 DK

Cirkulære vedrørende reparation og vask af indsattes private tøj m.v. (* 1)

1 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (1 Articles)

Cirkulære (1 sp) 1973 11119 Historic

Cirkulære vedrørende reparation og vask af indsattes private tøj m.v. (* 1)

Direktoratet fastsætter herved med virkning fra den 22. januar 1973 følgende bestemmelser vedrørende reparation og vask af indsattes private tøj m.m.

1. Indsattes private linnedtøj og lignende (skjorter, strømper, undertøj, lommetørklæder m.v.) skal ved henlæggelsen på anstaltens depot efter indsættelsen eller efter eventuel benyttelse under ophold være rent og istandgjort.

Vask af tøjet skal foretages på et af fængselsvæsenets centralvaskerier, medens istandgørelsen (reparationer) skal udføres ved anstaltens foranstaltning.

2. Centralvaskeriernes ledende værkmestre kan afvise det under pkt. 1 nævnte tøj, for så vidt det ikke skønnes egnet til vask i et institutionsvaskeri. Indsatte henvises til at få vasken af sådant tøj udført på privat vaskeri.

3. Indsattes private yderbeklædning (jakker, benklæder, frakke m.m.) skal efter reglerne i pkt. 1, stk. 1, smårepareres og pletrenses samt om fornødent presses ved anstaltens foranstaltning.

4. Udgifterne ved de i punkterne 1 og 3 anførte bestemmelser afholdes af anstalten.

5. Udgifterne ved de i punkt 2 anførte bestemmelser afholdes af den indsatte af midlerne på konto II eller af medbragte eller tilsendte penge.

6. Såfremt den indsatte ønsker at få vask og pletrensning samt småreparationer udført af privat virksomhed, forholdes med hensyn til udgifterne som nævnt under pkt. 5.

7. Ønsker den indsatte udført kemisk rensning, egentlige omsyninger eller større reparationer, skal udgiften hertil afholdes af den indsatte selv som anført under pkt. 5.

8. Nødvendig reparation af fodtøj kan ske ved skomagerierne ved statsfængslet i Vridsløselille eller på statens arbejdshus ved Sdr. Omme. Udgiften hertil afholdes af anstalten.

9. Ønsker den indsatte reparationen udført hos en privat skomager, forholdes med hensyn til udgifterne som nævnt under punkterne 5 og 7.

10. For indsatte i arresthus, hvis ophold må antages at blive af en sådan varighed, at vask og nødvendig reparation af fodtøj kan udføres inden afgangen fra arresthuset, forholdes som anført under punkterne 1,2 og 8.

11. For så vidt opholdet i arresthus er af sådan varighed, at vask i henhold til pkt. 10 ikke kan udføres, skal der så vidt muligt drages omsorg for, at der gives den indsatte lejlighed til selv at vaske tøjet i cellen eller andet sted i arresthuset.

12. Ønsker den indsatte i arresthus vask og fodtøjsreparation udført af privat virksomhed, skal den indsatte selv betale herfor af medbragte eller tilsendte penge eller af den del af arbejdspengene, som normalt skal opspares til løsladelsen.

13. Bestemmelserne i cirkulærskrivelse af 15. december 1969 vedrørende reparation og vask af indsattes private tøj ophæves samtidig hermed.

Ovenstående skal ved opslag eller på anden måde bekendtgøres for de indsatte.

3 eksemplarer af denne skrivelse er sendt direkte til arresthusene.

Genpart til embedets regnskabsfører vedlægges.

E.B.

Jacobsen

Fængselsvæsenets anstalter og arresthusene.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →