Legislator Case Law & Legislation
C19731107910 DK

Cirkulæreskrivelse om politiets fremstilling i fogedretten.

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

Cirkulæreskrivelse 1973 11079 Valid

Cirkulæreskrivelse om politiets fremstilling i fogedretten.

Det er i enkelte tilfælde sket, at politiet som følge af utilstrækkelig angivelse af navn og adresse har henvendt sig til en forkert person for at gennemføre en fremstilling i fogedretten.

For så vidt muligt at undgå sådanne forvekslinger skal man blandt andet efter anmodning fra folketingets ombudsmand henstille, at politiet tilbagesender sager, hvor anmodningen om politifremstilling ikke giver mulighed for sikker identifikation af skyldneren. Hvis rekvirenten ikke ved henvendelse til folkeregistre eller på anden måde selv kan skaffe de nødvendige oplysninger, skal politiet yde ham bistand til klarlæggelse af skyldnerens identitet.

Afhentning af skyldnere med henblik på fremstilling for fogedretten skal ske så hensynsfuldt og diskret som muligt. Afhentning uden for bopælen, f.eks. på skyldnerens arbejdsplads, må derfor normalt ikke finde sted, før afhentning på bopælen har været forsøgt på et tidspunkt, hvor er er sandsynlighed for, at skyldneren kan træffes.

P.M.V.

E.B.

Lundbæk Andersen

(Til politiet).

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →