Legislator Case Law & Legislation
C19731000253 DK

Tranport af motorkøretøjer m.v. med passagerskibe (* 1)

1 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (1 Articles)

Retningslinier 1973 10002 Historic

Tranport af motorkøretøjer m.v. med passagerskibe (* 1)

Forholdsregler for transport af motorkøretøjer m.v. med passagerskibe.

1. Generelle forholdsregler

1.1. I ethvert passagerskib, der medfører motorkøretøjer m.v., skal stuvningen af køretøjerne foretages på en sådan måde, at adgang til brandslukningsmateriellet på vogndækket ikke hindres.

1.2. Sikring mod forskydning

1.2.1. Der skal være rimelig mulighed for ved surring at forebygge, at køretøjer forskyder sig eller vælter, hvis sejladsen under hensyn til farvandets karakter og rutens længde kan frembyde risiko for noget sådant.

1.2.2. Af hensyn til faren for selvstart må dieseldrevne lastvogne ikke parkeres på skibes vogndæk med indkoblet gear, uden at pumpefyldningen er sikret i nulstilling.

1.2.3. Forlader chaufføren lastvognen, skal denne sikres mod at forskyde sig i langskibs retning ved anbringelse af parvis sammenkoblede bremsekiler, der fastholder vognens trækkende hjulpar.

1.2.4. Parkeringsbremsen skal under alle omstændigheder være aktiveret.

1.3. Forinden skibet forlader havn, skal de selvlukkende døre til vogndæk, herunder også døre til maskinrum, lukkes og holdes lukkede under sejladsen, dog således at passage gennem dørene er tilladt.

1.4. Bov-, hæk- og sideporte samt adgangsåbninger i skanseklædning og rækværk skal være lukkede og sikrede under sejladsen.

1.5. Udover ombord- og ilandkørsel er brug af forbrændingsmotorer, herunder også motorer til drift af hjælpeaggregater samt brug af opvarmningsinstallationer, der ikke er godkendt af direktoratet for statens skibstilsyn, forbudt.

1.6. Under sejladsen skal der opretholdes en effektiv brandpatruljetjeneste på vogndækket. Brandpatruljen skal være instrueret i anvendelsen af skibets brandslukningsmidler samt i, hvorledes der slås alarm i tilfælde af brand eller anden ulykke.

1.7. Opretholdelsen af en brandpatruljetjeneste kan dog udelades, såfremt der på vogndækket er installeret et effektivt automatisk virkende brandalarmsystem af godkendt type.

2. Forholdsregler for skibe med vogndæk, hvortil passagerer har adgang under sejladsen

2.1. Motorkøretøjer m.v. skal stuves på en sådan måde, at adgangsvejene til og fra dækket holdes fri.

2.2. Ved stuvningen skal afstanden fra skodder med døre til den nærmeste række køretøjer være mindst 50 cm, og der skal med henblik herpå forefindes enten 50 cm brede og 10 cm høje fortove eller en dertil svarende tydelig markeret afstribning på dækket.

Yderligere skal det ene af følgende 2 alternativer være opfyldt

a. For hver række køretøjer skal der langs den ene side af rækken være en fri passage på mindst 50 cm og på den anden side 30 cm, og der skal for enden af hver vogn være en fri passage af mindst 25 cm.

b. For hver række køretøjer skal der langs den ene side af rækken være mindst 50 cm fri passage, og der skal i en passende indbyrdes afstand, fortrinsvis ud for de selvlukkende branddøre, findes tværskibspassager af mindst 50 cm bredde. Disse passager, der skal være tydeligt markeret på dækket, skal række fra casingsider (evt. sidehus med døre) til den nærmeste 50 cm brede langskibs passage, og afstanden mellem dem må ikke overstige 40 m.

3. Forholdsregler i skibe med vogndæk, hvortil passagerer IKKE har adgang under sejladsen.

3.1. Hvor der i skibe med aptering under vogndæk ikke er direkte opgang fra denne til udskibningsdæk, skal det ved afstribning på vogndækket sikres, at motorkøretøjer m.v. ikke stuves på en sådan måde, at fri passage ad vogndækket til trapper, førende til højereliggende dæk, hindres.

4. Afvigelser

Direktoratet for statens skibstilsyn kan under hensyn til særlige for en bestemt rute eller for et bestemt skib foreliggende omstændigheder tillade arrangementer, der afviger fra ovennævnte under forudsætning af, at der efter direktoratets skøn derved opnås en tilsvarende grad af sikkerhed.

Det påhviler rederierne at instruere skibsførerne i overensstemmelse med foranstående med henblik på opnåelse af en effektiv medvirken fra besætningernes side til den størst mulige sikkerhed i den nævnte kategori af skibe.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →