Cirkulæreskrivelse om retningslinier for planlægning af levnedsmiddelkontrolenheder og udførelse af miljømæssige undersøgelser i levnedsmiddelkontrolenhedernes laboratorier . (Til samtlige amtsråd og kommunalbestyrelser.)

Cirkulæreskrivelse om retningslinier for planlægning af levnedsmiddelkontrolenheder og udførelse af miljømæssige undersøgelser i levnedsmiddelkontrolenhedernes laboratorier .

(Til samtlige amtsråd og kommunalbestyrelser.)

I. Indledning.

Fra statens levnedsmiddelinstitut og miljøstyrelsen har amtsråden og kommunalbestyrelserne for nogle måneder siden modtaget orientering om henholdsvis den nye levnedsmiddellov (lov nr. 310 af 6. juni 1973) og de nye miljølove (lov nr. 372 af 13. juni 1973 om miljøbeskyttelse, lov nr. 373 af 13. juni 1973 om ændring af lov om vandforsyning og lov om offentlige veje og lov nr. 374 af 13. juni 1973 om ændring af vandløbsloven). Som det bl.a. på denne baggrund vil være bekendt, forventes såvel den nye levnedsmiddellov som de nye miljølove sat i kraft den 1. april 1974, til hvilket tidspunkt de nødvendige bekendtgørelser og cirkulærer m.v., der skal danne basis for gennemførelsen af såvel levnedsmiddel- som miljøreformen, forventes at foreligge færdigudarbejdede. Det nødvendige samarbejde med bl.a. de kommunale organisationer omkring denne del af reformernes gennemførelse er allerede indledt.

Medens levnedsmiddel- og miljøreformen i sin helhed således først vil blive sat i kraft pr. 1. april 1974, har ministeriet i forståelse med de kommunale organisationer fundet det hensigtsmæssigt at sætte reglerne om laboratorieplanlægningen i såvel levnedsmiddelloven som miljøloven i kraft allerede pr. 1. oktober 1973, jfr. bekendtgørelse nr. 499 af 7. september 1973 om ikrafttræden af visse bestemmelser i lov om levnedsmidler m.m. samt bekendtgørelse nr. 500 af samme dato om ikrafttræden af visse bestemmelser i lov om miljøbeskyttelse.

Formålet med de nævnte regler er at tilvejebringe grundlaget for en hensigtsmæssig planlægning, der kan sikre en effektiv udnyttelse af de samlede laboratoriefaciliteter og en ligelig og forsvarlig laboratoriemæssig dækning for alle områder af landet i relation til såvel levnedsmiddelkontrollen som miljøkontrollen.

I overensstemmelse hermed er det i § 52 i levnedsmiddelloven fastsat, at amtsrådene på baggrund af retningslinier, fastsat af ministeren for forureningsbekæmpelse - nu miljøministeren - og efter forslag fra kommunalbestyrelserne inden for amtskommunens område samt efter forhandling med disse kommunalbestyrelser, udarbejder en plan for områdets dækning med levnedsmiddelkontrolenheder, omfattende såvel laboratorier som tilsynspersonale. I tilknytning hertil er det i miljølovens § 59 fastsat, at der i de planer, som efter den ovennævnte bestemmelse i levnedsmiddelloven skal udarbejdes af amtsrådene efter forslag af vedkommende kommunalbestyrelse, endvidere skal tages stilling til i hvilket omfang de levnedsmiddelkontrolenheder, der indgår i planlægningen, skal varetage laboratoriemæssige opgaver vedrørende miljøspørgsmål til brug for kommunalbestyrelsernes og amtsrådenes administration af miljøbeskyttelsesloven.

Efter levnedsmiddellovens § 52, stk. 2, skal de af amtsrådene udarbejdede laboratorieplaner forelægges ministeren for forureningsbekæmpelse - nu miljøministeren - til godkendelse. Indtil en sådan plan er godkendt, kan kommunale laboratorier kun oprettes, ombygges og udvides efter indhentet godkendelse fra ministeren.

Når man har valgt at sætte laboratorieplanlægningsreglerne i kraft allerede pr. 1. oktober 1973, skyldes det ønsket om mest muligt at fremme den nødvendige planlægning og koordination på dette område. En hensigtsmæssig planlægning og koordination af laboratorie- og tilsynsfunktionerne på såvel lokalt som regionalt plan vil være af afgørende betydning for en effektiv og rationel gennemførelse af såvel levnedsmiddel- som miljøreformen.

De i nærværende cirkulæreskrivelse indeholdte retningslinier for den nævnte planlægning er udarbejdet efter forhandling med Kommunernes Landsforening og Amtsrådsforeningen i Danmark.

En række af de forudsætninger, som må indgå i laboratorieplanlægningen på lokalt og regionalt plan, kan i øvrigt først forventes endeligt klarlagt ved udstedelsen af de bekendtgørelser og cirkulærer m.v. i medfør af levnedsmiddelloven og de nye miljølove, der som ovenfor nævnt for tiden forberedes i ministeriet i samarbejde med bl.a. de kommunale organisationer. Under hensyn hertil må retningslinierne anses for foreløbige, og de kan på en række punkter - især i relation til miljømæssige laboratorie- og tilsynsspørgsmål - forventes suppleret, efterhånden som det samarbejde, ministeriet har indledt med de kommunale organisationer om reformernes gennemførelse, skrider frem.

II. Levnedsmiddelkontrolenhedernes opgaver. A. Levnedsmiddelloven (og vandforsyningsloven).

Det forudsættes i levnedsmiddelloven, at en kommunal levnedsmiddelkontrolenhed - bl.a. efter aftale med den eller de kommuner, hvis område enheden omfatter - vil have følgende opgaver

a. deltagelse i vurderingen af, om en virksomhed skal kunne autoriseres efter § 31, stk. 1, i levnedsmiddelloven,

b. medvirken ved godkendelse af de i lovens § 34 nævnte virksomheder,

c. gennemførelse af kontrolbesøg på de i § 31, stk. 1, nævnte virksomheder,

d. gennemførelse af tilsyn i de i § 34 nævnte virksomheder,

e. udtagelse af prøver af levnedsmidler, herunder råvarer og halvfabrikata, tilsætningsstoffer, desinfektions- og rengøringsmidler, emballage eller andet i de i §§ 31, stk. 1, og 34 nævnte virksomheder,

f. udtagelse af prøver af levnedsmidler, tilsætningsstoffer, emballage eller andet i andre virksomheder, der behandler levnedsmidler,

g. udførelse af laboratorieundersøgelser vedrørende levnedsmidler, der hidtil har været pålagt sundhedskommissionerne, eller som fremtidig henlægges til de kommunale laboratorier,

h. udførelse af undersøgelser af drikkevand og krystalis,

i. udførelse af andre undersøgelser, herunder vedrørende emballage og andre genstande, der anvendes i forbindelse med levnedsmidler.

Ovenstående opregning er ikke udtømmende.

I praksis yder levnedsmiddelkontrolinstitutionens personale ofte en vis vejledende bistand over for virksomheder i forbindelse med deres indretning eller med hygiejniske problemer under virksomhedernes drift, og heri tilsigtes ingen ændring.

Som nævnt under pkt. h. forudsættes det i princippet, at laboratoriemæssige undersøgelser vedrørende drikkevand foretages i levnedsmiddelkontrolenhederne, jfr. levnedsmiddellovens § 51, stk. 2. Der er derimod ikke i levnedsmiddellovens laboratoriekapitel taget direkte stilling til spørgsmålet om placeringen af tilsynsfunktionerne i relation til vandforsyningsspørgsmål. Herom er det i den nye vandforsyningslov (§ 3, stk. 3) bestemt, at tilsynet med vandforsyningen inden for en kommunes område påhviler kommunalbestyrelsen, medens det overordnede tilsyn føres af amtsrådet. Efter ministeriets opfattelse vil det i mange tilfælde være hensigtsmæssigt, at kommunalbestyrelsen inddrager vedkommende levnedsmiddelkontrolenhed i udøvelsen også af tilsynsfunktionerne efter vandforsyningsloven.

Den endelige fastlæggelse af omfanget og den nærmere karakter af de tilsynsfunktioner m.v., der vil påhvile kommunalbestyrelserne (levnedsmiddelkontrolenhederne) ved gennemførelsen af såvel levnedsmiddelloven som vandforsyningsloven, kan imidlertid først ske i forbindelse med udstedelsen af de i indledningen nævnte bekendtgørelser, cirkulærer m.v., som i øjeblikket er under udarbejdelse.

B. Miljøloven.

I modsætning til levnedsmiddelloven (§ 51) er der ikke i miljøloven optaget bestemmelser, som direkte henlægger laboratoriemæssige opgaver til levnedsmiddelkontrolenhederne. Derimod forudsættes det i miljølovens § 59, at sådanne opgaver hensigtsmæssigt vil kunne placeres i de laboratorier, som knyttes til disse enheder, samt at den nærmere fastlæggelse af i hvilket omfang dette bør ske, må fremgå af de planer vedrørende levnedsmiddelkontrolenhederne, der skal udarbejdes af amtsrådene efter levnedsmiddellovens § 52.

Med hensyn til tilsyns- og kontrolfunktionerne følger det af miljølovens kapitel 7, at disse som hovedregel påhviler kommunalbestyrelserne, dog bortset fra den egentlige recipientkontrol og tilsynet med offentlige spildevandsanlæg, der påhviler amtsrådene.

Som fremhævet ovenfor i forbindelse med omtalen af opgaverne efter levnedsmiddelloven og vandforsyningsloven, gør der sig også i relation til opgaverne efter miljøloven det forhold gældende, at den endelig fastlæggelse af omfanget og den nærmere karakter af de tilsynsfunktioner m.v., der vil påhvile kommunalbestyrelserne (levnedsmiddelkontrolenhederne) ved gennemførelsen af miljøloven, først kan ske i forbindelse med udstedelsen af de i indledningen nævnte bekendtgørelser og cirkulærer m.v., som i øjeblikket er under udarbejdelse.

I forbindelse med planlægningen må det overvejes, om og i hvilket omfang den levnedsmiddelkontrolenhed, som i forbindelse med amtsrådets udarbejdelse af en plan efter levnedsmiddellovens § 52 udpeges til at varetage laboratorieopgaver af miljømæssig karakter, kan medvirke ved varetagelsen af de tilsyns- og kontrolfunktioner, som efter miljøloven påhviler den kommunalbestyrelse, som driver laboratoriet. Efter ministeriets foreløbige opfattelse vil det i nogle tilfælde kunne være hensigtsmæssigt, at den pågældende levnedsmiddelkontrolenhed medvirker ved varetagelsen af visse af de nævnte tilsyns- og kontrolfunktioner.

For så vidt angår det store flertal af landets kommuner, som ikke forudsættes at råde over eget laboratorium, forekommer det under alle omstændigheder hensigtsmæssigt, at de nødvendige miljømæssige laboratorieundersøgelser udføres af det laboratorium, som er udpeget til at foretage sådanne undersøgelser efter den af amtsrådet i medfør af levnedsmiddellovens § 52 udarbejdede plan. Det bør samtidig overvejes, om prøvetagningsfunktioner m.v. i disse kommuner vil kunne bestrides af personer knyttet til kommunalbestyrelsen, eller om disse opgaver mest hensigtsmæssigt bør varetages af personer knyttet til det udpegede laboratorium (levnedsmiddelkontrolenheden). Endelig bør det overvejes, om egentlige tilsyns- og kontrolfunktioner - under ansvar over for en kommune, der ikke selv råder over et laboratorium - kan og bør varetages af den levnedsmiddelkontrolenhed, hvortil det pågældende laboratorium er knyttet.

Med hensyn til amtsrådets tilsynsfunktioner - herunder prøveudtagninger m.v. - bemærkes, at disse som hidtil forudsættes varetaget af amtsrådenes tekniske forvaltninger, typisk amtsvandinspektoraterne, samt at de nødvendige laboratoriemæssige undersøgelser i forbindelse hermed og i forbindelse med amtsrådenes administration af opgaver i henhold til miljølovens kapitel 3, 4 og 5 forudsættes varetaget ved de kommunale laboratorier, der i medfør af den efter levnedsmiddellovens § 52 udarbejdede plan er udpeget til foretagelse af sådanne undersøgelser.

Opmærksomheden henledes iøvrigt på, at kommunalbestyrelser og amtsråd kan søge hygiejnisk og miljømæssig rådgivning hos vedkommende embedslægeinstitution, jfr. lov nr. 381 af 13. juni 1973 om embedslægeinstitutioner m.v.

Det bemærkes, at ministeriet er bekendt med, at en række laboratorieopgaver af miljømæssig karakter - specielt i relation til spildevand og vandforsyningsspørgsmål - visse steder i landet i øjeblikket er henlagt til private laboratorier. Sådanne ordninger vil, i det omfang det ved planlægningen må anses for hensigtsmæssigt, kunne fortsættes. Gennemføres der af ministeren for forureningsbekæmpelse - nu miljøministeren - en autorisationsordning for private laboratorier, hvad der er hjemmel til i miljølovens § 60 og levnedsmiddellovens § 57, vil det dog kun være autoriserede laboratorier, der kan benyttes.

III. Den aktuelle laboratoriedækning.

Der forefindes for tiden 49 kommunale eller fælleskommunale levnedsmiddellaboratorier. 43 af de nævnte laboratorier er godkendt efter den gældende konsummælklovgivning. De resterende 6 laboratorier (Glostrup, Gladsaxe, Lyngby-Tårbæk, Rødovre, Kalundborg og Skjern) har kun kunnet opnå midlertidig godkendelse, der udløber senest 1. april 1974.

Med hensyn til hygiejnisk-bakteriologisk kontrol er de kommunale levnedsmiddellaboratorier - når der ses bort fra de nævnte 6 laboratorier - formentlig allerede i stand til at imødekomme de krav, som levnedsmiddelloven forudsætter.

De fleste kommunale laboratorier er tillige således bemandet og udstyret, at de kan påtage sig en række enklere kemisk-analytiske levnedsmiddelkontrolopgaver.

Adskellige kommunale laboratorier udfører bakteriologiske analyser af drikkevand og badevand samt kemiske undersøgelser af såvel råvand til drikkevandsforsyning, drikkevand og spildevand samt recipientvand. Enkelte - fortrinsvis store - laboratorier foretager andre undersøgelser af miljømæssig karakter, f.eks. måling af støj og luftforurening samt undersøgelser af spildevandsslam for visse metaller og andre miljøgifte.

IV. Foreløbige retningslinier for planlægningen.

På baggrund af det ovenfor under I-III anførte henstiller ministeriet, at nedenstående retningslinier foreløbig lægges til grund ved udarbejdelse af planer for levnedsmiddelkontrolenheder og placering af miljømæssige laboratorieundersøgelser m.v. inden for rammerne af disse

1. Udarbejdelsen af de nævnte planer skal sikre en effektiv udnyttelse af de samlede laboratoriefaciliteter og en ligelig og forsvarlig dækning inden for hele området, jfr. herved levnedsmiddellovens § 52.

2. Som følge af det under pkt. 1 nævnte bør samtlige kommuner inddrages under levnedsmiddelkontrolenhedernes virkeområde, således at såvel tilsynsmæssig som laboratoriemæssig levnedsmiddelkontrol kan gennemføres.

3. Ved fastlæggelsen af enhedernes virkeområde bør amtsgrænserne normalt respekteres. Udgangspunktet ved planernes udarbejdelse bør tages i de allerede eksisterende kommunale levnedsmiddellaboratorier, dog bortset fra de under afsnit III nævnte 6 laboratorier, som kun er midlertidigt godkendt. Opmærksomheden henledes på, at det er ministeriets opfattelse, at det vil være hensigtsmæssigt, at der - også på relativ kort sigt - sker en vis yderligere begrænsning af det samlede antal kommunale levnedsmiddellaboratorier.

Ved vurderingen af behovet for udvidelse af den eksisterende laboratoriekapacitet må det tages i betragtning, at en vis styrkelse af kapaciteten i enkelte områder eventuelt må søges gennemført i løbet af relativt få år. På den anden side er der formentlig i visse dele af landet i dag en rigelig stor laboratoriekapacitet i forhold til områdets kontrolopgaver. I disse tilfælde bør en afvikling af bestående laboratorier og en samling af opgaverne på færre enheder foretages i løbet af en passende periode. Afviklingsperiodens længde kan afpasses efter f.eks. lokalernes kvalitet eller personalemæssige hensyn. Nedlægges et laboratorium som sådant, vil lokalerne eventuelt kunne danne udgangspunkt for tilsynsvirksomhed samt prøveudtagning i tilslutning til en eller flere levnedsmiddelkontrolenheder.

4. De levnedsmiddelkontrolenheder, der skal dække amtet, skal varetage såvel laboratoriefunktioner som tilsynsfunktioner med personale ansat ved levnedsmiddelkontrolenheden. Ved udpegningen af en levnedsmiddelkontrolenhed må det sikres, at denne enhed har en sådan størrelse, at det er muligt til enheden at ansætte tilstrækkeligt, kvalificeret personale samt at anskaffe nødvendigt apparatur. Enheden bør have et sådant antal kvalificerede personer, at det er muligt, at der altid, d.v.s. f.eks. også i ferieperioder, er ansvarligt personale til stede. Omvendt skal enheden ikke dække at større areal, end at må anses for muligt at have en rimelig kontakt med de virksomheder m.m., som skal kontrolleres fra enheden. Som vejledende, gennemsnitlig befolkningsunderlag for en levnedsmiddelkontrolenhed bør der - uden for de største bysamfund - i planlægningen normalt stiles mod et indbyggerantal på ca. 100.000 - 150.000 eller derover, medmindre særlige lokale eller geografiske forhold gør sig gældende. I de sidstnævnte tilfælde må der redegøres for de forhold, der taler for en afvigelse fra dette tal.

5. Ved planlægningen må det haves for øje, at medens det hygiejniske-bakteriologiske tilsynsarbejde med tilhørende laboratorieundersøgelser på levnedsmiddelområdet af praktiske årsager begrænser laboratoriets geografiske virkeområde, gør det samme forhold sig ikke gældende for kemisk-analytiske undersøgelser. Med henblik på specialisering og effektivisering bør det derfor ved planlægningen tilstræbes at koncentrere kemisk-analytiske levnedsmiddelundersøgelser, som forudsætter særlig kemisk sagkundskab, på et laboratorium i amtskommunen.

Udenlandske erfaringer tyder på, at mere omfattende og avancerede kemisk-analytiske undersøgelsesprogrammer bør gennemføres på laboratorier med et befolkningsunderlag på ca. 1 mill. indbyggere eller mere. En sådan koncentrering af den kemiske levnedsmiddelkontrol vil bedre mulighederne for koordinering af de kontrollerende laboratoriers arbejde. Det forudsættes i denne forbindelse, at landsdækkende eller landsdelsdækkende planer for levnedsmiddelundersøgelser udarbejdes ved samarbejde mellem statens levnedsmiddelinstitut og sådanne store regionale laboratorier.

Ministeriets foreløbige overvejelser går derfor ud på, at der bør etableres kemisk-analytiske levnedsmiddelundersøgelser på landsdelsniveau, jfr. levnedsmiddellovens § 50, i forbindelse med de kommunale laboratorier i København, Odense, Esbjerg, Århus og Ålborg under forudsætning af, at der kan opnås enighed herom med vedkommende kommunalbestyrelse.

6. Miljømæssige undersøgelser i form af hygiejnisk-bakteriologiske undersøgelser af drikkevand, overfladevand, herunder badevand samt spildevand kan indgå i et kommunalt laboratoriums undersøgelsesprogram.

7. Fysiske og kemiske undersøgelser af drikkevand, overfladevand og spildevand efter Dansk Standard, Dansk Ingeniørforenings normer eller analyseforskrifter, godkendt af en central myndighed, kan indgå i undersøgelsesprogrammer for kommunale laboratorier, som er udstyret med kemisk sagkundskab, og hvor laboratoriet er rimeligt forsynet med udstyr til kemiske analyser. Da den koordinerende funktion inden for denne form for miljøkontrol ligesom for levnedsmiddelkontrollens vedkommende forudsættes henlagt til et eller flere centrale institutter, bør det dog til sikring af rimelige vilkår for det koordinerende arbejde tilstræbes, at de nævnte normregulerede vandanalyser, herunder analyser af spildevandsslam og lignende, så vidt muligt samles på et laboratorium pr. amt. Landsdækkende undersøgelser, herunder sådanne som skal indgå i internationale undersøgelsesprogrammer, vil kunne gennemføres ved samarbejde mellem sådanne større laboratorier, miljøstyrelsen og centrale institutter.

8. For så vidt angår meget avancerede kemisk-analytiske miljøundersøgelser bør det ved planlægningen sikres, at disse efter samråd med miljøstyrelsen koncentreres på ganske få laboratorier i landet.

9. Apparatur til måling af luftforurening og støj bør anskaffes gradvis i takt med behovet, der bl.a. vil afhænge af antallet af sager vedrørende gener af denne art. Flere kontrolenheder vil med fordel kunne være fælles om apparatur, der forudsætter særlig teknisk medhjælp såvel ved betjeningen som ved vurderingen af måleresultater. Avanceret specialapparatur bør formentlig indtil videre ikke påregnes anskaffet af kommunale levnedsmiddelkontrolenheder.

10. Prøveudtagningsfunktioner, tilsynet med tilvirkningsvirksomheder og de øvrige tilsynsopgaver vedrørende levnedsmidler vil udgøre en betydelig belastning af det lokale levnedsmiddelkontrolpersonale. Ved gennemførelsen af samtlige bestemmelser i levnedsmiddelloven må denne belastning påregnes at blive større end hidtil. Ved vurderingen af kontrolenhedernes personalebehov bør det tages i betragtning, at mange rutinemæssige tilsyns- og prøvetagningsopgaver med fordel kan løses af personale med mindre teoretisk uddannelse end dyrlæger, farmaceuter m.fl. såsom laboranter, husholdningslærere, mejerister, mejeriteknikere, tilsynsassistenter fra kødvarevirksomheder og andre. Dette gælder især, når det basale tilsyn, der danner grundlag for meddelelse af autorisation, er gennemført.

11. Prøveudtagnings- og i et vist omfang tilsynsfunktioner vedrørende miljøkontrol må forudses at ville belaste levnedsmiddelkontrolenhedernes personale i et væsentligt større omfang, end det er tilfældet i dag. Det vil dog først være muligt at skønne endeligt herover, når de bekendtgørelser og cirkulærer m.v., som skal danne basis for miljøreformens gennemførelse, er udarbejdet, jfr. ovenfor under afsnit II, B.

V. Særligt om planlægningen i hovedstadsområdet.

Det er ministeriets opfattelse, at de retningslinier for laboratorieplanlægningen, som er indeholdt i nærværende cirkulæreskrivelse, også vil kunne finde anvendelse i hovedstadsområdet. Efter levnedsmiddellovens § 52, stk. 5, jfr. miljølovens § 59, vil de planlægningsopgaver, som i den øvrige del af landet påhviler amtsrådene, fra den 1. april 1974 blive varetaget af hovedstadsrådet. Konkrete tvivlsspørgsmål vedrørende planlægningen i hovedstadsområdet, som måtte opstå før 1. april 1974, vil kunne forelægges for statens levnedsmiddelinstitut, jfr. nedenfor under afsnit VII.

Ministeriet vil endvidere drage omsorg for, at der holdes den fornødne kontakt med fællesudvalget vedrørende hovedstadsrådet.

VI. Tekniske retningslinier.

Den plan, som amtsrådet herefter må udarbejde inden for amtskommunens område, bør indeholde oplysninger om følgende punkter

1. Opregning af de levnedsmiddelkontrolenheder, der tænkes opretholdt under en eller anden form som et led i det samlede kommunale levnedsmiddelkontrolsystem - i hvert fald i de første 5 år efter den 1. april 1974 - samt angivelse af de kommuner, som tænkes omfattet af de pågældende kontrolenheder.

2. En redegørelse for, hvorledes man i øvrigt tænker sig laboratorieudviklingen inden for amtskommunen i de første 5 år efter 1. april 1974, og - om muligt - et skøn over udviklingen i de første 20 år fra den nævnte dato. - Der tænkes herved blandt andet på, at nogle laboratoriebygninger inden for 20-årsperioden vil have nået grænsen for sin anvendelighed eller - som led i kommunens udvikling - må flyttes for at give plads til anden virksomhed. - Der tænkes også på mulighed for ændrede dispositioner i forbindelse med vakancer i ledende stillinger og lignende.

3. Nærmere beskrivelse af de aktuelle forhold vedrørende de enkelte kontrolenheder med følgende oplysninger

a. Levnedsmiddelkontrolenhedens bruttoetageareal (incl. udnyttet kælderareal). Plantegning kan vedlægges.

b. Etagearealets fordeling på bakteriologisk-hygiejniske, kemisk-analytiske og særlige miljøtekniske funktioner, væsentlige servicefunktioner samt administrative funktioner.

c. En beskrivelse af tilsynsafdelingen, herunder redegørelse for tilsynspersonalets uddannelse og funktion, prøveudtagningsvogne m.m.

d. Antal og art af akademisk uddannede medarbejdere, beskæftiget i laboratoriet.

e. Specifikation af andet personale.

f. Oplysning om enkelt-apparatur med anskaffelsespris over 25.000 kr.

g. Vurdering af laboratoriets mulighed for at medvirke i de forskellige typer undersøgelser.

h. Oplysning om, hvilke laboratoriebygninger der eventuelt - som måske mindre egnede til egentlig laboratoriearbejde - fremtidig tænkes anvendt som udgangspunkt for f.eks. besætningskontrol eller tilsyn med tilvirkningsvirksomheder.

4. Plan for de enkelte kontrolenheders fremtidige opgaver med hensyn til

a. Tilsynsforretninger og prøveudtagninger såvel på levnedsmiddel- som på miljøområdet, herunder angivelse af antallet af levnedsmiddelvirksomheder og -udsalg, der sorterer under kontrolenheden, samt angivelse af evt. virksomheder, der fremstiller tilsætningsstoffer.

b. Bakteriologisk-hygiejniske undersøgelser vedrørende levnedsmidler.

c. Analytisk-kemiske levnedsmiddelundersøgelser.

d. Undersøgelser vedrørende drikkevand, spildevand og recipientvand - bakteriologisk - kemisk-analytisk.

e. Eventuelt andre forudseelige miljømæssige opgaver, der formodes at kunne indpasses i laboratoriernes arbejdsprogram.

(Det er en klar forudsætning, at ikke alle kontrolenheder i amtskommunen nødvendigvis skal kunne løse alle de nævnte opgaver).

5. Med henblik på vurderingen af planen for så vidt angår pkt. 4 a-e skal man anmode om, at der så vidt muligt vedlægges talmateriale til belysning af de nuværende opgaver.

6. Påvisning af laboratorieopgaver af miljømæssig art, som indtil videre ikke kan påregnes varetaget inden for et kommunalt/amtskommunalt laboratoriesystem, men som formodes løst på speciallaboratorier (statslige speciallaboratorier, institutter ved højere læreanstalter, ATV-institutter, private laboratorier, sygehuslaboratorier).

VII. Generelt.

Miljøministeriet lægger blandt andet af hensyn til gennemførelsen af autorisationsordningen på levnedsmiddelområdet vægt på, at de af amtsrådene på grundlag af nærværende retningslinier udarbejdede - eventuelt foreløbige - planer kan foreligge til godkendelse senest den 1. marts 1974.

Med hensyn til proceduren i forbindelse med udarbejdelsen af de nævnte planer henledes opmærksomheden på, at planen efter levnedsmiddellovens § 52 skal udarbejdes efter forslag fra kommunalbestyrelserne inden for amtskommunens område og efter forhandling med disse. Efter drøftelse med de kommunale organisationer kan man pege på, at det ofte vil kunne være hensigtsmæssigt at der træffes aftale mellem amtsrådet, den stedlige kommuneforening og de kommuner, som driver levnedsmiddellaboratorierne, med henblik på den nærmere tilrettelæggelse af fremgangsmåden ved planens udarbejdelse.

Ministeriet har samtidig med udsendelsen af nærværende cirkulæreskrivelse anmodet såvel levnedsmiddelinstituttet og miljøstyrelsen som veterinærdirektoratet om at være rede til at yde den fornødne bistand til de enkelte amtsråd og kommunalbestyrelser i spørgsmål vedrørende laboratorieplanlægning m.v. Henvendelse herom kan rettes til statens levnedsmiddelinstitut, Mørkhøjbygade 19, 2860 Søborg, (tlf.nr. (01) 69 66 00), der vil drage omsorg for eventuel koordination med henholdsvis miljøstyrelsen og veterinærdirektoratet.

Miljøministeriet, den 5. november 1973.

Helge Nielsen.

/Niels Borre.

Ingen