Cirkulære om lægers medvirken i forbindelse med bekæmpelse af kønssygdomme. (Til landets læger).

Cirkulære om lægers medvirken i forbindelse med bekæmpelse af kønssygdomme. (Til landets læger).

Ved lov nr. 287 af 23. maj 1973 om bekæmpelse af kønssygdomme, der træder i kraft den 1. juli 1973, er lov nr. 193 af 4. juni 1947 om bekæmpelse af kønssygdomme med senere ændringer ophævet.

I medfør af lovens § 7 fastsætter sundhedsstyrelsen herved følgende nærmere regler om lægernes medvirken ved bekæmpelse af kønssygdomme

ALMINDELIGT.

Det grundlæggende synspunkt ved bekæmpelsen af kønssygdomme er i det hele det samme, som gælder ved bekæmpelse af andre smitsomme sygdomme: gennem oplysningsvirksomhed overfor offentligheden og information af den enkelte patient at begrænse udbredelsen; ved hurtig diagnostisering og effektiv behandling, herunder efterkontrol, at bryde smittekæden og ved omhyggelig smitteopsporing at finde øvrige smittede for ved behandling af disse at hindre videre udbredelse af sygdommen. Ved diagnostiseringen af kønssygdom er det en forudsætning, at der foretages bakteriologisk og serologisk undersøgelse; særligt bemærkes, at det for at stille diagnosen: gonorre er nødvendigt, at der foreligger en bakteriologisk undersøgelse (mikroskopi og/eller dyrkning). Resistensbestemmelse vil ofte være af betydning for behandlingen. Man skal i øvrigt gøre opmærksom på, at undersøgelser, der udføres i forbindelse med denne lov, som hidtil foretages vederlagsfrit af statens seruminstitut.

Når diagnosen foreligger, må der iværksættes optimal behandling. Såfremt lægen af særlige grunde finder det indiceret at indlede behandling, inden diagnosen er verificeret, er det vigtigt, at der tages prøver til bakteriologisk og serologisk undersøgelse, inden behandling gives, og at der foretages behørig efterkontrol.

INFORMATION AF PATIENTEN.

Når en person, der lider af eller må formodes at lide af kønssygdom, modtages, skal der gives ham fornøden information såvel mundtligt som ved udlevering af foreliggende oplysende materiale om kønssygdommens karakter og dens smittemåder.

Lægen kan, såfremt han skønner det nødvendigt, orientere patienten om dennes pligt til at lade sig undersøge og behandle for kønssygdom, og om, at patienten udsætter sig for, at embedslægen vil blive underrettet med henblik på at give pålæg herom m.v., såfremt patienten ikke lader sig undersøge eller behandle.

Det skal endvidere pålægges patienten at afholde sig fra samleje eller andet kønsligt forhold, indtil den behandlende læge eller en anden læge overfor ham erklærer smittefaren for ophørt.

Det er en forudsætning for undersøgelse og behandling og for smittekontaktopsporingen, at patienten giver lægen oplysninger om sine data, herunder navn, fødselsdag og bopæl. Er det ikke muligt at formå patienten til at give disse oplysninger, er lægen berettiget til at nægte at tage pågældende i behandling. Han skal i så fald indberette herom til den stedlige embedslægeinstitution og medgive de oplysninger, han er i besiddelse af, herunder patientens signalement.

Såfremt det må antages, at en patient ikke er i stand til at forstå lægens pålæg om at undlade kønsligt forhold eller lægens forklaring om pligten til at lade sig undersøge og behandle, må lægen skriftligt eller mundtligt gentage dette overfor den, som varetager patientens tarv, f.eks. den, som har forældremyndigheden over patienten eller værgen for en personlig umyndiggjort.

Såfremt patienten har henvendt sig til en praktiserende læge, kan denne gøre patienten opmærksom på adgangen til vederlagsfri behandling ved særlige klinikker eller hos visiterende læger.

UNDERSØGELSE OG BEHANDLING.

Efter lovens § 8, stk. 1, skal der i hver amtskommune samt i Københavns og Frederiksberg kommuner tilvejebringes adgang til vederlagsfri undersøgelse og behandling af kønssygdom. Ifølge indenrigsministeriets cirkulære til kommunerne kan vederlagsfri undersøgelse og behandling for kønssygdom ske dels hos visiterende læger, dels ved klinikker udenfor sygehusvæsenet og dels ved klinikker under sygehusvæsenet. Den nærmere organisation af bekæmpelsen skal efter lovens § 9 fastsættes i en organisationsplan, der skal godkendes af sundhedsstyrelsen.

Hvis en læge, der ikke er ansat ved en klinik eller som visiterende læge, og som søges af en patient, der mener at lide af en af de af loven omfattede kønssygdomme, vælger straks at henvise patienten til en klinik eller en visiterende læge, skal han underrette denne. Hertil benyttes formular 4512, afsnit A, der består af et gennemskrivningsformularsæt, som yderligere omfatter en genpart, der udleveres til patienten, og en genpart til lægens eget brug.

Påtager lægen sig behandlingen, men finder, at han efter omstændighederne ikke er i stand til at gennemføre en effektiv smitteopsporing, underretter han den stedlige klinik eller visiterende læge, som herefter varetager det videre fornødne med hensyn til smitteopsporing. (Formular 4512, afsnit B).

SMITTEOPSPORING.

Af hensyn til en effektiv smitteopsporing må der lægges stor vægt på, at de læger, der påtager sig behandling af kønssygdomme, anvender betydelig omhu på at opnå oplysning om, hvem der kan have smittet patienten, og hvem patienten selv kan have smittet. Det bemærkes, at patienten ikke har pligt til at give oplysning herom.

Såfremt en læge, der ikke er ansat ved en klinik eller som visiterende læge, ikke selv ønsker at indkalde smittekontakter til undersøgelse og behandling, skal han meddele de oplysninger, han har modtaget til den stedlige organisation. (Formular 4512, afsnit B).

Det må tillægges den største betydning, at lægen videregiver de for ham foreliggende relevante oplysninger til den stedlige organisation for kønssygdomsbekæmpelse også i de tilfælde, hvor patienten kun kan give mangelfulde oplysninger om smittekilden.

I overgangsperioden, indtil der foreligger en godkendt organisationsplan for vedkommende kommune, gives meddelelser om smittekontakter m.v. til embedslægeinstitutionen, der endvidere giver smittekontakterne pålæg om at lade sig undersøge og behandle.

UDEBLIVELSE.

Udebliver en patient fra undersøgelse eller behandling ved en klinik eller hos en visiterende læge, retter denne henvendelse til patienten for at få ham til at indfinde sig. (Formular 4513). Hvis patienten ikke efterkommer dette, skal der foretages indberetning til den stedlige embedslægeinstitution. (Formular 4512, afsnit C).

Udebliver en patient fra aftalt behandling hos en læge, der ikke er ansat ved en klinik eller som visiterende læge, skal der foretages indberetning til den stedlige klinik/visiterende læge, som herefter skal gå frem som foran anført. (Formular 4512, afsnit C).

SØFOLK.

Søfolk, der i henhold til Brusselerkonventionen af december 1924 har krav på vederlagsfri behandling for kønssygdomme, må antages normalt at henvende sig til de særlige klinikker eller til de visiterende læger og kan eventuelt henvises hertil.

Imidlertid vil de også kunne behandles hos praktiserende læger; såfremt lægen påtager sig undersøgelse og behandling, skal de fornødne oplysninger om undersøgelse, behandling m.v. udover på lægens eget journalkort, indføres på et særligt kort (carnet personel/personal card, formular 4511).

JOURNALFØRING.

For læger, herunder sygehuslæger og dertil offentligt ansatte læger, som er ansvarlige for undersøgelse og behandling af patienter for kønssygdom, gælder lægelovens almindelige bestemmelser om pligt til at føre ordnede optegnelser. Hertil kan anvendes særligt udarbejdede journalkort (formular 4500, 4501 og 4502).

ANMELDELSE TIL EMBEDSLÆGEN.

Tilfælde af kønssygdomme anmeldes til embedslægen efter de til enhver tid gældende regler. Anmeldelsespligten påhviler den læge, der har patienten i behandling på det tidspunkt, diagnosen stilles.

FORMULARER.

De i dette cirkulære nævnte formularer kan rekvireres fra A/S J. Ullstad og Sønner, Kompagnistræde 10, 1208 København K., tlf. nr. (01) 12 19 92.

OPHÆVELSES- OG OVERGANGSBESTEMMELSER.

Sundhedsstyrelsens cirkulære af 1. oktober 1947 til landets læger angående lov nr. 193 af 4. juni 1947 om bekæmpelse af kønssygdomme ophæves fra 1. juli 1973 at regne; man skal dog henlede opmærksomheden på, at kapitel IV i loven af 4. juni 1947 i henhold til den nye lovs § 11 forbliver i kraft indtil 1. juli 1976, således at de eksisterende klinikker og visiterende læger samt embedslægerne fortsat varetager behandlingen af kønssygdomme, medmindre der forinden for det pågældende område er truffet anden bestemmelse i medfør af den nye lovs § 8.

Med hensyn til betaling for ydelser i henhold til kønssygdomsloven til visiterende læger og embedslæger henledes opmærksomheden på, at de hidtil gældende regler herom fortsat finder anvendelse.

SUNDHEDSSTYRELSEN, DEN 28. JUNI 1973.

Esther Ammundsen.

/Øhlenschlæger.

Ingen