Cirkulære om vejledende retningslinier for organisationen af bekæmpelse af kønssygdomme i medfør af lov nr. 287 af 23. maj 1973. (Til amtskommunerne samt Københavns og Frederiksberg kommuner, embedslæger m.v.)

Cirkulære om vejledende retningslinier for organisationen af bekæmpelse af kønssygdomme i medfør af lov nr. 287 af 23. maj 1973.

(Til amtskommunerne samt Københavns og Frederiksberg kommuner,

embedslæger m.v.)

Lov nr. 193 af 4. juni 1947 med senere ændringer om bekæmpelse af kønssygdomme er fra 1. juli 1973 erstattet af lov nr. 287 af 23. maj 1973 om bekæmpelse af kønssygdomme.

Det tilstræbes ved den nye lov i højere grad at fremme smitteopsporingen, bl.a. ved at motivere patienterne for at give oplysning om smittekontakter. Der sker således en lempelse af de bestemmelser om straf og andre sanktioner, der hidtil har været gældende med henblik på, at personer, der har pådraget sig kønssygdom, normalt uden frygt for straf for sig selv eller andre, kan oplyse, hvem der har smittet dem, og hvem de selv kan have smittet.

Efter at amtskommunerne samt Københavns og Frederiksberg kommuner (i det følgende benævnt kommunerne), siden 1. april 1970 har dækket udgifterne ved den vederlagsfri undersøgelse og behandling af kønssygdomme uden statsrefusion, og i forbindelse med, at embedslægerne - bortset fra en overgangsperiode - ikke længere skal have pligt til at deltage i denne virksomhed, er det ved den nye lov overladt til kommunerne at bestemme, hvorledes virksomheden bør tilrettelægges.

Efter lovens § 8 påhviler således den væsentligste del af virksomheden med kønssygdomsbekæmpelse kommunerne, medens ansvaret for oplysningsvirksomheden påhviler indenrigsministeren, jfr. § 5, og tilsynet med kønssygdommenes udbredelse og bekæmpelse påhviler embedslægeinstitutionen, jfr. § 6.

I medfør af lovens § 9, stk. 1, skal amtskommunerne samt Københavns og Frederiksberg kommuner efter forhandling med embedslægeinstitutionen, i København stadslægen, udarbejde en plan for organisationen af kønssygdomsbekæmpelsen, herunder en fortegnelse over, hvilke læger og lægelige institutioner, der af kommunen er udpeget til at yde vederlagsfri undersøgelse og behandling for kønssygdomme, ligesom det i planen skal fastsættes, hvorledes opsporingen af smittekontakter skal organiseres. I medfør af § 9, stk. 2, skal planen godkendes af sundhedsstyrelsen.

De nævnte kommuner afholder udgifterne i forbindelse med den vederlagsfri adgang til undersøgelse og behandling af kønssygdom, som står åben for enhver person uanset bopæl og økonomiske forhold, jfr. lovens § 2.

Efter forhandling med sundhedsstyrelsen fastsætter indenrigsministeriet herved i medfør af bestemmelsen i § 9, stk. 1, følgende vejledende retningslinier for organisationen af bekæmpelse af kønssygdomme.

For at opfylde lovens krav med hensyn til tilvejebringelse af vederlagsfri adgang til undersøgelse og behandling af kønssygdom, skal der i den enkelte kommune etableres een eller flere af nedennævnte former for organisation af behandling og bekæmpelse af kønssygdom

1. VISITERENDE LÆGER.

Stillingen som visiterende læge med opgave at varetage behandling og forestå smittekontaktopsporing besættes af kommunen efter opsalg og efter indhentet udtalelse fra embedslægeinstitutionen.

Bortset fra den i lovens § 11, stk. 2, omhandlede overgangsbestemmelse er embedslægeinstitutionernes læger i henhold til den nye lov ikke forpligtet til at deltage i den vederlagsfri behandling af kønssyge personer.

Embedslæger vil i princippet kunne ansættes som visiterende læger, uafhængig af pågældende embedslægegerning. Ansøgninger forelægges i så fald sundhedsstyrelsen til udtalelse.

2. KLINNIKKER UDEN FOR SYGEHUSVÆSENET.

I større byer, og hvor det i øvrigt må anses for hensigtsmæssigt, kan der oprettes klinikker til kønssygdomsbekæmpelse. Det påhviler i så fald kommunen at tilvejebringe lokaler hertil, ligesom kommunen ansætter det nødvendige personale.

3. AMBULATORIUM ELLER POLIKLINIK.

Eksisterende eller kommende ambulatorier eller poliklinikker under sygehusvæsenet kan med fordel inddrages i organisationen til bekæmpelse af kønssygdomme.

I fornødent omfang skal der, f.eks. ved en klinik, ansættes personale til at varetage opsporingen af smittekontakter, som er en væsentlig del af bekæmpelsen af kønssygdomme. Det således ansatte personale skal kunne fungere som bistand for lægerne i kommunen ved opsporingen af kontakter, og herunder påtage sig særligt vanskelige smitteopsporingsopgaver, samt varetage samarbejdet med andre amters kontaktopsporingsorganisationer.

Det er nødvendigt, at der i kommunens område er rimelig let adgang for patienter med kønssygdom til at blive undersøgt og behandlet, men lokale hensyn vil naturligvis være afgørende for, om man vælger den ene eller anden form for institution eller kombination af institutioner. Af hensyn til det ønskelige i, at læger og klinikker mest effektivt kan forestå smittekontaktopsporingen med assistance fra tilknyttet personale med opsporing af smittekontakter som særlig opgave, bør den enkelte læge eller klinik imidlertid have et rimeligt stort antal patienter.

Man henleder i denne forbindelse opmærksomheden på, at der vil kunne være visse fordele - specielt med hensyn til sekretærassistance - forbundet med, at læger i samarbejdspraksis inddrages i kønssygdomsbehandlingsarbejdet.

Ved siden af den vederlagsfri behandling vil behandlingen af patienter med kønssygdomme fortsat kunne finde sted hos alment praktiserende læger, herunder praktiserende speciallæger i dermato-venerologi. Behandling hos disse læger sker efter loven om sygesikring og honoreres i overensstemmelse hermed.

Sundhedsstyrelsen har d.d. udsendt et cirkulære til landets læger om lægernes medvirken i forbindelse med bekæmpelse af kønssygdomme.

EMBEDSLÆGERNES FREMTIDIGE PLACERING I BEKÆMPELSE AF KØNSSYGDOMME.

I henhold til lovens § 6 fører embedslægeinstitutionerne tilsyn med kønssygdommenes udbredelse og bekæmpelse af disse. I henhold til lovens § 9, stk. 1, sker kommunernes udarbejdelse af plan for organisationen af kønssygdomsbekæmpelsen efter forhandling med embedslægeinstitutionen i kommunen. Embedslægeinstitutionen skal løbende vurdere bekæmpelsens effektivitet og skal stille forslag til kommunen om ændringer i organisationsplanen, såfremt dette skønnes nødvendigt.

Embedslægeinstitutionen indsamler anmeldelser vedrørende patienter med kønssygdomme og forestår den statistiske bearbejdelse af det indsamlede materiale.

Det påhviler endvidere embedslægeinstitutionen i medfør af § 4 at give pålæg om undersøgelse og behandling til patienter, som det ikke på anden måde har været muligt at få til at lade sig undersøge eller behandle.

Embedslægeinstitutionernes læger er endvidere pligtige til i henhold til lovens § 4, stk. 3, at foretage undersøgelser og eventuelt behandling af patienter, der fremstilles for lægen ved politiets hjælp, såfremt ingen anden læge er villig hertil.

GODKENDELSE AF KOMMUNERNES PLANER TIL ORGANISATION AF KØNSSYGDOMSBEKÆMPELSEN.

Som foran nævnt skal kommunens planer efter lovens § 9, stk. 1, i medfør af bestemmelsens stk. 2 godkendes af sundhedsstyrelsen, ligesom ændringer i planerne skal godkendes af styrelsen.

Ved planens indsendelse til sundhedsstyrelsen må oplyses behandlingsstedets adresse, behandlingsstedets art (klinik, visiterende læge, sygehusafdeling), konsultationstider, antal tilknyttede personer beskæftiget med opsporing af smittekontakter. Endvidere må meddeles oplysning om, hvilke mikrobiologiske laboratorier, der tænkes benyttet til dyrkning og resistensbestemmelser af gonokokker samt serologisk diagnostik af syfilis og gonoree samt oplysning om, hvorledes befolkningen (herunder de praktiserende læger) i kommunen vil blive gjort bekendt med de særlige behandlingssteder og disses åbningstider.

Til brug ved sundhedsstyrelsens bedømmelse af planerne må endvidere indsendes oplysning om allerede eksisterende behandlingssteder og disses beliggenhed og art, samt hvilke særlige diagnostiske hjælpemidler og personer med smittekontaktopsporingsopgaver, der er tilknyttet disse behandlingssteder.

Til brug ved kommunernes udarbejdelse af de omhandlede planer, har sundhedsstyrelsen tilkendegivet,

at den anser det for meget væsentligt, at der ved de enkelte særlige behandlingssteder er åbningstider mindst 3 gange om ugen, samt at der ved hvert behandlingssted afholdes mindst 1 ugentlig åbningstid udenfor normal arbejdstid,

at det er ønskeligt, at geografisk nært beliggende behandlingssteder har åbningstider udenfor normal arbejdstid, der falder på forskellige ugedage,

at der findes såvel mandlige som kvindelige læger til varetagelse af bekæmpelse af kønssygdomme i kommunen,

at det er såre hensigtsmæssigt at benytte særligt personale, der ved optræning vil kunne være af værdi ved deltagelse i opsporing af smittekontakter.

Kommunerens organisationsplaner vedlagt de nævnte oplysninger bedes indsendt til sundhedsstyrelsen senest den 1. januar 1974.

Uanset om en kommune i henhold til bestemmelsen i § 11, stk. 2, 2. pkt. ønsker at fastholde embedslægeinstitutionernes læger i behandlingsarbejdet i en overgangsperiode på indtil 3 år, bør arbejdet med at tilvejebringe en organisationsplan straks påbegyndes med henblik på planens fremsendelse inden den nævnte tidsfrist.

En sådan organisationsplan må naturligvis i fornødent omfang ændres, når embedslægens behandlingsopgaver senere overtages af andre.

INDENRIGSMINISTERIET, DEN 28. JUNI 1973.

Egon Jensen

/J. H. Koch.

Ingen