Cirkulære om ændring af lov om beskatning ved sammenslutning af aktieselskaber m.v.
Statutory Text (3 Articles)
Bilag
Lov nr. 586 af 13. december 1972 om ændring af lov om beskatning ved sammenslutning af aktieselskaber m.v.
(Udvidelse af området for skattefritagelse ved sammenslutning af brugsforeninger).
Cirkulære om ændring af lov om beskatning ved sammenslutning af aktieselskaber m.v.
Ved den som bilag til nærværende cirkulære optrykte lov nr. 586 af 13. december 1972 er der gennemført nogle ændringer i lov om beskatning ved sammenslutning af aktieselskaber m.v. (Loven om skattefri sammenslutning).
Oversigt over de foretagne ændringer.
1) § 6, stk. 2, om at den fortsættende forening ikke kan vælge at lade sig beskatte efter reglerne i lovbekendtgørelse nr. 377 af 20. december 1961, er ophævet.
2) § 7 om at sammenslutning som nævnt i § 6, stk. 1, ikke kan tillades, hvis alle foreningerne beskattes efter reglerne i lovbekendtgørelse nr. 377 af 20. december 1961, er ophævet.
3) § 8 om at sammenslutning som nævnt i § 6, stk. 1, nr. 2, ikke kan tillades, hvis samtlige foreninger, der er omfattet af sammenslutningen, beskattes efter reglerne i lovbekendtgørelse nr. 377 af 20. december 1961, er ophævet.
4) Som ny § 7 er indsat en bestemmelse, hvorefter ligningsrådet, såfremt en af de i selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 3, nævnte brugsforeninger overdrager sin formue som helhed til en andelsforening, hvori brugsforeningen er andelshaver, kan tillade, at overdragelsen ikke
medfører de virkninger, der er fastsat i skattelovgivningen for foreningerne og deres medlemmer ved sammenslutning af sådanne foreninger.
Redegørelse for de enkelte bestemmelser.
ad 1), 2) og 3) til § 6, stk. 2, § 7 og § 8.
De hidtidige bestemmelser i § 6, stk. 2, § 7 og § 8 vedrører overgangsregler, hvis betydning er ophørt med udgangen af skatteåret 1971-72.
ad 4) til den ny § 7.
Efter de nye regler i § 7 skal ligningsrådet kunne tillade en brugsforening uden skattemæssig virkning at overdrage sin formue til en andelsforening, hvori brugsforeningen er andelshaver.
Ligningsrådets beslutning om skattefritagelse skal dog kunne indeholde særlige vilkår, som skal gælde for de sammensluttende foreninger og deres medlemmer.
Disse regler, der vedrører de såkaldte lodrette fusioner, har ved en tekstanmærkning til tillægsbevillingsloven for finansåret 1972-72, allerede været gældende fra 1. april 1972.
Bestemmelsen i § 7 hjemler kun ret til skattefritagelse ved lodret fusion af brugsforeninger, ikke af andre foreninger eller selskaber m.v.
Skattedepartementet, den 15. februar 1973.
Hans P. Gøtrik.
/E. Møller.
Ingen