Legislator Case Law & Legislation
C19722200009 DK

Cirkulære om tjenestetiden m.v. for lærere m.fl. ved børnehave- og fritidspædagogseminarierne (Til lærere, praktikledere og rektorer ved børnehave- og fritidspædagogseminarierne)

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

Cirkulære (1 sp) 1972 22000 Historic

Cirkulære om tjenestetiden m.v. for lærere m.fl. ved børnehave- og fritidspædagogseminarierne

(Til lærere, praktikledere og rektorer ved børnehave- og

fritidspædagogseminarierne)

I. Undervisningstimetallet.

1. Det pligtige undervisningstimetal udgør for

a. Heltidsansatte lærere 880 timer årlig svarende til 22 timer ugentlig i 40 uger.

b. Praktikledere 240 timer årlig svarende til 2 timer ugentlig pr. klasse i 40 uger. Der oprettes en fuld stilling som praktikleder for hver 3. klasse på seminariet. Timetallet for praktikledere, som ikke har fulde 3 klasser, beregnes i forhold hertil.

c. Rektorer 280 timer årlig svarende til 7 timer ugentlig i 40 uger.

2. Det pligtige årlige timetal er fastsat under hensyn til, at det påhviler seminariernes lærere, praktikledere og rektorer - udover at tilrettelægge og gennemføre undervisningen samt foretage de foreskrevne vurderinger af de studerendes standpunkt - at varetage en række opgaver uden direkte forbindelse med undervisningen, derunder særlige samarbejdsopgaver, bl.a. i form af deltagelse i de i undervisningsministeriets bekendtgørelse af 26. august 1971 nævnte råd og udvalg m.m., drøftelse og planlægning af seminariets uddannelse uden for disse råd og udvalg, ligesom det påhviler dem at yde de studerende faglig vejledning.

3. Undervisningstimerne skal normalt være af 50 minutters varighed.

4. Undervisningstimerne omfatter undervisningen i de studerendes skemauger, studieuger og teoriindkald.

5. I antallet af undervisningsuger - i alt 40 - indgår for lærere, praktikledere og rektorer følgende

a. de ovenfor under 4 nævnte skemauger, studieuger og teoriindkald for de studerende.

b. 1 uge til studiebesøg, ekskursioner m.v.

c. 1 uge til medvirken i de i § 8 jfr. § 2, stk. 1 nr. 4 i undervisningsministeriets bekendtgørelse af 4. juli 1970 om uddannelse af børnehave- og fritidspædagoger omhandlede fællestimer, herunder gruppearbejde og drøftelser med de studerende som forberedelse af fællestimer m.v. Med hensyn til fællesforelæsninger se nedenfor under II, nr. 3.

Den tid, der medgår til virksomhed under b og c, medregnes i lærernes og praktikledernes pligtige årlige timetal med det gennemsnitlige ugentlige timetal. Dette gælder også, såfremt de pågældende er kvotalønnede.

d. 3 uger som eksaminator ved de afsluttende prøver. Tiden medregnes i det pligtige årlige timetal med 22 timer pr. uge. For kvotalønnede lærere og praktikledere medregnes tiden fuldt ud uanset de pågældendes beskæftigelsesgrad.

e. indtil 1 uge til ledelse af studierejser, jfr. § 25 i undervisningsministeriets bekendtgørelse af 4. juli 1970 om uddannelse af børnehave- og fritidspædagoger. Tiden medregnes indtil 22 undervisningstimer. For rejser under 1 uge regnes med 4 1/2 time pr. dag. Kvotalønnede får tiden medregnet uanset deres beskæftigelsesgrad.

II. Timeomregning.

Det pligtige undervisningstimetal omregnes eller nedsættes efter følgende regler

1. Studievejledning, efter § 22 i ministeriets bekendtgørelse af 4. juli 1970 om uddannelse af børnehave- og fritidspædagoger, uden for de studerendes skemabundne undervisningstimer: 3 studievejledningstimer regnes lig med 2 undervisningstimer.

2. Undervisningstimer i tilknytning til de studerendes udarbejdelse af speciale: 6 timer regnes lig med 7 undervisningstimer.

3. Undervisning af flere klasser, årgangsforelæsninger og undervisning i fællestimer regnes for den, der meddeler undervisningen således, at 1 time regnes lig med 2 1/2 undervisningstime.

4. Til seminariets disposition som vederlag for hovedlærere, 0,25 undervisningstime årligt pr. studerende.

5. Fra begyndelsen af den første måned, efter at den pågældende er fyldt 60 år, ydes der heltidsansatte lærere, praktikledere og rektorer aldersreduktion efter følgende skala

Pligtigt årstimetal Aldersreduktion 880 og derover 160 timer 560 - 879 120 " 280 - 559 80 " 200 - 279 40 " 0 - 199 0 "

III. Overtimer.

Hvis løntimetallet overstiger det pligtige undervisningstimetal for vedkommende lærer eller praktikleder, aflønnes de fremkomne overtimer efter regler, der fastsættes herom. Rektor får dog ikke betaling for overtimer.

IV. Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser.

1. Cirkulæret har virkning fra 1. august 1970 for lærere, som underviser under den 3-årige uddannelse efter loven af 21. maj 1969.

2. For undervisning i forbindelse med afvikling af den 2-årige uddannelse efter bekendtgørelse af 12. juni 1961 og 22. februar 1962 gælder de hidtidige bestemmelser i ministeriets cirkulære af 22. september 1961, således at disse timer omregnes i forholdet 26:22 multipliceret med 40.

Undervisningsministeriet, den 20. januar 1972.

P.M.V.

E.B.

Poul Mikkelsen

fm.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →