Udtagning og indkaldelse af prøver
Statutory Text (2 Articles)
Udtagning og indkaldelse af prøver
I henhold til Landbrugsministeriets bekendtgørelse af 15. august 1967 § 5, stk. 1, fastsættes det, at virksomhederne af hver vare og af hver dagsproduktion skal udtage 3 prøver til eventuel bedømmelse på Slagteri- og Konserveslaboratoriet. Prøverne skal som den øvrige produktion være mærket med fremstillingsdato.
Der skal kun udtages prøver af de produktioner, hvor varens nettovægt er mindre end 1000 gram per detailpakning, og der skal ikke udtages prøver af varer, hvoraf dagsproduktionen er mindre end 200 detailpakninger, med mindre der er truffet særlige aftaler med laboratoriet.
Disse prøver opbevares i 3 uger i frostlager ved -20 grader C eller lavere, og prøverne skal opbevares adskilt fra den øvrige lagerbeholdning.
Ved besøg af en repræsentant fra Slagteri- og Konserveslaboratoriet udtages prøver til bedømmelse fra de af virksomheden opbevarede prøver. Tillige kan der udtages prøver af producerede varer, hvoraf der ikke af virksomheden er udtaget prøver.
Efter anmodning fra Slagteri- og Konserveslaboratoriet kan
virksomhederne selv udtage og indsende prøver til bedømmelse.
Prøver, der af virksomheden indsendes til bedømmelse på Slagteri- og
Konserveslaboratoriet, emballeres forsvarligt i isolationskasse
(styropor, flamingo eller lignende) vedlagt tøris. Prøver må ikke
afsendes fredag. Afsendes prøver om torsdagen må virksomheden sikre,
at disse når frem til laboratoriet om fredagen.
De her beskrevne regler for udtagning og indkaldelse af prøver følges
af alle de deltagende virksomheder, med mindre der er truffet aftale
med Slagteri- og Konserveslaboratoriet om en anden fremgangsmåde.
Ovenstående cirkulære er fastsat af kvalitetsudvalget 19. januar
1973.
Ingen