Legislator Case Law & Legislation
C19721303054 DK

Landbrugsministeriets skrivelse af 24. oktober 1972 vedr. henlæggelse af visse sagsområder til Statens jordlovsudvalgs administration

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

Skrivelse 1972 13030 Valid

Landbrugsministeriets skrivelse af 24. oktober 1972 vedr. henlæggelse af visse sagsområder til Statens jordlovsudvalgs administration

Ved skrivelse af 2. oktober 1972 (Sekr.j.nr.-37-1-45) har jordlovsudvalget fremsendt en af et organisationsudvalg udarbejdet arbejdsplan vedrørende overførelse af sagsgrupper fra landbrugsministeriet til Statens jordlovsudvalg.

Under henvisning hertil skal man meddele, at landbrugsministeriet er enig i, at man nu gennemfører den pr. 1. november 1972 planlagte henlæggelse fra landbrugsministeriet til Statens jordlovsudvalgs administration af følgende konkrete sagsområder

a) bevilling og administration af lån og tilskud samt godkendelse af fortrinspanteret efter lov nr. 128 af 25. marts 1970 om finansiering af grundforbedring og vandløbsregulering,

b) behandling af allerede godkendte sager vedrørende lån og tilskud efter den under a) nævnte lovgivning,

c) godkendelse af vedtægter m.v. for foreninger, der oprettes i henhold til lov nr. 103 af 20. marts 1970 om indkøbsforeninger for mindre jordbrugere,

d) bevilling og administration af lån til indkøbsforeninger efter bestemmelserne i §§ 4 og 5 i den under c) nævnte lov,

e) meddelelse af samtykke efter bestemmelsen i § 2, litra e, modtagelse af indberetning efter § 7, stk. 2, fra tilsynsudvalget samt godkendelse af sammenlægninger af foreningerne efter regler i § 9 i den under c) nævnte lov,

f) bevilling og administration af lån og etableringstilskud efter reglerne i lov om udlån til yngre landmænd, jfr. lovbekendtgørelse nr. 205 af 14. maj 1971,

g) bevilling og administration af lån efter § 5 i lov nr. 265 af 10. juni 1970 om afsætning af frisk dansk frugt og danske gartneriprodukter.

Det forudsættes, at man ved administrationen følger de hidtil i departementet fastsatte principper og retningslinier.

Landbrugsministeriet er enig i, at de i den pågældende lovgivning m.v. omhandlede administrative udvalg (grundforbedringsudvalg, afvandingsudvalget, bedømmelsesudvalget for yngre landmænd m.v.) fremtidig har samme relation til Statens jordlovsudvalg som hidtil til landbrugsministeriet.

Man anmoder om, at jordlovsudvalget giver udvalgene fornøden underretning om den administrative omlægning. Man forudsætter desuden, at der pr. 1. november 1972 tilrettelægges en overførsel af regnskabet for de pågældende sagsområder efter nærmere aftale.

P.M.V.

Vald. Hornslet

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →