Skrivelse om anstalternes ekspedition af sager om lønforskud til tjenestemænd ved institutionerne.
Table of Provisions (8)
Statutory Text (8 Articles)
§ 1. Ansøgninger fra tjenestemænd ved fængselsvæsenets institutioner om lønforskud indgives til anstaltslederne og videresendes af disse til økonomi- og budgetministeriet (lønnings- og pensionsdepartementet) til afgørelse, jfr. § 56, i lov nr. 291 af 18. juni 1969 om tjenestemænd i staten, folkeskolen og folkekirken samt § 33 i lov nr. 154 af 7. juni 1958 om statens tjenestemænd (som opretholdt ved ministeriet for statens lønnings- og pensionsvæsens bekendtgørelse nr. 429 af 20. september 1972). For så vidt angår arresthusene opretholdes den hidtil gældende ordning.
Stk. 2. Anstaltsledelsen skal påse, at de fastsatte tidsfrister og andre betingelser for lønforskud er til stede, jfr. direktoratet for fængselsvæsenets cirkulærskrivelse af 12. juli 1962 (Bestemmelser vedrørende fængselsvæsenet i Danmark, 1961-62, side 21-22). Redegørelse herfor skal ved punktvis opregning indeholdes i anstaltens fremsendelsespåtegning til økonomi- og budgetministeriet. Den af tjenestemanden tilvejebragte dokumentation for, at der foreligger sådanne påtrængende og særlige omstændigheder, som efter § 33, stk. 1, i loven af 1958 kan begrunde ydelse af lønforskud, vedlægges. Evt. manglende oplysninger kan fås i direktoratets centralbogholderi.
Stk. 3. Finder anstaltsledelsen, at en ansøgning om lønforskud ikke bør fremsendes til økonomi- og budgetministeriet, forelægges sagen for fængselsdirektoratet, såfremt ansøgningen opretholdes.
§ 2. Efter modtagelse af økonomi- og budgetministeriets skriftlige svar, udleveres der tjenestemanden en genpart eller kopi heraf. Af afgørelser, der imødekommer ansøgningen, sendes to kopier til direktoratet for fængselsvæsenets centralbogholderi med oplysning om tjenestemandens CPR-nr.
Stk. 2. Er ansøgningen imødekommet helt eller delvis, udbetales lønforskudet af anstalten, således at udgiften straks adviseres til direktoratet for fængselsvæsenets centralbogholderi. Ansøgeren underrettes om, at indeholdelse af afdrag og renter i lønnen vil ske gennem statens centrale lønanvisning.
§ 3. Afskediges en tjenestemand uden pension, eller dør han uden at efterlade sig enke, der er berettiget til pension, er restgælden på lønforskud, uanset de fastsatte afdragsvilkår, forfalden til betaling. Endvidere forfalder lønforskudet, såfremt der meddeles tjenestemanden tjenestefrihed uden løn.
Stk. 2. Ved afskedigelse af en tjenestemand, som anstaltslederen har udnævnt i henhold til justitsministeriets bekendtgørelse nr. 64 af 6. marts 1972, skal tjenestemanden skriftlig gøres bekendt med, at restgæld på det ydede lønforskud skal indbetales til anstalten senest samtidig med fratrædelsen. Restgældens størrelse, der vil kunne fås oplyst i centralbogholderiet, angives i forbindelse med den indberetning om afskedigelsen, som anstalten skal indsende til direktoratet for fængselsvæsenet i henhold til § 9, stk. 3, i justitsministeriets cirkulære af 22. marts 1972 om udnævnelse og afskedigelse af visse tjenestemænd under fængselsvæsenet.
Stk. 3. Ved afskedigelse af andre tjenestemænd end de i stk. 2 nævnte gives oplysning om restgæld på lønforskud som hidtil i forbindelse med anstaltens indstilling til justitsministeriet, direktoratet for fængselsvæsenet.
Stk. 4. Undlader en tjenestemand, som anstalten efter stk. 2 har afkrævet restgæld på lønfoskud, at indbetale beløbet, forelægges sagen for fængselsdirektoratet med oplysning om hovedstolens størrelse, restgæld ved fratrædelse samt kopi af anstaltens påkrav til tjenestemanden.
§ 4. Dør en tjenestemand, til hvem der er ydet lønforskud, som ikke er afviklet, uden at efterlade sig pensionsberettiget enke, underretter anstalten direktoratet for fængselsvæsenet, og kravet på tilbagebetaling af restgælden anmeldes af anstalten i tjenestemandens bo.
Stk. 2. Kan fuldstændig dækning af restkravet ikke opnås i boet, forelægges sagen for direktoratet for fængselsvæsenet.
§ 5. Ansøgninger fra fængselstjenestemænd om ydelse af lønforskud, uanset at de tidsmæssige betingelser herfor ikke er opfyldt, jfr. § 33, stk. 1, 4. og 5. punktum, i loven af 1958, og ansøgninger om hel eller delvis fritagelse for tilbagebetaling af restgæld, jfr. § 33, stk. 2, 3. punktum, forelægges for justitsministeriet, direktoratet for fængselsvæsenet.
§ 6. Cirkulærskrivelsen træder i kraft den 1. december 1972.
P.M.V.
H.H.Brydensholt
/Kjærgaard
Fængselsvæsenets anstalter (bortset fra arresthusene).
Skrivelse om anstalternes ekspedition af sager om lønforskud til tjenestemænd ved institutionerne.
Efter drøftelse i justitsministeriets strukturudvalg vedrørende fængselsvæsenet fastsættes følgende om anstalternes ekspedition af sager om lønforskud til tjenestemænd ved institutionerne
Ingen