Cirkulæreskrivelse om ændring i samarbejdsaftalen (af 6.2.1970) om retsforfølgning i andet nordisk land end der, hvor den strafbare handling er begået. (* 1)

§§ 4 og 5 i samarbejdsaftalen er den 12.10.1972 ændret, og aftalen er herefter sålydende

»SAMARBEJDSAFTALE

om retsforfølgning i andet nordisk land, end der hvor den strafbare handling er begået.

Rigsadvokaten i Danmark, Justitiekanslern i Finland, Rigsadvokaten i Island, Riksadvokaten i Norge og Riksåklagaren i Sverige har indgået følgende samarbejdsaftale om retsforfølgning i andet nordisk land end der, hvor den strafbare handling er begået.

1 §.

Retsforfølgning for en lovovertrædelse, som er begået i et nordisk land (gerningslandet), kan ske i et andet nordisk land, hvis den mistænkte er bosat i dette land, og overtrædelsen er strafbar også efter dette lands lovgivning.

Det samme gælder, såfremt den mistænkte opholder sig i det andet land, og det af særlige grunde findes hensigtsmæssigt, at forfølgningen sker der, og forholdet hører under dette lands straffemyndighed.

Retsforfølgningen sker efter straffe- og procesreglerne i det land, som overtager sagen (Det anmodede land).

2§.

Ved afgørelsen af om en begæring om retsforfølgning i et andet land end gerningslandet skal fremsættes, og om en sådan begæring skal imødekommes, skal hensynet til den mistænktes interesse og til gennemførelsen af en effektiv retshåndhævelse være bestemmende.

En begæring bør således ikke afslås

a) hvis udlevering til gerningslandet af retlige grunde er udelukket, eller af andre grunde ikke kan anses for gennemførlig.

b) hvis den mistænkte skal drages til ansvar for anden lovovertrædelse i det andet land, og sagerne bør behandles i forbindelse med hinanden.

En begæring kan dog afslås, hvis det må antages, at beviset i sagen ikke kan føres ved domstolene i det andet land, eller det vil føre til uforholdsmæssig stor ulempe at fremme sagen i det andet land.

3 §.

Begæring om retsforfølgning i det andet land end gerningslandet bør fremsættes så snart som muligt. Efter at der er afsagt dom i første instans, kan sådan begæring ikke fremsættes.

4 §.

Begæringen skal indeholde oplysninger om den mistænktes navn, alder, nationalitet og bopæls- eller opholdssted, lovovertrædelsens beskaffenhed, tid og sted for denne, samt de straffebestemmelser, som i gerningslandet er anvendelige på forholdet.

Hvis begrænsningen fremsættes telefonisk, telegrafisk eller ved telex, skal den straks bekræftes skriftligt.

Med begæringen skal følge alle tilgængelige dokumenter i sagen. Ønsker det anmodede land yderligere oplysninger, skal disse eftersendes snarest.

Begæringen og de sagen vedrørende dokumenter skal tilsendes DANMARK på dansk, norsk eller svensk, FINLAND på finsk eller svensk, ISLAND på islandsk, dansk, norsk eller svensk, NORGE på norsk, dansk eller svensk og SVERIGE på svensk, dansk eller norsk. Er dokumenterne ikke affattet på et af de her krævede sprog, skal der vedlægges en oversættelse til sådant sprog.

5 §.

Begæringen fremsættes fra DANMARK af vedkommende politimester, fra FINLAND af vedkommende anklager, fra ISLAND af Rigsadvokaten, fra NORGE af vedkommende statsadvokat og fra SVERIGE af vedkommende anklager.

Begæring til DANMARK eller NORGE sendes til politimesteren i den politikreds, hvor den mistænkte bor eller opholder sig. Er det ikke bekendt, til hvilken politikreds mistænktes bopæls- eller opholdssted hører, sendes begæringen til Rigsadvokaten i henholdsvis Danmark og Norge.

Begæring til FINLAND sendes til centralkriminalpolicen i Helsingfors, til videresendelse til vedkommende anklager.

Begæring til ISLAND sendes til Rigsadvokaten.

Begæring til SVERIGE sendes til anklagemyndigheden i det distrikt, hvor den mistænkte er bosat eller opholder sig.

Er det ikke bekendt til hvilket distrikt den mistænktes bopæls- eller opholdssted hører, sendes begæringen til Riksåklagaren.

6 §.

Der skal fra myndighederne i gerningslandet straks gives underretning til myndighederne i det anmodede land om de processuelle forholdsregler, som er eller vil blive foretaget i gerningslandet.

Myndighederne i det anmodede land skal snarest give underretning om, hvorvidt begæringen imødekommes.

Myndighederne i det land, som har påtaget sig retsforfølgningen, kan senere, såfremt ændrede forhold giver anledning dertil, bede sig fritaget for videre forfølgning af sagen. Efter aftale mellem myndighederne i de pågældende lande, kan beslutning om retsforfølgning i det andet land også i andre tilfælde tilbagekaldes.

7 §.

Finder en i 5 § nævnt myndighed, at der foreligger grund til i eget land at indlede retsforfølgning mod en person for en strafbar handling begået i et andet nordisk land, bør vedkommende myndighed underrette den tilsvarende myndighed i gerningslandet herom.

8 §.

Spørgsmål om hvordan bestemmelserne i denne samarbejdsaftale skal praktiseres, bør af vedkommende lands myndigheder forsøges løst efter samråd og i forståelse med hinanden«.

hvilket herved meddeles, idet jeg iøvrigt henviser til min C.skr. af 30.12.1970.

Hvor oversættelse skal finde sted ved en sags oversendelse til Finland, skal jeg anmode om, at oversættelse til finsk benyttes i videst muligt omfang.

Jeg skal iøvrigt henstille, at sagens faktum søges fastlagt i en retsbogstilførsel, således at oversættelse af rapporter i videst muligt omfang kan undgås.

Genoptrykt 1983.

Cirkulæreskrivelse om ændring i samarbejdsaftalen (af 6.2.1970) om retsforfølgning i andet nordisk land end der, hvor den strafbare handling er begået. (* 1)

(* 1) Kundgjort i instruktioner fra rigsadvokaten.