Skrivelse om slæbning af registreringspligtigt køretøj efter køretøj godkendt til slæbning. (* 1)
Statutory Text (1 Articles)
Skrivelse om slæbning af registreringspligtigt køretøj efter køretøj godkendt til slæbning. (* 1)
I en hertil indsent skrivelse har De spurgt, om et ikke registreret, men registetreingspligtigt motorkøretøj, når det slæbes af et køretøj, som er godkendt til slæbning, skal være forsynet med prøveskilt, eller om der kan udleveres en tredie nummerplade til den pågældende transport.
I den anledning skal man meddele, at en tredie nummerplade til det slæbende køretøj ikke længere kan udleveres, jfr. justitsministeriets bekendtgørelse nr. 108 af 24. marts 1966, § 61. Da den lovpligtige ansvarsforsikring for det slæbende køretøj tillige omfatter det slæbte køretøj, bør der ses bort fra kravet i justitsministeriets bekendtgørelse nr. 328 af 23. november 1961 § 5, stk. 4, om, at det slæbte registreringspligtige køretøj skal være forsynet med prøveskilt. Føreren af det slæbende køretøj bør i stedet drage omsorg for, at der bag på det slæbte køretøj anbringes et skilt udvisende det slæbende køretøjs registreringsnummer.
P.M.V.
E.B.
Politimesteren i Ribe.