Legislator Case Law & Legislation
C19721132710 DK

Cirkulærskrivelse om indkomstskatbetaling ved omplacering af båndlagte midler.

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

Cirkulæreskrivelse 1972 11327 Historic

Cirkulærskrivelse om indkomstskatbetaling ved omplacering af båndlagte midler.

Ved omplacering af båndlagte midler indenfor de i justitsministeriets bekendtgørelse nr. 331 af 16. september 1966 fastsatte grænser kan der blive pålignet særlig indkomstskat.

Justitsministeriet bestemmer herved, at de i medfør af arvelovens § 61 godkendte forvaltningsafdelinger uden forelæggelse for overøvrigheden eller justitsministeriet i sådanne tilfælde af de båndlagte midler kan betale den særlige indkomstskat.

På tilsvarende måde kan overformynderiet af kapitalen betale særlig indkomstskat ved omplacering af umyndiges midler indenfor de i justitsministeriets bekendtgørelse nr. 330 af 16. september 1966 fastsatte grænser.

Såfremt der for samme indkomstår er pålagt særlig indkomstskat også af andre dele af den pågældendes formue, kan kun en forholdsmæssig del af skatten betales af den båndlagte kapital.

Hvis udbyttet af kapitalen tilkommer en anden end kapitalejeren, er det en forudsætning, at også rentenyderen har godkendt, både at der sker omplacering, og at den særlige indkomstskat betales af kapitalen.

P.M.V.

E.B.

O. Perch Nielsen

Cirkulærskrivelse til overformynderiet og de i medfør af arvelovens § 61 godkendte forvaltningsafdelinger.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →