Legislator Case Law & Legislation
C19721131710 DK

Cirkulærskrivelse til politiet om pistol- og revolvertilladelser til medlemmer af skytteforeninger.

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

Cirkulæreskrivelse 1972 11317 Historic

Cirkulærskrivelse til politiet om pistol- og revolvertilladelser til medlemmer af skytteforeninger.

Justitsministeriet fastsætter som en forsøgsordning følgende regler for meddelelse af pistol- og revolvertilladelser til medlemmer af skytteforeninger

a: Betingelser for at opnå våbentilladelse.

1. Ansøgeren skal være fyldt 20 år og opfylde betingelserne i § 6 i justitsministeriets cirkulære af 12. april 1965 om meddelelse af tilladelser til køb m.v. af våben og ammunition.

2. Ansøgeren skal i mindst 2 år have været aktivt skydende medlem af en skytteforening under Dansk Skytte Union.

3. Foreningens formand skal skriftligt anbefale ansøgningen og bekræfte, at ansøgeren opfylder betingelserne i pkt. 2.

4. Våbnets længde skal være mindst 22 cm, målt excl. let afskruelige dele (f.eks. skæfte og håndstop), og løbets længde skal være mindst 13,5 cm. Rigspolitichefen udsender en foretegnelse over pistoler og revolvere, der opfylder ovennævnte betingelser. For grovpistoler, (kal. 38 spl og 9 mm para), gælder dog ingen mindstemål, men der må i hele landet kun være indregistreret ialt 250 grovpistoler til medlemmer af skytteforeninger. Dansk Skytte Union fører en fortegnelse over samtlige grovpistoltilladelser. En ansøgning om tilladelse til at besidde grovpistol må kun imødekommes, såfremt der foreligger en erklæring fra Dansk Skytte Union om, at tilladelsen kan imødekommes inden for den fastsatte kvota på 250 stk.

B. Våbetilladelsens indhold.

1. Våbentilladelsen, der udstedes for 2 år, giver adgang til opbevaring af våbnet i hjemmet under dobbelt lås. Tilladelsen giver endvidere adgang til på samme måde at opbevare indtil 1.000 stk. kal. 22 RF patroner. Til grovpistoler og revolvere (kal. 38 spl og 9 mm para) må dog kun opbevares indtil 500 stk. patroner.

Våbnene skal være anbragt under dobbelt lås. Pistoler skal være adskilt i mindst 2 dele - der hver for sig er ubrugelige som skydevåben - og være anbragt i hvert sit aflåste aflukke. Revolvere og pistoler - der ikke lader sig adskille uden brug af værktøj - skal være anbragt i box, solidt skab eller skuffe, der er forsynet med cylinderlås.

2. Adgang til transport mellem hjem og skydebane og mellem flere skydebaner.

3. Adgang til anvendelse på skydebaner, der er godkendt til skydning med våben af den pågældende art og kaliber.

C. Sagsbehandling m.v.

1. Måling af det pågældende våben kan undlades, såfremt våbnet er anført i rigspolitichefens fortegnelse. Eventuel måling foretages som vist på vedlagte bilag. Løbets længde måles således incl. kammeret på pistoler, men excl. tromlen på revolvere.

2. Våbentilladelsen skal indeholde en fuldstændig angivelse af våbnet (type, fabrikat, model kal., pibelængde og våbnets fabrikationsnummer), f.eks. således: »Standardpistol Haemmerli, M 208, kal. 22 LR, 6« pibe, nr. xxx'. Skytteforeningens navn skal være anført på tilladelsen.

3. Genpart af tilladelsen sendes til foreningen og for så vidt angår grovpistoltilladelser tillige til Dansk Skytte Union. Foreningen returnerer genparten, når tilladelsen udløber, eller den pågældende ikke længere er aktivt skydende medlem af foreningen.

4. Ved enhver fornyelse skal det undersøges, om den pågældende fortsat opfylder betingelserne for at have våbentilladelse. Der skal således påny foreligge erklæring fra foreningens formand og eventuelt fra Dansk Skytte Union.

5. Tilladelsen kan tilbagekaldes, når foreningen returnerer genparten af våbentilladelsen, eller det på anden måde konstateres, at betingelserne for den meddelte tilladelse ikke længere er opfyldt.

6. Allerede udstedte tilladelser kan fornys, selv om våbnet ikke har den anførte størrelse. Ved fornyelse af grovpistoltilladelser skal der altid foreligge erklræing fra Dansk Skytte Union.

Justitsministeriets cirkulæreskrivelse af 11. maj 1971 ophæves.

Justitsministeriet skal samtidig anmode Dem om inden 4 uger at indsende så udførlige oplysninger som muligt om alle eksisterende våbentilladelser til grovpistoler ( alle revolvere og pistoler med større kaliber end 22) til rigspolitichefen.

K. Axel Nielsen

/Kornerup

plus bilag

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →