Legislator Case Law & Legislation
C19720301009 DK

Cirkulære om oplysninger vedrørende løn-og arbejdsvilkår i forbindelse med anvisning af arbejde. (* 1)

1 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (1 Articles)

Cirkulære (1 sp) 1972 3010 Historic

Cirkulære om oplysninger vedrørende løn-og arbejdsvilkår i forbindelse med anvisning af arbejde. (* 1)

Arbejdsformidlingskontorerne.

Lov om arbejdsformidling og arbejdsløshedsforsikring indeholder et krav om neutralitet for så vidt angår anvisning af arbejde.Som følge heraf må arbejdsformidlingen i forbindelse med anvisning af arbejdskraft ikke forhandle om løn- og arbejdsvilkår, når der modtages meddelelse fra arbejdsgivere om ledige stillinger.

Dette hindrer dog ikke, at arbejdsformidlingen ved anvisning af arbejde kan give den arbejdssøgende sådanne oplysninger om løn- og arbejdsvilkår, som er modtaget fra den pågældende arbejdsgiver.

I henhold til lovens § 12 har arbejdsformidlingen pligt til i tilfælde, hvor det drejer sig om anvisning af arbejde uden for hjemstedet, at tilvejebringe nærmere oplysninger om løn- og arbejdsvilkår for det pågældende arbejde.

Det er imidlertid også inden for det lokale område en vigtig forudsætning for at kunne anvise den for stillingen bedst kvalificerede ansøger, at arbejdsformidlingen får så fyldestgørende oplysninger som muligt ikke alene om arbejdets karakter, men også om løn- og arbejdsvilkår.

Ligeledes må det anses for væsentligt medvirkende til et gunstigt resultat af en arbejdsanvisning, at arbejdsgiveren kan få kendskab til en arbejdssøgendes kvalifikationer, f.eks. i form af uddannelse og praktisk erfaring.

På denne baggrund skal man anmode arbejdsformidlingskontorerne om

1. ved samtale med arbejdssøgende at søge frem til en nøje

fastlæggelse af pågældendes kvalifikationer på basis af

uddannelse og praktisk erfaring.

2. ved modtagelse fra arbejdsgivere af meddelelse om ledige

stillinger at søge fastslået såvel arbejdets nærmere indhold

og karakter som - i muligt og hensigtsmæssigt omfang

de hertil knyttede løn- og arbejdsvilkår.

Ved videregivelse til arbejdssøgende af oplysninger om løn- og arbejdsvilkår må arbejdsformidlingen ikke tage stilling til, hvorvidt disse vilkår er i overensstemmelse med overenskomst mellem arbejdsgivere og lønmodtagere for tilsvarende arbejde.

Såfremt der ved en anvisning rejses tvivl af den anviste i den lige anførte henseende, skal pågældende dog møde hos arbejdsgiveren til den aftalte tid, medmindre det forinden gennem pågældendes egen henvendelse til den faglige organisation er konstateret, at de tilbudte vilkår ikke er eller har kunnet gøres overenskomstmæssige.

Arbejdsformidlinger er i tilfælde, hvor sådan tvivl rejses, forpligtet til at opfordre den arbejdssøgende til omgående at tage kontakt med sin faglige organisation.

P.D.V.

Arne Nielsen

u.dir.

/Steffen Dahl

sekretær

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →