Cirkulære om forbud mod antibiotika og kemoterapeutika i kød og slagteaffald fra husdyr samt i mælk og æg (Til samtlige dyrlæger)

Cirkulære om forbud mod antibiotika og kemoterapeutika i kød og slagteaffald fra husdyr samt i mælk og æg (Til samtlige dyrlæger)

(Til samtlige dyrlæger).

I henhold til landbrugsministeriets bekendtgørelse af 25. august 1972 om forbud mod antibiotika og kemoterapeutika i kød og slagteaffald fra husdyr samt i mælk og æg har veterinærdirektoratet udfærdiget nedenstående cirkulære.

1. Lægemiddelfortegnelse

1.1. Følgende lægemidler er omfattet af bekendtgørelsen, jfr. de i dette cirkulæres bilag A givne specifikationer

A. Antibiotika

I. Penicilliner II. Polysaccharider og marcrolider III. Polypeptider IV. Tetracykliner V. Andre antibiotika B. Kemoterapeutika I. Sulfonamider II. Nitrofuraner III. Dimetridazolum IV. Pyrimidinderivater V. Amprolium VI. Andre kemoterapeutika

1.2. Ved markedsføring af eventuelle nye antibiotika og kemoterapeutika vil meddelelse herom blive udsendt.

Opstår der tvivl om, hvorvidt et lægemiddel er omfattet af bekendtgørelsen, kan der rettes henvendelse til afdelingen for mælkekontrol, Nyropsgade 37, 1602 København v.

2. Udleveringsforbudet og dets omfang

2.1. I bekendtgørelse § 5, stk. 1, er det nærmere præciseret, hvilke lægemidler eller recept på sådanne der ikke må udleveres til ejere af de i § 2, stk. 1, angivne husdyrbesætninger eller til disses repræsentanter.

2.2. Udleveringsforbudet omfatter antibiotika- eller kemoterapeutikaholdige lægemidler i præparationer, der er beregnet til injektion gennem hud eller slimhinder eller til indføring i yver eller bør, og der lægges afgørende vægt på de anvisninger, der ved udlevering eller receptordination gives om medikamenteringsformen.

3. Fravigelser fra det generelle udleveringsforbud

3.1. Det generelle udleveringsforbud i § 5, stk. 1, kan for så vidt angår antibiotika- eller kemoterapeutikaholdige lægemidler til anvendelse på svin eller pelsdyr fraviges på bestemte vilkår.

Det er herved ud over det i § 1, stk. 2, anførte en betingelse, at dyrlægen efter behørig undersøgelse under et besøg fastslår, hvilke svin eller pelsdyr der har behov for injektionsbehandling, hvorledes denne skal gennemføres og om gentagne behandlinger er påkrævet.

Er betingelsen opfyldt, kan til den anviste behandling foretages udlevering eller receptordination, men kun af mængder svarende til terapeutisk betinget brug i højst een måned.

3.2. Antibiotika- eller kemoterapeutikaholdige lægemidler beregnet til indgift gennem munden må udleveres eller ordineres ved recept i en mængde, der svarer til dyrets eller besætningens tilstand; men ejeren skal instrueres om, at sådanne lægemidler ikke må benyttes til injektion eller til indføring i yver eller bør.

3.3. Ikke omfattet af udleveringsforbudet er desuden antibiotika- og kemoterapeutikaholdige lægemidler med så ringe indhold af aktivt stof, af lægemidlet må anses for praktisk uegnet til injektion gennem hud eller slimhinder eller til indføring i yver eller bør, jfr. bekendtgørelses § 5, stk. 1.

Af eksempler herpå skal nævnes salver og puddere med ringe indhold af antibiotika eller kemoterapeutika samt pattestifter med ringe indhold af antibiotika eller kemoterapeutika bestemt til anbringelse i selve pattekanalen.

Af hensyn til overholdelsen af bekendtgørelsens § 3, stk. 1, må dyrlægen dog ved behandlingen med og/eller ved udlevering eller receptordination af sådanne pattestifter indskærpe besætningsejeren eller dennes repræsentant, at mælken fra de pågældende yverkirtler skal tilbageholdes, så længe stifterne anvendes, og tillige ved den første malkning efter anvendelsens ophør.

Meddelelse til besætningsejeren

4.1. I henhold til bekendtgørelsens § 5, stk. 3, skal dyrlægen, såfremt han udleverer antibiotika- eller kemoterapeutikaholdige lægemidler, der er beregnet til indgift gennem munden, eller ordinerer recept på samme, instruere ejeren om, at disse lægemidler ikke må benyttes til injektion eller til indføring i yver eller bør.

4.2. I henhold til bekendtgørelsens § 7 skal dyrlægen, der har behandlet et dyr af de i § 2, stk. 1, nævnte arter med et af bekendtgørelsen omfattet lægemiddel, eller som har udleveret eller receptordineret et sådant lægemiddel til injektion eller til indgift gennem munden, udlevere besætningsejeren eller dennes repræsentant en meddelelse, på hvilken dyrlægen skal give anvisninger på, hvor lang tid der skal hengå efter den senest foretagne indgift, injektion eller indføring i yver eller bør, før dyret må bringes til slagtning. Herudover skal efter omstændighederne tillige anføres, i hvor lang tid henholdsvis mælk og æg skal tilbageholdes fra anvendelse til menneskeføde.

4.3. Dyrlægen skal opbevare en kopi af udleverede meddelelser i mindst 3 måneder og skal på forlangende forevise dem for veterinærdirektoratet.

5. Tilbageholdelse fra slagtning og fra levering af æg efter behandling med antibiotika eller kemoterapeutika

5.1. Tilbageholdelsestider for heste, stort kvæg, kalve, får, lam, geder, svin, kaniner og fjerkræ fra slagtning samt for salg eller anden overdragelse af hønseæg til menneskeføde efter behandling med de af bekendtgørelsen omfattede lægemidler er anført i nærværende cirkulæres bilag A.

6. Tilbageholdelse af mælken efter behandling med antibiotika eller kemoterapeutika

6.1. Intramammær behandling.

Mælken fra den behandlede yverkirtel skal tilbageholdes i det antal dage fra behandlingen, der er angivet nedenfor for den præparatgruppe, hvortil det anvendte middel må henregnes.

Ved intramammær behandling med

a) Vandige opløsninger/suspensioner skal mælken fra de behandlede kirtler tilbageholdes i mindst: 3 døgn.

b) Suspensioner i vehikler af vegetabilsk eller animalsk oprindelse samt mineralske olier tilsat dispergeringsmidler skal mælken fra de behandlede kirtler tilbageholdes i mindst: 4 døgn.

c) Lægemiddeltilberedninger med særlig retarderet effekt (f.eks. præparater med vehikler tilsat aluminiummonostearat) skal mælken fra de behandlede kirtler tilbageholdes i mindst: 10 døgn.

Ved intramammær behandling af golddyr gælder de under a), b) og c) nævnte tilbageholdelsesperioder beregnet fra kælvningstidspunktet.

Ovennævnte tilbageholdelsestider er gældende ved behandling med indtil 100.000 i.e. eller 500 mg antibiotika pr. kirtel. ved brug af kombinationspræparater er de nævnte tilbageholdelsestider gældende ved behandling med indtil 100.000 i.e. eller 500 mg af hvert af de i kombinationen indgående antibiotika.

Overstiger dosis 100.000 i.e. eller 500 mg (ved kombinationspræparater, se ovenfor) pr. kirtel, må tilbageholdelsestiden forlænges med 1 døgn hver gang dosis forøges med 100.000 i.e. eller 500 mg pr. kirtel.

Da der også vil forekomme en mindre udskillelse af de aktive stoffer i de ikke behandlede kirtler, skal mælken fra disse også tilbageholdes.

Tilbageholdelsesperioden for mælken fra ikke-behandlede kirtler er mindst 24 timer fra behandlingen.

Hvor der ikke med sikkerhed kan foretages en adskillelse mellem mælken fra behandlede og ikke-behandlede kirtler, skal al mælk fra den behandlede ko tilbageholdes i det antal dage, der er gældende for den behandlede kirtel. Opmærksomheden skal henledes på, at sundhedsstyrelsen har fastsat, at medicinske specialiteter til intramammærbehandling skal mærkes med tilbageholdelsesperioden eller gruppebetegnelse (en af de forannævnte grupper a), b) eller c)).

6.2. Injektions- eller uterusbehandling.

Mælken fra alle 4 yverkirtler skal tilbageholdes i mindst 2 døgn efter behandlingen.

Efter behandling med vandige suspensioner indeholdende penicillinprocain eller med oliesuspensioner indeholdende penethamate hydriodide BAN er tilbageholdelsestiden dog mindst 3 døgn efter behandlingen, og efter behandling med oliesuspensioner indeholdende penicillinprocain er tilbageholdelsestiden mindst 4 døgn efter behandlingen.

6.3. Behandlingen ved indgift gennem munden.

Mælken fra alle 4 yverkirtler skal tilbageholdes i mindst 2 døgn efter sidste behandling.

7. Ændring af tilbageholdelsestider

7.1. Sundhedsstyrelsen kan i samarbejde med veterinærdirektoratet ændre de foran anførte tilbageholdelsestider for mælk på eventuelle særlige af sundhedsstyrelsen i samarbejde med veterinærdirektoratet opstillede betingelser.

7.2. Samme fremgangsmåde har man til hensigt at gennemføre for så vidt angår de i bilag A anførte tider for tilbageholdelse fra slagtning og for anvendelse af hønseæg til menneskeføde.

7.3. Ændringerne vil i hvert enkelt tilfælde blive meddelt dyrlægerne.

8. Ikrafttrædelse

8.1. Dette cirkulære træder i kraft den 1. oktober 1972. Samtidig ophæves veterinærdirektoratets cirkulære af 1. juni 1964 om forbud mod kemoterapeutika, herunder antibiotika samt antibiotikadestruerende stoffer i mælk og fløde som ændret ved cirkulære af 19. september 1968.

Veterinærdirektoratet, den 25. september 1972.

Chr. Werdelin.

Ingen