Vejledning om det offentliges brug af annoncering (* 1)

Vejledning om det offentliges brug af annoncering (* 1)

På grundlag af betænkningen »Det offentliges annoncering i dagspressen« (nr. 641, 1972) angives nedenfor nogle retningslinier for det offentliges brug af annoncering.

I.

Vejledende kriterier for, hvorvidt og i hvilket

omfang annoncering bør finde sted.

1. Til sikring af offentlige myndigheders

egen virksonmed vil myndighederne løbende have brug for at udsende administrativt bestemte meddelelser, f.eks. om stillingsopslag eller bredere rekruttering af personale, køb og salg af fast ejendom, licitationer, udpantninger og ekspropriationer. Ved formidlingen af sådanne henvendelser til offentligheden vil myndighederne i almindelighed være henvist til brug netop af annonceformen, og det må på dette område anbefales, at annonceringen som hidtil sker ud fra rent forretningsmæssige hensyn, dvs. kun i det konkret nødvendige omfang. Dette gælder såvel med hensyn til annoncernes størrelse, udstyr og hyppighed som med hensyn til bladvalg, alt efter annoncernes adresse til erhvervsbestemte, faglige, geografiske eller andre udsnit af befolkningen.

2. Afgørelsen af spørgsmålet om, hvorvidt der bør ske annoncering med det formål at søge kendskabet til gennemførelsen eller ikrafttrædelsen af retsforskrifter eller af administrative dispositioner udbredt i befolkningen eller større grupper af denne, må træffes efter en konkret vurdering i det enkelte tilfælde eller for hver enkelt type af forskrift eller disposition.

Til brug ved en sådan vurdering kan følgende betragtninger fremhæves

a. Annoncering i dagblade, eventuelt andre blade, vil navnlig være indiceret med hensyn til retsforskrifter eller administrative dispositioner, der berører en bred, ubestemt del af befolkningen, og som ikke virkeliggøres efter deres formål blot ved at blive administreret (f. eks. en generel forhøjelse af folke- og invalidepension eller af vægtafgiften for motorkøretøjer), men forudsætter borgernes medviden og medvirken.

b. Dette gælder således, hvor der gennemføres eller sker ændring af regler om pligter, hvis tilsidesættelse kan medføre strafansvar eller andre retsvirkninger for den enkelte (f. eks. ændrede regler om motorkøretøjers udstyr eller om tidspunkt for indgivelse af selvangivelse af indkomst og formue eller regler, hvorved administrative opgaver delegeres til en større kreds af borgere), rettigheder, som den enkelte efter eget valg kan udnytte (f. eks. ret til klage til folketingets ombudsmand, ret til erstatning efter by- og landzoneloven og ret til aktindsigt efter lov om offentlighed i forvaltningen), eller adgang til efter ansøgning at opnå særlige tilladelser eller ydelser (f. eks. tilladelse til svangerskabsafbrydelse eller særlige sociale ydelser).

c. Er der i forbindelse med sådanne retsforskrifter eller administrative dispositioner fastsat tidsfrister (f. eks. for indgivelse af ansøgninger eller anmeldelse af krav) eller betingelser, som det er af betydning for den enkelte at have kendskab til (f. eks. for erstatning efter by- og landzoneloven eller for opnåelse af særlige sociale ydelser), vil der være særligt behov for annoncering, såfremt oplysninger om sådanne forhold ikke på anden måde kan ventes viderebragt til offentligheden i tilstrækkeligt omfang eller med fornøden præcision.

d. Også den omstændighed, at en retsforskrift eller administrativ disposition træder i kraft enten med meget kort varsel eller forholdsvis længe efter vedtagelsen og pressens omtale heraf, vil ofte tale for, at oplysning om ikrafttrædelsen søges udbredt ved annoncering.

e. Det må i øvrigt fremhæves, at gennemførelse af retsforskrifter, der er fastsat administrativt, og administrative dispositioner ofte vil have givet anledning til væsentlig mindre offentlig debat end gennemførelse af lovforslag; dette forhold bør derfor tages i betragtning i forbindelse med overvejelsen af annoncering i dagblade, eventuelt andre blade, af sådanne forskrifter eller dispositioner (f. eks. prisstop, karantæneforanstaltninger, vandingsforbud).

f. Opmærksomheden henledes endvidere på, at informationsbehovet kan være påvirket af, at andre meddelelsesmidler bidrager til oplysningsformidlingen, således eksempelvis pengeinstitutternes orienterende virksomhed om opsparingsfremmende retsforskrifter og den indsats, som særlige halvoffentlige institutioner øver på andre områder, blandt disse indsats for større færdselssikkerhed eller sygdomsforebyggelse.

3. Hvis administrationen af gældende retsforskrifter giver anledning til formodning om, at der er behov for fornyet annoncering ud fra indskærpningshensyn eller lignende, vil annoncering i dette øjemed også kunne komme på tale. Det må dog fremhæves, at administrationen af retsforskrifter erfaringsvis som oftest i sig selv vil medvirke til, at hovedindholdet af retsforskrifterne efterhånden indgår i befolkningens eller vedkommende befolkningsgruppes almindelige »retsbevidsthed«.

4. Bredt oplysende annoncering kan i særlige tilfælde udgøre et alternativ til gennemførelse af retsforskrifter eller administrative dispositioner, navnlig i form af forebyggende kampagner, der kan overflødiggøre - muligvis væsentlig kostbarere -lovgivningsmæssige eller administrative foranstaltninger.

5. Skønnes der at være behov for at iværksætte annoncering om retsforskrifter eller administrative dispositioner eller forebyggende kampagner, bør dette ske ud fra forudsætningen om, at den enkelte borger ikke kan forventes at holde eller læse mere end en enkelt daglig avis. Det må derfor anses for rigtigst, at annonceringen så vidt muligt omfatter samtlige dagblade, dog således, at annonceringen - såfremt forskriften eller dispositionen kun vedrører et klart afgrænset område af landet - begrænses til dagblade, eventuelt andre blade, i det pågældende område.

II.

Annonceringens indhold og udformning

m. v.

1. Medens spørgsmålet om, hvorvidt der bør ske annoncering om retsforskrifter og administrative dispositioner, i hvert enkelt tilfælde må afgøres ved en vurdering efter de ovenfor anførte retningslinier, vil spørgsmålet om den enkelte annonces udformning afhænge ikke blot af arten af de pågældende forskrifter eller dispositioner, men også af disses omfang og tekniske opstilling.

2. Det vil i almindelighed ikke være hensigtsmæssigt at lade annoncen indeholde selve ordlyden af de pågældende bestemmelser eller dispositioner. Hvor der sker annoncering om nye eller ændrede straffebestemmelser, vil det dog af retssikkerhedsmæssige grunde kunne være påkrævet, at bestemmelsernes nøjagtige ordlyd gengives i annoncen. Som oftest må det foretrækkes, at annoncen indeholder en kort gengivelse af de vigtigste elementer i forskrifterne eller dispositionerne. Ud fra dette synspunkter er det klart, at der ved annoncering om forskrifter eller dispositioner af kort og forholdsvis ukompliceret beskaffenhed vil kunne gives en mere udtømmende information, end hvor der er tale om mere omfangsrigt materiale, f. eks. komplicerede lovregler med omfattende undtagelser og andre specialregler.

3. Der er i de senere år tilstræbt en sproglig forenkling af bestemmelserne i lovforslag og andre retsforskrifter. Ved den udformning af gengivelser af forskrifternes indhold, som foretages med henblik på annoncering, må der imidlertid tages hensyn til, at den i forskrifterne anvendte sprogbrug såvel som

de heri forekommende begreber i vidt omfang ikke er egnet til umiddelbar anvendelse

i en dagsbladsannonce. Da annonceringen

tilsigter at glve det størst mulige antal

medborgere kendskab til forskrifternes hovedindnold, må der i gengivelserne af dette

anvendes en mere enkel og mundret sprogbrug end den der er brugt i forskrifternes

tekst, ligesom de deri forekommende begreber eller kriterier ofte må søges omskrevet

eller populariseret. Det er imidlertid af afgørende betydning, at arbejdet hermed udføres med den største omhu, således at annoncen trods den stedfundne forenkling af

sprogbrug og begreber er udtryk for en fuldt ud korrekt gengivelse af de pågældende forskrifters hovedindhold.

4. Der bør ikke i annoncen tages stilling til fortolkningstvivl eller lignende, hvorimod det undertiden vil kunne være hensigtsmæssigt, at der udover en gengivelse af forskrifternes hovedindhold bringes en kort objektiv omtale af baggrunden for forskrifterne og oplysning om bestemmelsernes anvendelse i praksis, f. eks. om rekvirering af blanketter og om fremgangsmåden ved indgivelse af ansøgninger eller lignende.

5. Da en annoncering om retsforskrifter hyppigt kun kan indeholde stærkt koncentreret gengivelse af forskrifternes hovedindhold, vil det ofte være formålstjenligt at

det i annoncen oplyses, hvilke myndigheder

der efter skriftlig eller personlig henvendelse

kan give nærmere oplysninger om forskrifternes indhold, eventuelt ved udlevering af særtryk, brochurer eller lignende. I andre tilfælde bør det i annoncen anføres, at forskrifterne er optrykt i Lovtidende og kan gennemses ved henvendelse på et bibliotek eller købes i særtryk gennem boghandelen.

6. Annoncens udformning og tekniske

opsætning (samt dens placering) og dermed dens mulighed for at fange blikket og opmærksomheden er af selvfølgelig betydning for sikringen af det størst mulige udbytte af annonceringsudgifterne. Imidlertid må der stilles det krav til den kreative ide, at den slutter sig til indholdets hovedhensigt. Bekostningen af særlig kreativ indsats i forbindelse med annoncens udformning vil undertiden kunne begrundes i ønskeligheden af at få en bred offentlighed i tale.

7. Annoncerne bør i alle tilfælde udformes eller godkendes af vedkommende myndighed.

8. Det vil undertiden kunne være hensigtsmæssigt, at der etableres koordinerende drøftelser mellem kommunerne og/eller de enkelte statsstyrelser vedrørende - evt. fælles - løsninger af konkret opstående informationsopgaver og disses annoncering.

Økonomi- og budgetministeriet, den 3. november 1972

Per Hækkerup

/ Olaf Johansen