Cirkulære om den specielle praktikuddannelse for adgang til undervisningen i den byggetekniske studieretning ved teknika

§ 1. Uddannelsen har til formål at give eleverne en bred orientering om alle faser i et bygge- eller anlægsarbejde med hovedvægten lagt på den praktiske planlægning og styring af en byggeplads. Uddannelsen skal bibringe eleverne et sådant kendskab til byggeriets praktiske arbejdsdiscipliner og de i byggeriet anvendte materialer, at eleverne bliver i stand til at vurdere arbejdets kvalitet og at forstå samspillet mellem materialernes egenskaber og deres anvendelse i forskellige konstruktioner, samt give eleverne kendskab til og forståelse af de menneskelige og økonomiske vilkår og problemer, der kan opstå ved udførelse af arbejder inden for bygge- og anlægsvirksomhed.

§ 2. Undervisningen strækker sig over 40 uger a 35 timer, heri medregnet tid til afholdelse af prøver, byggepladsbesøg, nivellering og afsætning samt mindre ekskursioner.

§ 3. Undervisningen omfatter følgende fag, idet vejledende timetal er angivet

a. Byggepladslære ......................................... 140 timer Konstruktioner i: b. træ .................................................... 435 timer c. mur .................................................... 280 timer d. beton .................................................. 105 timer e. stål ................................................... 300 timer f. Moderne byggemetoder ................................... 70 timer g. Hjælpefag .............................................. 70 timer ------------------- I alt ...1400 timer -------------------

§ 4. Undervisningen skal tilrettelægges med byggepladslære som det centrale, koordinerende fag, hvortil de øvrige fagområder knyttes. Inden for det enkelte fagområde skal undervisningen i praktik være koordineret med den relevante fagteori og materialelære.

Stk. 2. Fagområderne skal opdeles i passende afsnit således, at eleverne gennem relativt hyppige skift fra fagområde til fagområde tidligst i skoleperioden kan blive orienteret i samtlige fagområder for derigennem at kunne se bygge- og anlægsfaget som en helhed.

Stk. 3. Byggepladsbesøg skal udgøre en integrerende del af undervisningen.

Stk. 4. Undervisningen i de i § 3 nævnte fagområder og den i stk. 1 nævnte fagteori meddeles i de nedenfor nævnte emneområder efter en undervisningsvejledning, der er fastsat af direktoratet for erhvervsuddannelserne.

a. Byggepladslære.

Byggelovgivning

Generelt, landsbyggeloven, øvrige love vedrørende byggevirksomhed, bygningsreglementer.

Byggesagens forløb

Byggeriets personer, finansiering, licitation, entrepriseformer, ansvar, forsikringer.

Arbejdspladsens problemer

Byggefagets historie, arbejderorganisationer, arbejdsgiverorganisationer,arbejdsret, arbejdspladsens psykologi.

Anlægsteknik

Afsætning, nivellering, kloakteknik, principper i henholdsvis jordarbejde, fundering, elementbyggeri, vejbygning og havnebygning, byggeriets maskiner.

Byggeriets planlægning og styring

Arbejdspladsens organisation, vinterbyggeri.

Sikkerhed på arbejdspladsen

Arbejderbeskyttelse, første hjælp.

b. Konstruktioner i træ.

Tømmerforbindelser, vægkonstruktioner, etageadskillelser, tagkonstruktioner, typer på interimsbroer, trapper, døre, vinduer, inventar, vandbygningskonstruktioner.

c. Konstruktioner i mur.

Murerarbejde, pudsearbejde, fugearbejde, tagarbejde, flisearbejde, gulvarbejde.

d. Konstruktioner i beton.

Forskalling, armering, betonstøbning.

e. Konstruktioner i stål m.m.

Lysbuesvejsning, gassvejsning, metalbearbejdning, blikkenslagerarbejde, sanitet, rørinstallationer, elektriske installationer, motorlære.

f. Moderne byggemetoder.

Elementbyggeri i husbygning, elementernes anbringelse og samling, moderne byggematerialer.

g. Hjælpefag.

Studieteknik, tegneteknik, projektionstegning.

B. Beskæftigelse i praktisk virksomhed.

§ 5. Beskæftigelsen i praktisk virksomhed har til formål at give eleverne størst muligt kendskab til arbejdsmetoderne på en arbejdsplads inden for bygge- og anlægsvirksomhed, herunder mulighed for at se eksempler på arbejdspladsens indretning og organisation, indblik i, hvilke maskiner der anvendes, kendskab til arbejdspladsens terminologi samt øvelse i at vurdere foreliggende problemer af såvel arbejdsteknisk som menneskelig art.

§ 6. Praktikanten skal beskæftiges på en arbejdsplads inden for bygge- og anlægsvirksomhed som assistent for tilsynet eller arbejdsledelsen, men kan dog også deltage i manuelt arbejde.

Stk. 2. Om muligt etableres en turnusordning, således at praktikanten skifter mellem forskellige arbejdspladser og discipliner. Det tillægges dog stor vægt, at praktikanten er beskæftiget så lang tid ved de enkelte discipliner, at han opnår en klar fornemmelse af arbejdets omfang og betydning og af de vilkår, hvorunder det udføres.

§ 7. Værkstedsskolen søger det fornødne antal praktikpladser tilvejebragt.

Stk. 2. I første uge af juni, henholdsvis december måned, fremlægges der på værkstedsskolen lister, hvorpå eleverne kan anføre ønsker vedrørende praktikantstedet. Eleverne skal endvidere så vidt muligt anføre ønsker med hensyn til studielinie inden for den bygningstekniske studieretning ved teknika.

Stk. 3. Værkstedsskolen fordeler de til rådighed værende pladser mellem eleverne under videst mulig hensyntagen til disses ønsker og meddeler eleverne resultatet af fordelingen i midten af juni, henholdsvis december måned.

§ 8. Hver elev indhenter skriftligt oplysning hos den virksomhed, hvor han skal forrette praktikanttjeneste, om arbejdstid og arbejdssted og meddeler skriftligt disse oplysninger videre til værkstedsskolen. Denne skal ligeledes holdes underrettet om eventuelle ændringer i arbejdsstedets beliggenhed.

Stk. 2. Praktikanten skal overholde arbejdspladsens arbejdstider.

§ 9. Praktiktiden løber fra ca. 1. august, henholdsvis ca. 15. januar.

§ 10. En repræsentant for værkstedsskolen aflægger i praktiktiden besøg på de forskellige arbejdssteder.

§ 11. Praktikanten fører i praktiktiden dagbog efter nærmere anvisning fra værkstedsskolen. Dagbogen attesteres hver uge af den pågældende virksomhed.

Stk. 2. Efter praktiktidens afslutning afgiver virksomheden en erklæring, hvoraf skal fremgå, om praktikanttjenesten er gennemført på tilfredsstillende måde.

Stk. 3. Praktikantens dagbog og virksomhedens erklæring afgives efter praktiktidens afslutning af praktikanten til kontrol og godkendelse på værkstedsskolen.

§ 12. Såfremt en elev, der forud for opholdet på værkstedskole har haft beskæftigelse i praktisk virksomhed, ønsker denne medregnet i den krævede praktiktid, må han fremlægge en udførlig rapport over arbejdets art og varighed, bilagt attestation fra de pågældende arbejdsgivere.

Stk. 2. Værkstedsskolen tager på dette grundlag stilling til, om den pågældende beskæftigelse helt eller delvis kan godkendes som praktiktid. Tvivlstilfælde forelægges teknikumrådets fælles bygningstekniske praktiknævn.

§ 13. Cirkulæret træder i stedet for undervisningsministeriets cirkulære nr. 285 af 20. november 1970 om den specielle praktikuddannelse for adgang til undervisningen i den bygningstekniske studieretning ved teknika og træder i kraft 1. august 1972.

Undervisningsministeriet,

Direktoratet for erhvervsuddannelserne, den 5. juli 1972.

P.D.V.

Ida Dybdal.

Cirkulære om den specielle praktikuddannelse for adgang til undervisningen i den byggetekniske studieretning ved teknika

I henhold til § 11, punkt 2, i bekendtgørelse nr. 197 af 31. maj 1965 om betingelserne for adgang til studierne ved danske teknika bestemmes herved følgende

Den specielle praktikuddannelse for adgang til undervisningen i den bygningstekniske studieretning ved teknika omfatter undervisning på en bygningsteknisk værkstedsskole af i alt 12 måneders varighed suppleret med mindst 15 måneders beskæftigelse i praktisk virksomhed inden for byggefagene.

A. Bygningsteknisk værkstedsskole.