Cirkulære om særlig indkomstskat af fortjeneste ved afståelse af fast ejendom.

Cirkulære om særlig indkomstskat af fortjeneste ved afståelse af fast ejendom.

(Til de skattelignende myndigheder).

Eksemplarer af lovbekendtgørelse nr. 450 af 30. september 1971 af lov om særlig indkomstskat m.v. er tidligere udsendt.

I nærværende cirkulære gøres der nærmere rede for de ændringer i reglerne om beskatning som særlig indkomst af fortjeneste ved salg af fast ejendom, der er gennemført ved lov nr. 284 af 9. juni 1971, og som har virkning fra og med indkomståret 1972. Nærværende cirkulære træder fra og med indkomståret 1972 i stedet for skattedepartementets cirkulære nr. 256 af 13. december 1965 om særlig indkomstskat af fortjeneste ved afståelse af fast ejendom.

I. Skattepligtig fortjeneste.

1. Reglerne om beskatning som særlig indkomst af fortjeneste ved afståelse af fast ejendom findes i § 2, stk. 1, nr. 13, og § 2, stk. 2-5, samt §§ 2A, 2B, 2C, 7A og 19 i lovbekendtgørelse nr. 450 af 30. september 1971.

Bestemmelserne finder som hovedregel anvendelse, når en ejendom overdrages ved salg - herunder mageskifte - eller ved gavedisposition. De omfatter også afståelser af fast ejendom, der er beliggende i udlandet, når sådanne ejendomme tilhører her i landet fuldt skattepligtige fysiske eller juridiske personer. Endvidere omfatter bestemmelserne fortjenester hidrørende fra frivillige afståelser af middelbare ejendomsrettigheder over fast ejendom, således f.eks. vederlag for at tilstå en anden køberet til en ejendom, idet ejeren gennem modtagelsen af vederlaget for køberetten påtager sig en rådighedsindskrænkning.

Bestemmelserne finder anvendelse ved ejerskifte i forbindelse med dødsfald i det nedenfor i afsnit V anførte omfang.

2. I visse tilfælde skal der ikke ske beskatning af særlig indkomst hidrørende fra fortjenester ved afståelse af fast ejendom.

Dette gælder

A. Spekulations- eller næringssalg.

Beskatning som særlig indkomst finder ikke sted, hvor fortjenesten efter de gældende regler skal medregnes til den skattepligtige almindelige indkomst, fordi den afståede ejendom er erhvervet som led i den skattepligtiges næringsvej eller i spekulationsøjemed, jfr. lovbekendtgørelsens § 3, stk. 1, nr. 2.

B. Salg der omfattes af loven om frigørelsesafgift m.v.

Hvor der ved afståelse af fast ejendom skal svares afståelsesafgift i henhold til bestemmelserne i lov om frigørelsesafgift m.v. af fast ejendom, skal der ikke svares særlig indkomstskat, jfr. skattedepartementets cirkulære nr. 213 af 24. august 1970 om frigørelsesafgift. Det gælder, uanset om opgørelsesreglerne i lov om frigørelsesafgift m.v. fører til et afgiftspålæg eller ej.

C. Afståelse af mindre parcelhusejendomme og ejerlejligheder.

Ifølge lovbekendtgørelsens § 2A, stk. 1, 1. pkt., svares der ikke særlig indkomstskat af fortjeneste ved afståelse af en- og tofamilieshuse, herunder sommerhuse samt ejerlejligheder. Det er en betingelse, at ejeren eller hans husstand har beboet huset eller lejligheden i mindst 2 år af det tidsrum, hvori han har ejet boligen. For så vidt angår ejerlejligheder, regnes 2 års fristen fra udstykningens approbation. Med hensyn til en- og tofamilieshusene gælder denne fritagelse dog kun, når følgende to betingelser samtidig er opfyldt

a) Ejendommens samlede grundareal skal udgøre mindre end 1400 kvm. Ved udmålingen af det samlede grundareal medregnes kun arealer, der er ansat til en værdi af over 0 kr. Vejarealer, der matrikulært er medregnet til en ejendom, vil ofte være vurderet til 0 kr. og kan i så fald fragå ved udmålingen af det samlede grundareal.

b) Den grundværdi, der er fastsat for ejendommen ved den nærmest forud for afståelsen foretagne vurdering, skal udgøre mindre end halvdelen af den ved samme vurdering fastsatte ejendomsværdi. Den nærmest forud for afståelsen foretagne vurdering kan være en almindelig vurdering eller en årsomvurdering, herunder en vurdering på ejerens begæring, jfr. § 4 i lov om vurdering af landets faste ejendomme.

Fortjeneste ved afståelse af et en- eller tofamilieshus på lejet grund anses for at være omfattet af fritagelsesbestemmelsen, når huset har tjent som bolig for ejeren eller hans husstand i mindst 2 år af det tidsrum, hvori han har ejet boligen. Størrelsen af den lejede grund er her uden betydning.

D. Afståelse af visse større parcelhusejendomme.

Ifølge lovbekendtgørelsens § 2A, stk. 1, nr. 2 og 3, skal der - hvis betingelserne for skattefritagelse i øvrigt er opfyldt - ikke svares særlig indkomstskat af fortjenesten ved afståelse af en- og tofamilieshuse med et samlet grundareal på 1400 kvm eller derover, såfremt der enten ifølge offentlig myndigheds bestemmelse ikke fra ejendommen kan udstykkes grund til selvstændig bebyggelse, eller udstykning ifølge erklæring fra statens ligningsdirektorats afdeling for vurdering af fast ejendom, Vestergade 29-31, 1456 København K., vil medføre væsentlig værdiforringelse af restarealet eller den bestående bebyggelse.

Da ligningsdirektoratets erklæring må afgives på grundlag af forholdene på salgstidspunktet, kan bindende udtalelse først afgives, når salget har fundet sted.

Forinden ejeren retter henvendelse til ligningsdirektoratet om en sådan erklæring, bør han undersøge, om der som følge af servitutter som led i byplanvedtægt eller anden offentlig regulering ikke kan udstykkes grund fra ejendommen til selvstændig bebyggelse, og ikke kan forventes dispensation fra de pågældende servitutter. Det samme gælder privatretlige servitutter, der er undergivet offentlig påtaleret.

Finansministeren eller den, han har bemyndiget dertil, kan, når ganske særlige omstændigheder foreligger, indrømme hel eller delvis fritagelse i tilfælde, hvor ejeren eller hans husstand ikke har boet i huset i mindst 2 år af det tidsrum, hvori han har ejet boligen. Fritagelse vil normalt blive indrømmet, såfremt stillingsskifte har nødvendiggjort erhvervelse af anden bolig.

Bestemmelserne i lovbekendtgørelsens § 2A kan også bringes i anvendelse, selv om skatteyderen i væsentligt omfang har benyttet ejendommen i sit erhverv.

E. Erstatninger vedrørende fast ejendom.

Fortjeneste, der er indvundet ved modtagelse af en erstatnings- eller forsikringssum i anledning af indtruffen skade eller ekspropriation, skal ikke medregnes ved opgørelsen af særlig indkomst.

Det vil for så vidt angår ekspropriation normalt være en betingelse for fritagelse, at der er afholdt en egentlig ekspropriationsforretning. Der vil f.eks. ved ekspropriation til vejformål kræves, at vejbestyrelsen har truffet beslutning om ekspropriation, samt at der i medfør af vejbestyrelseslovens § 25 er afholdt åstedsforretning vedrørende den pågældende ejendom. Skattefritagelsen omfatter også tilfælde, hvor ejeren i forbindelse med ekspropriationen accepterer et tilbud om erstatningens størrelse.

Som erstatninger ved ekspropriation anses i denne forbindelse også fredningserstatninger, uanset om ejeren af den pågældende ejendom selv har taget initiativet til fredningen.

F. Ejendomsoverdragelser mellem ægtefæller.

Ejendomsoverdragelser mellem sambeskattede ægtefæller og mellem ægtefæller i forbindelse med separation eller skilsmisse betragtes ikke som afståelser, der kan bringe bestemmelserne om særlig indkomstbeskatning i anvendelse.

G. Afståelse af fast ejendom, tilhørende foreninger m.v.

De i selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, omhandlede foreninger, korporationer, stiftelser, legater og selvejende institutioner skal ikke ved deres indkomstopgørelse medregne særlig indkomst hidrørende fra afståelse af fast ejendom, medmindre ejendommen har tilknytning til indkomstskattepligtig virksomhed.

II. Opgørelse af fortjenesten.

3. Den fortjeneste ved afståelse af fast ejendom, der skal beskattes som særlig indkomst, opgøres for hvert indkomstår for sig. For den enkelte afståede ejendom opgøres såvel afståelsesvederlaget som den regulerede anskaffelsessum efter reglerne i lovbekendtgørelsens § 7A. Forskellen mellem disse to beløb udgør den regulerede fortjeneste. Denne fortjeneste beskattes forskelligt efter lovbekendtgørelsens § 2, stk. 2, for

a) landbrugsejendomme m.v., der omfattes af loven om frigørelsesafgift m.v. af fast ejendom (lovbekendtgørelse nr. 301 af 12. juni 1970),

og for

b) alle andre ejendomme, se dog senere om en undtagelse vedrørende

c) visse blandede skov- og landbrugsejendomme.

Afståelsesvederlaget.

4. Udgangspunktet for opgørelsen af afståelsesvederlaget er det beløb, der er anført i overdragelsesdokumentet (normalt salgssum ifølge skøde eller slutseddel - evt. med tillæg af vej- og kloakgæld, der overtages uden for salgssummen). Hvis overdragelsen omfatter andre aktiver end den faste ejendom, skal der kun regnes med den del af beløbet, som er vederlag for denne. Ved gaveoverdragelser skal ejendommen betragtes som afstået til den værdi (handelsværdien), der lægges til grund ved beregning af gaveafgift eller indkomstskat af gaven. Hvis gaven ikke er afgiftseller indkomstskattepligtig, går man også ud fra handelsværdien på overdragelsestidspunktet, og denne værdi må da ansættes alene til brug ved opgørelsen af afståelsesvederlaget.

Hvis en del af afståelsesvederlaget berigtiges ved udstedelse af et pantebrev til den hidtidige ejer (sælgerpantebrev), skal der ved opgørelsen af afståelsesvederlaget tages hensyn til pantebrevets kursværdi ved handelens indgåelse. Sælges eller indløses pantebrevet senere for et andet beløb end det, der er regnet med ved opgørelsen af afståelsesvederlaget, giver dette ikke anledning til ændring af denne opgørelse. Sker salget eller indløsningen af pantebrevet kort tid efter ejendomshandelen, vil salgssummen (indløsningssummen) for pantebrevet være vejledende for fastsættelsen af den kursværdi, der skal lægges til grund ved opgørelsen af afståelsesvederlaget. Hvis pantebrevets kursværdi er under pari, skal der ved opgørelsen af vederlaget fradrages et beløb svarende til forskellen mellem pantebrevets pålydende og dets kursværdi. Er kursværdien over pari, skal forskellen mellem kursværdien og pantebrevets pålydende lægges til ved opgørelsen af vederlaget.

Afståelsesvederlaget nedsættes endvidere med de salgsomkostninger, som den skattepligtige har måtte afholde.

Såfremt der i forbindelse med afståelsen af en fast ejendom foretages belåning eller omprioritering af denne, og det er et led i selve salgsaftalen, at sælgeren er forpligtet til at bære omkostningerne herved, herunder kurstab, kan disse udgifter fradrages i afståelsesvederlaget. Det samme gælder udgifter til arbejder, der efter afhændelsen udføres for sælgerens regning. Derimod kan engangsbeløb, som sælgeren, når en hidtil udlejet lejlighed sælges som ejerlejlighed, er pligtig at indbetale til binding i Grundejernes Investeringsfond, ikke fradrages i afståelsesvederlaget. Den del af afståelsesvederlaget, der berigtiges ved, at køberen påtager sig en aftægtsforpligtelse, kan heller ikke fradrages i afståelsesvederlaget. Det samme gælder en rentedekort, der skyldes, at sælgeren har forlangt den kontante del af købesummen betalt før overtagelsen.

Den regulerede anskaffelsessum.

5. Er hele den afståede ejendom erhvervet den 1. januar 1966 eller senere, opgøres anskaffelsessummen til det beløb, der er anført i overdragelsesdokumentet (normalt købesum ifølge skøde eller slutseddel - evt. med tillæg af vej- og kloakgæld, der overtages uden for købesummen). Hvis overdragelsen omfatter andre aktiver end den faste ejendom, skal der kun regnes med den del af beløbet, som er vederlag for denne. Er ejendommen erhvervet ved gave, betragtes den som anskaffet for den værdi (handelsværdien), der er lagt til grund ved beregningen af gaveafgift eller indkomstskat af gaven. Har der ikke været svaret gaveafgift eller indkomstskat, lægges handelsværdien på erhvervelsestidspunktet også til grund, og denne værdi må da ansættes alene til brug ved opgørelsen af den regulerede anskaffelsessum.

Hvis den afståede ejendom ikke i sin helhed er anskaffet inden for et kalenderår, skal anskaffelsesudgifterne opgøres for hvert kalenderår for sig. Dette har bl.a. betydning for det nedenfor under punkt 9 omtalte varierende procenttillæg. Det her anførte gælder også, hvor den skattepligtige har et fra kalenderåret afvigende regnskabsår. Har ejeren i sin besiddelsestid opført bygning eller foretaget tilbygning på ejendommen, skal udgiften hertil medregnes til den regulerede anskaffelsessum og ved procenttillæggets beregning henføres til det kalenderår, hvori bygningen er fuldført. Dog kan udgifter til retablering efter skader kun medregnes i det omfang, de overstiger den modtagne forsikringssum.

Udgifter til forbedringer af grund og bygninger kan, forudsat at forbedringerne rent faktisk er udført i ejerens besiddelsestid, uanset betalingstidspunktet, ligeledes medregnes til den regulerede anskaffelsessum. Ved beregningen af procenttillægget henføres de til det kalenderår, hvori forbedringen er fuldført. Dette gælder, uanset om der måtte være foretaget afskrivninger. Dog kan værdi af eget arbejde - bortset fra tilfælde, hvor værdien i forvejen er beskattet efter de for bygningshåndværkere gældende regler - ikke tillægges anskaffelsessummen. Vedligeholdelsesudgifter, der er fratrukket i ejerens skattepligtige indkomst, eller for hvilke det i ligningslovens § 14A omhandlede standardfradrag for vedligeholdelse er trådt i stedet, kan heller ikke tillægges. Hvis udgifterne til de forbedringer, der er fuldført inden for et kalenderår, ikke overstiger 1.000 kr., medregnes de ikke til den regulerede anskaffelsessum.

Til den for et kalenderår opgjorte anskaffelsessum lægges handelsomkostninger, som den skattepligtige har afholdt i forbindelse med erhvervelsen.

Et i forbindelse med anskaffelsens finansiering eller ved senere belåning eller omprioritering konstateret kurstab kan ikke tillægges anskaffelsessummen.

Hvis en del af anskaffelsessummen er berigtiget ved udstedelse af et pantebrev, skal der ikke ved opgørelsen af den regulerede anskaffelsessum tages hensyn til, at pantebrevets kursværdi eventuelt afviger fra dets pålydende. Det får heller ikke indflydelse på opgørelsen af den regulerede anskaffelsessum, om ejeren senere har indløst pantebrevet i ejendommen til en kurs, der afviger fra pantebrevets pålydende.

Er en del af anskaffelsessummen berigtiget ved, at den skattepligtige har påtaget sig en aftægtsforpligtelse, skal der ikke ved opgørelsen af den regulerede anskaffelsessum foretages fradrag for aftægtsforpligtelsens kapitalværdi.

Anskaffelsessummen forhøjes med visse procenttilæg, se herom nærmere nedenfor under punkt 9.

6. Er hele den afståede ejendom erhvervet før den 1. januar 1966, kan den skattepligtige vælge mellem at opgøre anskaffelsessummen enten på grundlag af de faktiske udgifter efter reglerne ovenfor under punkt 5 eller på grundlag af den ejendomsværdi, hvortil den afståede ejendom er ansat ved 13. almindelige vurdering.

a) I de tilfælde, hvor anskaffelsessummen opgøres efter reglerne i punkt 5, betragtes som anskaffelsesudgift for areal kun den del, der ikke er berigtiget ved overtagelse af den på det erhvervede areal hvilende afgiftspligtige grundstigning.

b) Vælges ejendomsværdien ved 13. almindelige vurdering som udgangspunkt for opgørelsen af anskaffelsessummen, og den afståede ejendom ved denne vurdering udgjorde en ikke selvstændigt vurderet del af en ejendom, sker opgørelsen på grundlag af den del af ejendomsværdien for den samlede ejendom, som kan henføres til den afståede del af denne. Til brug ved denne fordeling af ejendomsværdien kan de skattelignende myndigheder indhente en udtalelse fra statens ligningsdirektorats afdeling for vurdering af fast ejendom.

Udgifter til forbedringer, der er fuldført før den 1. januar 1966, men som ikke er taget i betragtning ved 13. almindelige vurdering, tillægges ejendomsværdien, såfremt udgifterne har oversteget 1.000 kr. Der vil normalt være tale om forbedringer, der er fuldført i tiden 1. august-31. december 1965; hersker der tvivl om, hvorvidt sådanne forbedringer er taget i betragtning ved vurderingen, kan oplysning herom indhentes hos statens ligningsdirektorats afdeling for vurdering af fast ejendom.

Udgifter til forbedringer, der er fuldført den 1. januar 1966 eller senere, tillægges efter reglerne i punkt 5.

Varige værdiforringelser, som er indtruffet efter 13. almindelige vurdering, f.eks. som følge af grusgravning, skal fratrækkes ejendomsværdien.

Anskaffelsessummen, således som opgjort efter reglerne ovenfor under a) eller b), forhøjes med visse procenttillæg, se herom nærmere nedenfor under punkt 9.

7. Er en del af ejendommen erhvervet før 1. januar 1966, medens resten er erhvervet senere, opgøres anskaffelsessummen for den del af ejendommen, der er anskaffet den 1. januar 1966 eller senere, samt udgifter til forbedringer, der er fuldført i samme tidsrum, altid efter reglerne ovenfor under punkt 5.

For så vidt angår den del af ejendommen, der er anskaffet før den 1. januar 1966, kan den skattepligtige vælge at opgøre anskaffelsessummen efter reglerne i punkt 6.

Afståelse af en del af en ejendom.

8. Afstås en del af en ejendom (f.eks. ved frasalg af en parcel med eller uden bygninger), skal den regulerede anskaffelsessum opgøres på grundlag af den del af anskaffelsessummen, der kan henføres til det afståede. Fremgangsmåden ved den fordeling af anskaffelsessummen, der herefter må foretages, er den samme, som anvendes i de tilfælde, hvor avance ved salg af en del af en ejendom er indkomstskattepligtig, fordi salget sker i spekulationsøjemed eller som et led i sælgerens næringsvej.

Ved denne fordeling af anskaffelsessummen skal der ikke alene tages hensyn til det frasolgte areals størrelse i forhold til hele ejendommen, men der må også lægges vægt på de forskellige arealdeles beliggenhed, udnyttelsesmulighed og bonitet. Endvidere må det tages i betragtning, om de oprindelige bygninger var beliggende på det frasolgte areal eller på restejendommen. I nogle tilfælde vil værdien af denne blive formindsket på grund af frasalget, og i så fald må der overføres en til værdiforringelsen svarende del af anskaffelsessummen til den anskaffelsessum, der skal regnes med for det solgte areal.

De skattelignende myndigheder vil ved henvendelse til statens ligningsdirektorats afdeling for vurdering af fast ejendom kunne få en udtalelse angående fordelingen af anskaffelsessummen.

Hvor ejendommen er erhvervet før den 1. januar 1966, skal der i den del af anskaffelsessummen, der henføres til den afståede del af ejendommen, foretages fradrag for en ejendommen eventuelt påhvilende afgiftspligtig grundstigning på anskaffelsestidspunktet. Der må derfor foretages en opdeling af ejendommens afgiftspligtige grundstigning på dette tidspunkt; angående denne fordeling vil der ligeledes kunne rettes henvendelse til ligningsdirektoratet. Hvor ejendomsværdien ved 13. almindelige vurdering lægges til grund i stedet for anskaffelsessummen, skal der dog ikke foretages fradrag for afgiftspligtig grundstigning, der påhvilede ejendommen ved erhvervelsen. Hvis der i ejerens besiddelsestid er opført bygninger eller foretaget forbedringer på den afståede del af ejendommen, skal udgifterne hertil lægges til anskaffelsessummen. Udgifter til forbedringer kan dog kun tages i betragtning, hvis udgiften vedrørende den afståede del af ejendommen i det enkelte kalenderår overstiger 1.000 kr. Også i disse tilfælde skal opgørelsen af den regulerede anskaffelsessum af hensyn til det varierende procenttillæg ske for hvert kalenderår for sig efter samme regler, som hvis ejendommen var afstået på en gang.

Procenttillæg.

9. De efter reglerne under punkterne 5-8 opgjorte udgifter til anskaffelse og forbedringer forhøjes med et fast tillæg, der for ejendomme som nævnt under IIa) (landbrugsejendomme m.v.) udgør 40 pct. For arealer, for hvilke, der enten er opnået dispensation i henhold til lov om frigørelsesafgift m.v. § 19A eller tilladelse af amtsrådet/byudviklingsudvalget til bebyggelse, uanset at arealet ligger i landzone, anvendes ligeledes opgørelsesreglerne for landbrugsejendomme m.v.

For andre ejendomme udgør tillægget 30 pct.

Herudover indrømmes der et varierende tillæg, beregnet efter nedenstående regler

Af de under punkterne 5-8 omhandlede udgifter til anskaffelse af grund og bygninger henholdsvis forbedringer heraf beregnes for hvert kalenderår fra og med anskaffelses- eller fuldførelsesåret, dog tidligst fra og med 1966, et tillæg på 6 pct.

Det varierende tillæg indrømmes ikke for det kalenderår, hvori ejendommen afstås, medmindre ejendommen er erhvervet eller forbedringen fuldført i dette kalenderår.

Tidspunktet for erhvervelse og afståelse.

10. Ved opgørelsen af den skattepligtige fortjeneste har det i en række tilfælde betydning at fastslå, på hvilket tidspunkt ejendommen er erhvervet eller afstået. Som foran nævnt kan den regulerede anskaffelsessum opgøres på forskelligt grundlag alt efter, om ejendommen er erhvervet inden udgangen af kalenderåret 1965 eller efter dette tidspunkt. Endvidere skal der ved beregningen af det varierende procenttillæg til anskaffelsessummen tages hensyn til, i hvilket kalenderår erhvervelsen er sket. I det følgende skal der gøres nogle bemærkninger om, hvornår en ejendom kan anses for erhvervet eller afstået.

Hvor ejendomsovergangen sker ved salg, anses erhvervelsen, henholdsvis afståelsen som hovedregel for sket på det tidspunkt, da der mellem køber og sælger er indgået en endelig og bindende aftale om ejendommens overdragelse. Denne aftale vil normalt foreligge skriftligt. Det er imidlertid ikke nødvendigt, at der er tinglyst skøde. I de fleste tilfælde oprettes der ved aftalens indgåelse en slutseddel underskrevet af parterne, og datoen for denne vil da i reglen være afgørende. Aftalen mellem parterne vil normalt indeholde betingelse om, at visse nærmere fastsatte vilkår for handelen opfyldes. Der kan f.eks. være tale om købesummens erlæggelse eller offentlige myndigheders approbation af udstykning, frigørelse for landbrugsforpligtelse og lignende. Uanset om sådanne vilkår først opfyldes på et senere tidspunkt, betragtes erhvervelsen, henholdsvis afståelsen af ejendommen i almindelighed som sket på det tidspunkt, hvor aftalen mellem parterne blev indgået. For at en ejendom kan anses for erhvervet, henholdsvis afstået, må aftalen mellem parterne gå ud på, at ejendommen straks eller senere overtages af køberen på nærmere fastsatte vilkår. En ejendom anses således ikke for afstået, hvis ejeren blot har indgået en aftale om, at en anden er berettiget - men ikke forpligtet - til inden en forud fastsat frist at købe ejendommen for en bestemt købesum (køberet). Den omstændighed, at datoen for overtagelse af den faste ejendom er udskudt til et senere tidspunkt, må således ikke give anledning til forveksling med de tilfælde, hvor der alene er tillagt en anden køberet til en ejendom, uden at denne anden har forpligtet sig til at udnytte køberetten. Har ejeren modtaget vederlag for at give en anden ret til at købe sin faste ejendom, anses dette vederlag dog som en afståelsessum vedrørende fast ejendom, jfr. foran under punkt 1.

Ejendomsovergang ved fusion af aktieselskaber anses ved lovens anvendelse for afståelse, henholdsvis erhvervelse.

Erhverves eller afstås en ejendom ved gavedisposition, anses erhvervelsen, henholdsvis afståelsen for sket på det tidspunkt, da gavemodtageren er underrettet om gaven.

Om tidspunktet for erhvervelse og afståelse i forbindelse med dødsfald henvises til det nedenfor under afsnit V anførte.

Beskatning af yderligere vederlag.

11. Det kan forekomme, at en ejendom afstås på sådanne vilkår, at erhververen, hvis han afstår ejendommen, skal yde den tidligere ejer et yderligere vederlag for ejendommen (f.eks. en andel af den fortjeneste, han opnår ved afståelsen). I sådanne tilfælde skal den tidligere ejer give oplysning om det yderligere vederlag i sin selvangivelse for det indkomstår, hvori retten til beløbet er erhvervet. Der skal foretages en ny opgørelse af særlig indkomst for den tidligere ejer. Ved denne opgørelse skal fortjenesten beregnes, som om det samlede vederlag var opnået allerede i det indkomstår, hvor ejendommen blev afstået. Denne omberegning skal foretages, selv om der ikke i det indkomstår, hvor ejendommen blev afstået, er konstateret nogen skattepligtig særlig indkomst. Skal der som følge af omberegningen opkræves særlig indkomstskat hos den tidligere ejer, skal beløbet indbetales sammen med eventuel anden særlig indkomstskat, der pålignes den pågældende for det indkomstår, hvori retten til det yderligere vederlag erhverves.

Regulering af den skattepligtige fortjeneste.

12. Ifølge lovbekendtgørelsens § 2, stk. 2, forhøjes for så vidt angår personer den efter ovenstående regler opgjorte fortjeneste på fast ejendom med følgende procentdele

a) for landbrugsejendomme m.v., der omfattes af loven om frigørelsesafgift m.v. af fast ejendom, afgrænset som følger

1. For ejendomme, der på afståelsestidspunktet lå i landzone og på dette tidspunkt blev benyttet til landbrug, gartneri, planteskole eller frugtplantage: 50 pct.

2. For landbrugsejendomme m.v., for hvilke der er afgivet erklæring efter § 6B i lov om beskatning til kommunerne af faste ejendomme: 50 pct.

3. For ejendomme, der er omfattet af nr. 1 eller 2, men hvor der er et skovareal på 10 hektarer eller derunder, som afstås sammen med den øvrige ejendom: 50 pct.

b) for andre ejendomme: 66,66 pct.

For så vidt angår selskaber, foreninger, korporationer og selvejende institutioner, der er undergivet fuld eller begrænset indkomstskattepligt til staten, forhøjes den skattepligtige fortjeneste med 66,66 pct.

13. Ifølge § 2, stk. 4, indrømmes der i indkomstårets samlede fortjeneste efter ovennævnte tillæg et fradrag, der for ejendomsafståelser som nævnt under pkt. 12a) 1-3 udgør 15 pct. af de i opgørelsen i alt medregnede regulerede anskaffelsessummer, dog mindst 15.000 kr. og højst 60.000 kr. Det gælder, selv om den skattepligtige i indkomståret tillige har afstået ejendomme som nævnt under pkt. 12b). Fører beregningen til et beløb, der er mindre end 60.000 kr., kan den skattepligtige vælge i stedet at fradrage 60.000 kr. Det er dog en forudsætning herfor, at den skattepligtige ikke indenfor de sidste 4 indkomstår har fået indrømmet det maksimale fradrag på 40.000 kr. efter § 7A, stk. 6, i lovbekendtgørelse nr. 437 af 14. august 1969. Såfremt den skattepligtige herefter vælger at fradrage 60.000 kr., kan han i de nærmest følgende 4 indkomstår kun opnå fradrag på 15 pct., dog mindst 15.000 kr. og højst 60.000 kr.

For ejendomsafståelser som nævnt under pkt. 12b) udgør fradraget 20 pct. af de i opgørelsen i alt medregnede regulerede anskaffelsessummer, dog mindst 20.000 kr. og højst 75.000 kr. De foran anførte regler om det maksimale fradrag finder tilsvarende anvendelse. Såfremt den skattepligtige herefter vælger at fradrage 75.000 kr., kan han i de nærmest følgende 4 indkomstår kun opnå fradrag på 20 pct., dog mindst 20.000 kr. og højst 75.000 kr. De efter ovenstående regler beregnede fradrag kan i intet tilfælde overstige den samlede regulerede fortjeneste.

Særligt om "blandede ejendomme".

14. Har skatteyderen solgt en "blandet" ejendom, der dels hører hjemme under pkt. 12a) nr. 1 og 2 og dels under pkt. 12b), er det hovedreglen, at fortjenesten skal opgøres særskilt for de to dele af ejendommen efter de regler, der gælder for henholdsvis den ene og den anden gruppe ejendomme. Som en undtagelse kan nævnes visse blandede skov- og landbrugsejendomme, jfr. pkt. 12a), nr. 3. Det er dog her en forudsætning, at skovarealet afstås sammen med den øvrige ejendom.

Som en anden undtagelse gælder, at det er det tidligere omtalte fradrag på indtil 60.000 kr., der skal anvendes, når blot en af ejendommene er i gruppe 12a) nr. 1 og 2, jfr. § 2, stk. 4, 2. pkt., i lovbekendtgørelsen.

Eksempler.

15. Nedenstående eksempler tjener til belysning af opgørelsesreglerne i punkt 3-13

Eksempel 1.

(både køb og salg sker efter 1965).

En landbrugsejendom sælges i 1972 for 400.000 kr.

Salgssummen berigtiges således

1. Ved overtagelse af pantegæld (efter omprioritering) .............................. 150.000 kr. 2. Ved kontant udbetaling af............................ 100.000 kr. 3. Ved påtagelse af aftægtsforpligtelse (kapitalværdi) ...................................... 75.000 kr. 4. Ved udstedelse af pantebrev for restkøbesummen ...................................... 75.000 kr. ----------- 400.000 kr. ============

Pantebrevets kursværdi ved handelens indgåelse er 60, og sælgerens omkostninger ved handelen er 5.000 kr. I forbindelse med salget har sælgeren foretaget omprioritering, til hvilken han ifølge overdragelsesdokumentet må afholde udgifterne. Prioriteringsudgifterne og kurstabet i forbindelse hermed opgøres til 20.000 kr.

Sælgeren har købt ejendommen i 1969 for 180.000 kr. Købesummen blev berigtiget således

1. Ved overtagelse af kreditforeningslån................ 60.000 kr. 2. Ved kontant udbetaling af............................ 60.000 kr. 3. Ved påtagelse af aftægtsforpligtelse (kapitalværdi) ...................................... 50.000 kr. 4. Ved udstedelse af pantebrev for restkøbesum.......................................... 10.000 kr. ----------- 180.000 kr. ============

Omkostningerne ved købet var 3.000 kr.

I 1970 har ejeren fuldført en forbedring af ejendommen, der har kostet 6.000 kr., i 1971 en forbedring til 950 kr., og i 1972 en forbedring til 3.000 kr.

Den skattepligtige fortjeneste ved ejendommens salg i 1972 opgøres således

Afståelsesvederlaget. Salgs~ sum................................................ 400.000 kr. Herfra trækkes: a. Kursregulering vedr. sælgerpantebrev .. 30.000 kr. b. Handelsomkostninger.................... 5.000 kr. c. Udgifter til omprioritering............ 20.000 kr. 55.000 kr. ------------------------ Afståelsesvederlag...................................... 345.000 kr. ============ Den regulerede anskaffelsessum. Købesum ................................................ 180.000 kr. Hertil lægges handelsomkostninger ...................... 3.000 kr. ----------- 183.000 kr. ============ Procenttillæg hertil 40 pct................................... 73.200 kr. 6 pct. for 1969, 1970 og 1971 i alt 18 pct.................................... 32.940 kr. 106.140 kr. ----------------------- 289.140 kr. Hertil lægges forbedringsudgift i 1970...................................... 6.000 kr. procenttillæg hertil 40 pct.................................... 2.400 kr. 6 pct. for 1970 og 1971, i alt 12 pct............................. 720 kr. 9.120 kr. ----------------------- 298.260 kr. Hertil lægges forbedringsudgift i 1972...................................... 3.000 kr. procenttillæg hertil 40 pct.................................... 1.200 kr. 6 pct. for 1972 .......................... 180 kr. 4.380 kr. ----------------------- Reguleret anskaffelsessum .............................. 302.640 kr. ============

Ved opgørelsen af den regulerede anskaffelsessum skal forbedringsudgiften for 1971 ikke medregnes, da den ikke overstiger 1.000 kr. Der er indrømmet varierende tillæg til forbedringsudgiften i 1972, da afståelsen er sket i samme år som fuldførelsen af den omhandlede forbedring. Der skal ikke som ved opgørelsen af afståelsesvederlaget foretages kursregulering vedrørende sælgerpantebrevet.

Afståelsesvederlaget var................................ 345.000 kr. Den regulerede anskaffelsessum var...................... 302.640 kr. ----------- Skattepligtig fortjeneste inden tillæg efter § 2, stk. 2 ............................................ 42.360 kr. tillæg 50 pct........................................... 21.180 kr. ----------- skattepligtig fortjeneste inden fradrag efter § 2, stk. 4 ...................................... 63.540 kr.

Det forudsættes, at ejeren i 1970 har haft en skattepligtig fortjeneste ved afståelse af fast ejendom og har fradraget 40.000 kr. i medfør af § 7A, stk. 6, i lovbekendtgørelse nr. 437 af 14. august 1969. Nævnte fradrag beregnes herefter som 15 pct.af den regulerede anskaffelsessum. Da der endvidere ikke er afstået anden fast ejendom i 1972, udgør fradraget 15 pct. af

302.640 kr. eller ...................................... 45.396 kr. ----------- Det beløb, der skal medregnes til den skattepligtige særlige indkomst ........................ 18.144 kr. ============

Eksempel 2.

(Køb før og salg efter udgangen af 1965).

En byejendom sælges i 1972 for 400.000 kr. Omkostninger ved handelen udgør 5.000 kr., ligesom salgssummen berigtiges, og salgsbetingelserne i øvrigt er som angivet i eksempel 1.

Sælgeren har købt ejendommen i 1963 for 150.000 kr. Købesummen blev berigtiget således

1. Ved overtagelse af afgiftspligtig grundstigning........................................ 10.000 kr. 2. Ved overtagelse af kreditforeningslån .................................. 50.000 kr. 3. Ved kontant udbetaling af............................ 50.000 kr. 4. Ved påtagelse af aftægtsforpligtelse (kapitalværdi) ...................................... 25.000 kr. 5. Ved udstedelse af pantebrev for restkøbesummen ...................................... 15.000 kr. ----------- 150.000 kr. ============

Omkostningerne ved købet var 3.000 kr.

I 1964 har ejeren fuldført forbedringer af ejendommen for 6.000 kr., i 1966 en forbedring for 975 kr., og i 1969 en forbedring for 2.000 kr.

Ejendommen er ved 13. almindelige vurdering i 1965 ansat til en ejendomsværdi af 175.000 kr.

Den skattepligtige fortjeneste ved ejendommens salg i 1972 opgøres således

Afståelsesvederlaget (som opgjort i eksempel 1) ............................................ 345.000 kr. ============ Den regulerede anskaffelsessum. Anskaffelsessummen kan til sammenligning med ejendomsværdien ved 13. almindelige vurderingberegnes således: Købesum ................................................ 150.000 kr. - afgiftspligtig grundstigning.......................... 10.000 kr. ----------- 140.000 kr. Omkostninger ved købet.................... 3.000 kr. Forbedring i 1964 ........................ 6.000 kr. 9.000 kr. ----------------------- 149.000 kr. ============

Forbedringsudgifterne, der er afholdt efter 1965, medregnes således ikke ved denne sammenligning, da disse udgifter skal medregnes ved opgørelsen af den regulerede anskaffelsessum, uanset om den faktiske anskaffelsessum eller ejendomsværdien ved 13. almindelige vurdering lægges til grund.

Da ejendomsværdien ved 13. almindelige vurdering er højere end den ovenfor opgjorte anskaffelsessum, vil sælgeren vælge at benytte ejendomsværdien ved opgørelsen af den regulerede anskaffelsessum.

Denne opgøres herefter således

Ejendomsværdi ved 13. alm. vurdering.................... 175.000 kr. Procenttillæg hertil 30 pct.................................... 52.500 kr. 6 pct. for 1966, 1967, 1968, 1969, 1970 og 1971 i alt 36 pct...................... 63.000 kr. 115.500 kr. ----------------------- 290.500 kr. Hertil lægges forbedringsudgift i 1969.... 2.000 kr. procenttillæg hertil 30 pct.................................... 600 kr. 6 pct. for 1969, 1970, 1971 i alt 18 pct. ............................ 360 kr. 2.960 kr. ----------------------- Reguleret anskaffelsessum .............................. 293.460 kr. ============

Ved opgørelsen af den regulerede anskaffelsessum skal forbedringsudgiften for 1964 ikke medregnes, da den er taget i betragtning ved 13. almindelige vurdering og således allerede er medregnet. Ligeledes skal forbedringsudgiften for 1966 ikke medregnes, da den ikke overstiger 1.000 kr.

Afståelsesvederlaget var................................ 345.000 kr. Den regulerede anskaffelsessum var...................... 293.460 kr. ----------- Skattepligtig fortjeneste inden tillæg efter § 2, stk. 2 ............................................ 51.540 kr. tillæg 66,66 pct........................................ 34.356 kr. ----------- skattepligtig fortjeneste inden fradrag efter § 2, stk. 5 ...................................... 85.896 kr.

Det forudsættes, at ejeren i indkomståret 1972 ikke har skattepligtig fortjeneste ved salg af andre ejendomme. Da ejeren endvidere kan afgive erklæring om, at han ikke inden for de 4 nærmest forudgående indkomstår har fradraget 40.000 kr. i henhold til § 7A, stk. 6, 2. pkt., i lovbekendtgørelse nr. 437 af 14. august 1969,

udgør fradraget ........................................ 75.000 kr. ----------- Det beløb, der skal medregnes til den skattepligtige særlige indkomst........................................ 10.896 kr. ============

III. Opgørelsen af den skattepligtige særlige indkomst.

16. Det er kun fortjeneste ved salg af fast ejendom, der skal beskattes efter lov om særlig indkomstskat m.v. Tab skal således ikke medregnes. Den skattepligtige fortjeneste opgøres samlet for hvert indkomstår for sig, således at fortjenester ved afståelse af flere ejendomme inden for samme indkomstår sammenlægges, forinden den endelige opgørelse af fortjenesten i medfør af § 2, stk. 4 og 5, finder sted. Det herefter fremkomne beløb medregnes for personers vedkommende sammen med eventuelle andre former for særlig indkomst i den skattepligtige særlige indkomst for det pågældende indkomstår. For selskabers, foreningers, korporationers og selvejende institutioners vedkommende medregnes beløbet i den skattepligtige almindelige indkomst. Brugsforeninger og produktions- og salgsforeninger beskattes ikke af særlig indkomst.

17. Hvis bygninger på den afståede ejendom i ejerens besiddelsestid har været genstand for afskrivning, herunder ekstraafskrivning, forskudsafskrivning eller forlods afskrivning, skal den efter reglerne i afskrivningslovens § 29 opgjorte fortjeneste medregnes ved opgørelsen af særlig indkomst, jfr. lovbekendtgørelsens § 2, stk. 1, nr. 2. Efter disse regler kan der til særlig indkomst højst medregnes et beløb svarende til summen af samtlige over den skattepligtige indkomst foretagne afskrivninger, herunder forlods afskrivning og forskudsafskrivning på det solgte formuegode. Denne beskatning gælder ved siden af beskatning efter de regler om særlig indkomstskat af fortjeneste ved afståelse af fast ejendom, som er omtalt foran. Efter disse regler kommer de foretagne afskrivninger ikke i betragtning ved opgørelsen af den skattepligtige fortjeneste.

IV. Betinget fritagelse for beskatning ved visse afståelser.

Mageskifte af ubebyggede arealer.

18. I henhold til lovbekendtgørelsens § 7A, stk. 7, kan finansministeren fritage fortjenester ved mageskifte for beskatning efter bestemmelserne i § 2, stk. 1, nr. 13. Det er en betingelse for sådan fritagelse, at mageskiftet kun omfatter ubebyggede arealer, og at der ikke fra nogen af siderne i forbindelse med mageskiftet foruden arealet ydes vederlag på mere end 500 kr.

Fritagelse kan i øvrigt kun meddeles på det i loven fastsatte vilkår, at anskaffelsessummen for det ved mageskiftet erhvervede areal ved senere afståelse opgøres, som om arealet var erhvervet på samme tidspunkt og for samme beløb, som det ved mageskiftet afståede areal. Ved opgørelsen af anskaffelsessummen medregnes efter foranstående regler i punkt 5-9 også forbedringsudgifter, der inden mageskiftet er afholdt vedrørende det ved mageskiftet afståede areal.

Andragende om fritagelse stiles til skattedepartementet, Christiansborg Slotsplads 1, 1218 København K., og kan indsendes til vedkommende lokale ligningsmyndighed, som med sin udtalelse fremsender andragendet gennem skatterådet.

V. Ejerskifte i forbindelse med dødsfald.

19. Ejerskifte i forbindelse med dødsfald medfører beskatning af særlig indkomst efter de nedenfor anførte regler, når dødsfaldet er sket, boet er genoptaget, eller et uskiftet bo er begæret skiftet den 1. januar 1970 eller senere, jfr. § 4 i loven om kildeskattens ikrafttræden.

Reglerne omhandler dels beskatning af boets fortjeneste på fast ejendom, dels beskatning af fortjeneste for ægtefælle, arving eller legatar ved senere afhændelse.

Om eventuel beskatning af fortjeneste på fast ejendom ved salg eller udlæg fra et dødsbo, der behandles efter de før kildeskattens ikrafttræden gældende regler, og ved ægtefælles, arvings eller legatars senere afståelse af en fra et sådant bo udlagt ejendom, henvises til bestemmelserne i punkt 35.

De særlige regler om ejerskifte i forbindelse med dødsfald findes i lovbekendtgørelsens §§ 2, stk. 3, 13A og 18A-18C. Om ejerskifte ved dødsfald henvises i øvrigt til den af skattedepartementet udgivne vejledning i reglerne om dødsbobeskatning m.v.

A. Boets skattepligt efter lovbekendtgørelsen.

20. Som hovedregel er et dødsbos fortjeneste ved salg eller udlæg af fast ejendom ikke skattepligtig særlig indkomst for boet.

21. Har afdøde eller dennes ægtefælle erhvervet en ejendom i spekulations- eller næringsøjemed, medregnes fortjeneste ved boets salg eller udlæg af ejendommen ikke til boets skattepligtige særlige indkomst, jfr. foran under punkt 2A.

22. Hvis afdøde eller dennes ægtefælle før dødsfaldet kunne have afstået et en- eller tofamilieshus m.v. skattefrit efter lovbekendtgørelsens § 2A, er fortjeneste ved boets salg eller udlæg af ejendommen ligeledes skattefri, jfr. § 18A, stk. 1. Den tid, hvori den efterlevende ægtefælle eller afdødes husstand har boet i ejendommen efter dødsfaldet, kan ikke medregnes til opfyldelsen af betingelsen om to års bopæl på ejendommen. Finansministeren kan dispensere fra to-årsbetingelsen, jfr. det under punkt 2D anførte.

23. I øvrigt afgøres spørgsmålet om særlig indkomstskattepligt ved et dødsbos salg eller udlæg af fast ejendom under hensyn til boets karakter.

a. Skattefri boer.

24. Et skattefrit bo skal ikke svare særlig indkomstskat af fortjeneste ved salg eller udlæg af fast ejendom.

b. Skattepligtige boer.

25. Fortjeneste ved et skattepligtigt dødsbos salg af fast ejendom medregnes ved opgørelsen af boets skattepligtige særlige indkomst.

Salg af fast ejendom til ægtefælle, arving eller legatar behandles dog skattemæssigt som udlæg til den pågældende, se punkt 26.

26. Fortjeneste ved, at fast ejendom udlægges som boslod eller arv fra et skattepligtigt dødsbo til afdødes ægtefælle, arvinger eller legatarer, beskattes ikke i boet. Fortjenesten medregnes dog ved opgørelsen af boets særlige indkomst, når boet kræver dette, jfr. kildeskattelovens § 33, stk. 3. Endvidere beskattes boet af særlig indkomst i de tilfælde, der nævnes i kildeskattelovens §§ 20, stk. 4, 20B, stk. 4, og 20C, stk.4.

Om opgørelse af boets fortjeneste henvises til punkt 28.

c. Uskiftet bo.

27. Udlevering til en efterlevende ægtefælle af et bo til hensidden i uskiftet bo eller udlæg af hele boet til ægtefællen efter skiftelovens § 57, stk. 1, anses ikke som afståelse.

Hvis en ægtefælle, der hensidder i uskiftet bo, skifter med enkelte arvinger og derefter på ny får boet udleveret til hensidden i uskiftet bo, medregnes eventuel fortjeneste på fast ejendom, der udlægges til en arving, ved opgørelsen af ægtefællens særlige indkomst, jfr. kildeskattelovens § 32, stk. 5.

B. Opgørelse af dødsboets fortjeneste.

28. I tilfælde, hvor fortjeneste på fast ejendom efter det under punkterne 25-26 anførte skal medregnes ved opgørelsen af boets skattepligtige særlige indkomst, opgøres fortjenesten efter de foran i afsnit II anførte regler med følgende undtagelser.

a. Ved udlæg af fast ejendom som boslod eller arv skal ejendommen betragtes som afstået til den værdi, hvortil den er optaget i den endelige boopgørelse. Afståelsen anses for sket på udlægstidspunktet, d.v.s. skæringsdagen for indtægter og udgifter.

b. Boet skal som anskaffelsestidspunkt anvende afdødes eller ægtefællens anskaffelsestidspunkt. Opgørelsen af den regulerede anskaffelsessum efter lovbekendtgørelsens § 7A (anskaffelsessum og forbedringer samt faste og varierende tillæg hertil) skal foretages på grundlag af afdødes eller ægtefællens anskaffelse og efter forholdene i afdødes, ægtefællens og boets samlede besiddelsestid.

c. Den herefter opgjorte fortjeneste på fast ejendom forhøjes for alle ejendommes vedkommende med 66,66 pct., jfr. lovbekendtgørelsens § 2, stk. 3.

d. Dødsboet har efter lovbekendtgørelsens § 18B ret til at vælge det højeste fradrag efter § 2, stk. 4-5, selv om afdøde eller dennes ægtefælle i et af de forudgående fire år har valgt at fradrage det højeste beløb. Boet kan dog ikke foretage et sådant valg, hvis det selv inden for de sidste fire år har valgt at fradrage det højeste beløb.

e. Når boet beskattes af fortjeneste på afskrivningsberettigede bygninger m.v. efter lovbekendtgørelsens § 2, stk. 1, nr. 2, tages der ved opgørelsen af fortjenesten også hensyn til afdødes eller ægtefællens eventuelle afskrivninger for skatteåret 1968-69 og tidligere skatteår, selv om disse afskrivninger efter § 2, stk. 7, i lov nr. 183 af 31. maj 1968 om ændring af afskrivningsloven ikke skulle tages i betragtning ved afståelse før dødsfaldet, jfr. § 2, stk. 2, i lov nr. 517 af 28. november 1969 om ændring af afskrivningsloven og § 24A i afskrivningsloven.

C. Beskatning af dødsboets fortjeneste.

29. Når boets særlige indkomst ved salg eller udlæg af fast ejendom er reguleret som anført under punkt 28, sammenlægges den med boets almindelige indkomst. I den samlede skattepligtige indkomst gives et bofradrag, der i udskrivningsloven for indkomståret 1972, jfr. kildeskattelovens § 38, er fastsat til 25.000 kr. Er boet kun skattepligtigt i en del af et år, indrømmes bofradrag med en tolvtedel for hver måned, ved hvis begyndelse skattepligt har foreligget. Det skattefri fradrag på 3.000 kr. efter lovbekendtgørelsens § 9, stk. 1, indrømmes ikke.

Skatten af dødsboets således opgjorte skalaindkomst beregnes med en procent, der i udskrivningsloven for indkomståret 1972 er fastsat til 35.

D. Opgørelse af fortjeneste for ægtefælle, arving eller legatar.

30. Har afdøde eller dennes ægtefælle i spekulations- eller næringsøjemed erhvervet en ejendom, der er udlagt med fortjeneste fra et skattepligtigt bo, uden at fortjenesten er beskattet i boet, anses udlægsmodtageren for at have erhvervet ejendommen i det anførte øjemed, jfr. kildeskattelovens § 33, stk. 1, og foran under punkt 2A.

Den ægtefælle, arving eller legatar, der som boslod eller arv har fået udlagt et en- eller tofamilieshus m.v., som afdøde eller ægtefællen før dødsfaldet kunne have afstået skattefrit efter lovbekendtgørelsens § 2A, skal som anskaffelsessum anvende den værdi, hvortil ejendommen er optaget i den endelige boopgørelse og som anskaffelsestidspunkt anvende udlægstidspunktet, d.v.s. skæringsdagen for indtægter og udgifter, jfr. lovbekendtgørelsens § 18A, stk. 2. Han kan tidligst to år efter udlægget opnå skattefrihed efter § 2A. Finansministeren kan dispensere fra to-årsbetingelsen, jfr. det under punkt 2D anførte.

31. Er en ejendom udlagt fra et skattepligtigt dødsbo til afdødes ægtefælle, arving eller legatar med fortjeneste, der ikke er blevet beskattet i boet, jfr. punkt 26, og afstår udlægsmodtageren senere ejendommen, skal han opgøre sin regulerede anskaffelsessum på grundlag af afdødes eller ægtefællens anskaffelse og efter forholdene i afdødes, ægtefællens, dødsboets og vedkommendes egen besiddelsestid. Skal udlægsmodtageren beskattes af fortjeneste på afskrivningsberettigede bygninger efter lovbekendtgørelsens § 2, stk. 1, nr. 2, gælder det i punkt 28e anførte også for ham.

Selvom afdøde, ægtefællen eller boet inden for de sidste fire år har valgt det højeste fradrag efter lovbekendtgørelsens § 2, stk. 4-5, kan udlægsmodtageren desuagtet foretage et tilsvarende valg, medmindre han selv inden for de sidste fire år har truffet et sådant valg ved en anden ejendomsafståelse.

32. I de under punkt 26 nævnte tilfælde, hvor det skattepligtige dødsbo beskattes af fortjeneste på fast ejendom, der udlægges som boslod eller arv, skal ægtefællen, arvingen eller legataren ved senere afståelse som anskaffelsessum anvende den værdi, hvortil ejendommen er optaget i den endelige boopgørelse og som anskaffelsestidspunkt anvende udlægstidspunktet, d.v.s. skæringsdagen for indtægter og udgifter, jfr. lovbekendtgørelsens § 18C, stk. 2, 2. pkt. Dette gælder også for den efterlevende ægtefælle, der får udlagt en af vedkommende selv erhvervet ejendom.

Hvor der ved udlæg af en ejendom konstateres et tab, skal ægtefællen, arvingen eller legataren ved senere afståelse som anskaffelsessum anvende den værdi, hvortil ejendommen er optaget i den endelige boopgørelse og som anskaffelsestidspunkt anvende udlægstidspunktet.

33. Er en ejendom udlagt fra et skattefrit bo, opgøres ægtefællens, arvingens eller legatarens anskaffelsessum og anskaffelsestid på den under punkt 32 anførte måde.

34. En ægtefælle, der hensidder i uskiftet bo eller har fået hele boet udlagt efter skiftelovens § 57, stk. 1, skal opgøre sin regulerede anskaffelsessum for hele ejendommen på grundlag af afdødes eller sin egen anskaffelse og efter forholdene i begges besiddelsestid.

E. De før kildeskattens ikrafttræden gældende regler.

35. Når et dødsbo, der er skattepligtigt efter de før kildeskattens ikrafttræden gældende regler, sælger fast ejendom, opgøres boets indkomst herved efter de for skatteåret 1969-70 gældende regler. Indkomstskatten beregnes ligeledes efter de for skatteåret 1969-70 gældende regler, jfr. § 4, stk. 4, i loven om kildeskattens ikrafttræden.

Er en ejendom udlagt som boslod eller arv fra et dødsbo, der er omfattet af de før kildeskattens ikrafttræden gældende regler, beskattes boet ikke af den ved udlægget konstaterede fortjeneste.

Ved senere afståelse af ejendommen fra ægtefællen, arvingen eller legataren skal de foran under afsnit I-IV anførte regler anvendes. Dette gælder også i de tilfælde af hensidden i uskiftet bo eller udlæg efter skiftelovens § 57, stk. 1, der er omfattet af de før kildeskattens ikrafttræden gældende regler. Ægtefællen, arvingen eller legataren anses for at have erhvervet ejendommen for den anskaffelsessum og på det tidspunkt, der følger af de før kildeskattens ikrafttræden gældende regler, jfr. § 33B i kildeskatteloven og punkterne 5 og 10 i skattedepartementets cirkulære nr. 256 af 13. december 1965 om særlig indkomstskat af fortjeneste ved afståelse af fast ejendom.

VI. Almindelige bestemmelser.

36. Ifølge lovbekendtgørelsens § 9, stk. 1, beregnes den særlige indkomstskat for personer med 40 pct. af det beløb, hvormed indkomsten, efter afrunding nedad til det nærmeste med 100 delelige kronebeløb, overstiger 3.000 kr.

VII. Overgangsregel.

37. Den i lov om ændring af lov om særlig indkomstskat m.v. af 9. juni 1971 fastsatte ikrafttrædelsesbestemmelse § 2, stk. 1, til "indkomståret 1972" omfatter også indkomstår, der udløber i 1972 for de skatteyderes vedkommende, der har forskudt regnskabsår.

Skattedepartementet, den 16. februar 1972.

Hans P. Gøtrik.

/E. Møller.

Ingen