Legislator Case Law & Legislation
C19720001609 DK

Cirkulære om folkeskolens specialundervisning af elever med adfærdsproblemer og psykiske lidelser (observationsundervisning) (Til alle amtsråd, kommunalbestyrelser, skolekommissioner, skolenævn, lærerråd og skoleledere uden for København)

15 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (15)

§ 1. Bestemmelserne i dette cirkulære omfatter elever, hvis personlighedsudvikling er skadet eller truet på en sådan måde, at de ikke med tilstrækkeli § 2. Det er en forudsætning for godkendelse af observationsundervisning for en skoles elever, jfr. § 5 og § 7, § 3. Observationsundervisning kan gives under følgende former § 4. Ved skoler, hvor behovet for observationsundervisning ikke kan begrunde, at der oprettes en observationsklinik, jfr. § 6, stk. 1, kan der i stede § 5. Bestemmelser om oprettelse af observationsundervisning efter § 3, nr. 1-5 og 7-8, eller § 4, herunder om normering og klassificering af leder- og § 6. Ved observationsundervisning efter § 3, nr. 2-5 og 7-8, eller § 4 må antallet af elever, der undervises sammen, ikke overstige 6. § 7. Den ugentlige undervisningstid for observationsundervisning efter § 3, nr. 1-5 og 7-8, eller § 4 fastsættes i undervisningsplanen. § 8. Ved henvisning til observationsundervisning efter § 3, nr. 1-6, eller § 3, nr. 1-6, eller § 4 anvendes følgende fremgangsmåde § 9. Beslutning om henvisning til observationsundervisning efter § 3, nr. 7 eller 8, træffes af skolekommissionen i institutionskommunen efter indstil § 10. Observationsundervisningens nærmere tilrettelæggelse og omfang for de enkelte elever, jfr. § 3, nr. 1 og 2, drøftes ved regelmæssige (ugentlige) § 11. Observationsundervisningen varetages af lærere, der gennem en særlig uddannelse har kvalificeret sig hertil, og som i kraft af deres personlige § 12. Observationsundervisningen skal foregå i lokaler, der efter deres størrelse og placering må anses for velegnede til formålet, og som er særlig i § 13. Cirkulæret træder i kraft den 1. august 1972. Den fulde tekst Officielle noter

Statutory Text (15 Articles)

Cirkulære (1 sp) 1972 16 Historic

§ 1. Bestemmelserne i dette cirkulære omfatter elever, hvis personlighedsudvikling er skadet eller truet på en sådan måde, at de ikke med tilstrækkeligt udbytte kan følge undervisningen i de almindelige klasser.

Stk. 2. Formålet med undervisningen er at skabe de gunstigst mulige betingelser for, at eleverne atter kan deltage i den almindelige undervisning.

Cirkulære (1 sp) 1972 16 Historic

§ 2. Det er en forudsætning for godkendelse af observationsundervisning for en skoles elever, jfr. § 5 og § 7,

1. at den skolepsykologiske rådgivning for vedkommende område er eller forventes organiseret på en sådan måde, at den kan betjene observationsundervisningen i tilfredsstillende omfang, herunder med bistand af særligt kvalificeret personale, og

2. at der fra skoleledelsens og skolemyndighedernes side er gjort en planmæssig indsats for at fremme elevernes almene trivsel i skolen, herunder med hensyn til forældrekontakt og -information, lærernes indbyrdes samarbejde, elevernes medvirken ved skolearbejdets tilrettelæggelse og med hensyn til de ydre rammer for skolens virksomhed.

Stk. 2. I tilfælde, hvor amtsrådet skønner, at den i stk. 1, nr. 1, nævnte forudsætning ikke er til stede, bør det optage forhandlinger herom med de kommunale skolemyndigheder.

Cirkulære (1 sp) 1972 16 Historic

§ 3. Observationsundervisning kan gives under følgende former

1. Observationsundervisning i klassen, hvor eleverne fortsat undervises i deres egen klasse, men med bistand i enkelte timer af en særlig lærer, jfr. § 11.

2. Observationsklinikker, hvor flere elever undervises på deres egen skole, men uden for det aktuelle klassemiljø i enkelte eller om fornødent i alle fag, og således at tilhørsforholdet til deres almindelige klasse bevares.

3. Observationsskoler, hvor elever fra en eller flere kommuner modtages til undervisning og fuldt ophold uden for deres hjem og aktuelle skolemiljø.

4. Observationsklasser, hvor elever fra kommunens skoler undervises i alle fag, og således at tilhørsforholdet til deres almindelige klasse ophører.

5. Heldagsskoler, hvor elever fra en eller flere kommuner modtages til undervisning og ophold i dagtimerne, men i øvrigt bor hjemme.

6. Enkeltmandsundervisning, hvor elever enkeltvis modtager al undervisning på skolen og/eller i hjemmet, eventuelt dog i kombination med anden observationsundervisning.

7. Observationsundervisning på børne- og ungdomshjem m.v. af elever, som opholder sig der uden at være optaget i den lokale skole, og som ikke undervises ved institutionens foranstaltning.

8. Observationsundervisning på sygehuse og hospitaler m.v. af elever, der er indlagt, eller som modtages til ambulant behandling uden at være optaget i den lokale skole.

Cirkulære (1 sp) 1972 16 Historic

§ 4. Ved skoler, hvor behovet for observationsundervisning ikke kan begrunde, at der oprettes en observationsklinik, jfr. § 6, stk. 1, kan der i stedet oprettes en skoleklinik, som tillige modtager elever med andre skolemæssige vanskeligheder end forudsat i § 1, fortrinsvis indlæringsvanskeligheder.

Cirkulære (1 sp) 1972 16 Historic

§ 6. Ved observationsundervisning efter § 3, nr. 2-5 og 7-8, eller § 4 må antallet af elever, der undervises sammen, ikke overstige 6.

Stk. 2. Undervises eleverne af 2 eller 3 lærere i fællesskab, kan elevtallet dog udgøre indtil 11, henholdsvis 15.

Stk. 3. Observationsskoler og heldagsskoler bør indrettes til at modtage mindst 18 og højst 24 elever. Heldagsskoler kan dog i særlige tilfælde modtage indtil 30 elever.

Cirkulære (1 sp) 1972 16 Historic

§ 7. Den ugentlige undervisningstid for observationsundervisning efter § 3, nr. 1-5 og 7-8, eller § 4 fastsættes i undervisningsplanen.

stk. 2. Til observationsundervisning i klassen kan der ved hver skole højst afsættes 1 ugentlig time for hver påbegyndt 30 elever på 1.-3. klassetrin og 1 ugentlig time for hver påbegyndt 60 elever på 4.-9. klassetrin. Er der ikke oprettet observationsklinik ved skolen, kan der dog afsættes 1 ugentlig time for hver påbegyndt 10, henholdsvis 20 elever.

Stk. 3. Observationsklinikkers undervisningstid kan normalt ikke overstige 30 ugentlige timer.

Stk. 4. Enkeltmandsundervisning kan gives med 4-6 ugentlige timer, for ældre elever dog 6-12 ugentlige timer.

Cirkulære (1 sp) 1972 16 Historic

§ 8. Ved henvisning til observationsundervisning efter § 3, nr. 1-6, eller § 3, nr. 1-6, eller § 4 anvendes følgende fremgangsmåde

1. Klasselæreren indstiller eleven til skolepsykologisk undersøgelse. Initiativet hertil kan udgå fra elevens lærere, skolelægen, forældrene eller eleven selv. Forud for indstillingen skal klasselæreren drøfte elevens forhold med de øvrige lærere og med forældrene. Indstillingen sker på en blanket, der fremsendes gennem skolens leder med skolelægens påtegning.

2. Skolepsykologen foretager - eventuelt med bistand af andre sagkyndige - en undersøgelse af elevens vanskeligheder og baggrunden herfor, bl.a. gennem samtaler med eleven, forældrene og vedkommende lærer(e), og udarbejder en skriftlig rapport herom, der tilsendes skolens leder og skolelægen.

3. I tilslutning til rapporten og efter samråd med forældrene stiller skolepsykologen forslag om, under hvilken form observationsundervisning bør gives, eller hvilke andre foranstaltninger der bør træffes fra skolens side for at hjælpe eleven. Skolepsykologen kan i stedet eller samtidig hermed opfordre forældrene til at søge bistand fra andre rådgivnings- eller behandlingsinstitutioner, eller han kan selv rette henvendelse til børne- og ungdomsværnet med henblik på tilbud om familievejledning eller andre hjælpeforanstaltninger.

4. Beslutning om henvisning til observationsundervisning træffes af skolens lærerråd eller efter dettes bemyndigelse og på grundlag af skolepsykologens forslag. Forældrene skal have underretning om beslutningen, der kan indbringes for skolenævnet til endelig afgørelse, jfr. skolestyrelseslovens § 62, stk. 1, og § 27, stk. 2.

Stk. 2. Beslutning om overflytning til observationsskole eller heldagsskole kan kun træffes med samtykke af forældrene (forældremyndighedens indehaver).

Stk. 3. Beslutning om enkeltmandsundervisning skal i hvert enkelt tilfælde forelægges amtsrådet til godkendelse.

Stk. 4. I tilfælde, hvor det skønnes nødvendigt af hensyn til eleven, kan denne uden forudgående skolepsykologisk undersøgelse og samråd med forældrene henvises foreløbigt til observationsundervisning i klassen eller til observationsklinik (skoleklinik). Den i stk. 1 angivne fremgangsmåde skal da iværksættes senest efter 4 ugers (20 skoledages) forløb, medmindre observationsundervisningen forinden er ophørt. En elev kan ikke uden forudgående skolepsykologisk undersøgelse modtage klinikundervisning i mere end 30 dage i løbet af et skoleår. Forældrene skal normalt underrettes om en foreløbig henvisning.

Cirkulære (1 sp) 1972 16 Historic

§ 9. Beslutning om henvisning til observationsundervisning efter § 3, nr. 7 eller 8, træffes af skolekommissionen i institutionskommunen efter indstilling fra institutionens (hospitalsafdelingens) leder, der forinden skal rådføre sig med de pædagogiskpsykologisk sagkyndige, der eventuelt er knyttet til institutionen, og med den stedlige skolepsykolog.

Cirkulære (1 sp) 1972 16 Historic

§ 10. Observationsundervisningens nærmere tilrettelæggelse og omfang for de enkelte elever, jfr. § 3, nr. 1 og 2, drøftes ved regelmæssige (ugentlige) møder, hvori observationsundervisningens lærere, skolepsykologen og skolens leder deltager. Endvidere kan forældrene, klasselæreren, skolelægen eller andre, der har berøring med eleven, opfordres til at deltage.

Stk. 2. Varigheden af observationsundervisning for den enkelte elev afhænger til enhver tid af, om formålet med undervisningen skønnes at være opnået. Er udsigterne hertil fortsat ringe, kan observationsundervisningen vedvare, indtil eleven kan optages på behandlingshjem eller lignende. Observationsundervisning efter § 3, nr. 1-3, eller § 4 bør dog normalt ikke overstige 3-6 måneder, for klinikundervisningens vedkommende afhængigt af omfanget, idet varigheden kan være længere ved et mindre ugentligt timetal i klinikken.

Stk. 3. Fra observationsklasser og heldagsskoler kan eleverne føres gradvis tilbage til den almindelige klasse ved i en periode at modtage undervisning begge steder. På tilsvarende måde kan observationsundervisning efter § 3, nr. 7 og 8, fortsætte, efter at eleven er optaget i den lokale skole.

Cirkulære (1 sp) 1972 16 Historic

§ 11. Observationsundervisningen varetages af lærere, der gennem en særlig uddannelse har kvalificeret sig hertil, og som i kraft af deres personlige egenskaber må anses for velegnede til opgaven. Enkeltmandsundervisning kan dog gives af lærere uden specialuddannelse.

Stk. 2. Det kan ikke pålægges en lærer imod hans ønske at varetage observationsundervisning.

Cirkulære (1 sp) 1972 16 Historic

§ 13. Cirkulæret træder i kraft den 1. august 1972.

Stk. 2. Uanset § 1, stk. 1, kan observationsundervisning dog indtil videre varetages af lærere uden specialuddannelse, såfremt de forpligter sig til at gennemgå de kursus, der måtte blive tilbudt dem.

Undervisningsministeriet, den 4. februar 1972.

Knud Heinesen.

\Henrik Helsted.

Cirkulære (1 sp) 1972 16 Historic

Cirkulære om folkeskolens specialundervisning af elever med adfærdsproblemer og psykiske lidelser (observationsundervisning)

(Til alle amtsråd, kommunalbestyrelser, skolekommissioner, skolenævn,

lærerråd og skoleledere uden for København)

I henhold til folkeskolelovens § 2, stk. 2, jfr. § 51 a, stk. 3, fastsættes følgende bestemmelser om specialundervisning af elever med adfærdsproblemer og psykiske lidelser (observationsundervisning)

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →