Legislator Case Law & Legislation
C19712203009 DK

Cirkulære om oprettelse af lokale bedømmelsesudvalg ved fængselsvæsenets anstalter.

8 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (8)

Statutory Text (8 Articles)

Cirkulære (1 sp) 1971 22030 Historic

§ 1. Ved statsfængsler, særanstalter og Københavns fængsler nedsættes lokale bedømmelsesudvalg til at bedømme prøveansatte fængselsbetjentes og værkmestres egnethed til fortsat tjeneste i fængselsvæsenet.

Cirkulære (1 sp) 1971 22030 Historic

§ 2. Bedømmelsesudvalget sammensættes i almindelighed efter reglerne i stk. 2-4.

Stk. 2. Ved bedømmelse af prøveansatte fængselsbetjente er følgende faste medlemmer af udvalget

1. Anstaltslederen, der er udvalgets formand.

2. Overvagtmesteren.

3. Instruktionsvagtmesteren eller en anden vagtmester, såfremt en særlig instruktionsvagtmester ikke er udpeget.

4. 1 medlem af opsynspersonalet udpeget af den lokale afdeling af Dansk fængselsforbund.

Stk. 3. Ved bedømmelse af prøveansatte værkmestre er følgende medlemmer af udvalget

1. Anstaltslederen, der er udvalgets formand.

2. Fængselsforvalteren.

3. Overvagtmesteren.

4. Instruktionsvagtmesteren.

5. 1 medlem af værkmestergruppen udpeget af den lokale afdeling af Dansk fængselsforbund.

Stk. 4. I bedømmelserne deltager udover de i stk. 2 og 3 nævnte personer de øvrige personalemedlemmer, som har særligt kendskab til den prøveansattes forhold.

Stk. 5. Anstaltslederen kan overlade udvalgsledelsen til overvagtmesteren eller, for så vidt angår bedømmelse af prøveansatte værkmestre, til fængselsforvalteren.

Cirkulære (1 sp) 1971 22030 Historic

§ 3. Udvalgsbedømmelse finder sted forud for indberetning til direktoratet for fængselsvæsenet ved de terminer, som fastsættes af dette.

Stk. 2. I øvrigt finder bedømmelse sted til de øvrige terminer, anstaltsledelsen måtte fastsætte, samt når anmodning derom fremsættes af et af udvalgets medlemmer.

Cirkulære (1 sp) 1971 22030 Historic

§ 4. Forud for drøftelsen i udvalget indkaldes skriftlige udtalelser fra de personalemedlemmer, der har et sådant kendskab til den pågældendes forhold, at deres udtalelser skønnes at ville være af betydning for udvalgets bedømmelse.

Cirkulære (1 sp) 1971 22030 Historic

§ 5. Udvalget afgiver en skriftlig bedømmelse af den prøveansatte til anstaltslederen. Denne bedømmelse såvel som anstaltslederens eventuelle yderligere skriftlige bedømmelse skal gennemgås med den pågældende, således at der samtidig ydes ham fornøden vejledning med hensyn til hans fremtidige tjenstlige forhold.

Stk. 2. Den prøveansatte kan efter at være gjort bekendt med bedømmelsen anmode om fornyet bedømmelse og om adgang til i forbindelse hermed i udvalget at udtale sig om sine forhold. Efter den fornyede bedømmelse afgiver udvalget erklæring, og eventuel yderligere vejledning som fastsat i stk. 1 ydes.

Stk. 3. Den prøveansatte skal have udleveret genpart af de skriftlige bedømmelser af ham, som udvalget afgiver til anstaltslederen, samt af anstaltslederens eventuelle indstillinger til direktoratet for fængselsvæsenet.

Cirkulære (1 sp) 1971 22030 Historic

§ 6. Bedømmelsesudvalget kan fastsætte nærmere regler om sin forretningsgang.

Justitsministeriet, den 26. januar 1971.

P.M.V.

Nordskov Nielsen.

Kjærgaard.

Fængselsvæsenets anstalter, bortset fra arresthusene.

Cirkulære (1 sp) 1971 22030 Historic

Cirkulære om oprettelse af lokale bedømmelsesudvalg ved fængselsvæsenets anstalter.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →