Legislator Case Law & Legislation
C19712200954 DK

Skrivelse om lønrammeindplacering af lærere og forstandere m.fl. ved handelsskoler (Handelsskoler)

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

Skrivelse 1971 22009 Historic

Skrivelse om lønrammeindplacering af lærere og forstandere m.fl. ved handelsskoler

(Handelsskoler)

Man skal herved meddele, at undervisningsministeriet har opnået lønningsministeriets tilslutning til, at lærere og forstandere m.fl. ved handelsskoler indplaceres således

Handelslærere og handelsoverlærere i 14./20. lønningsklasse indplaceres i lønrammerne 13/21/23 og således, at det hidtil ydede bestillingstillæg på 720 kr. årligt + honorartillæg opretholdes som »særligt tillæg«. Oprykning til lønramme 21 sker, når de pågældende lærere i 2 år har oppebåret slutløn i lønramme 13. Efter yderligere 2 års forløb oprykkes lærerne til lønramme 23 med stillingsbetegnelsen handelsoverlærer, såfremt deres tjenstlige forhold i enhver henseende har været tilfredsstillende.

Endvidere har lønningsministeriet tilsluttet sig, at handelslærere, der fra 3. løntrin i 14. lønningsklasse henføres til lønramme 13, straks indplaceres på dennes 3. løntrin.

Det bemærkes, at handelsoverlærere i 20. lønningsklasse, 1. trin, der indplaceret i lønramme 21, 1. trin (jf. indplaceringsoversigt) bevarer deres titel.

Handelslærere og handelsoverlærere i 17./22. lønningsklasse indplaceres i lønrammerne 18/26/28. Oprykning til lønramme 26 sker, når de pågældende lærere i 2 år har oppebåret slutløn i lønramme 18. Efter yderligere 4 års forløb oprykkes de pågældende lærere til lønramme 28 med stillingsbetegnelsen handelsoverlærer, såfremt deres tjenstlige forhold i enhver henseende har været tilfredsstillende.

Adjunkter og lektorer i 19./24. lønningsklasse indplaceres i lønrammerne 16/21/29/31, jf. § 30 i lov nr. 13 af 18. juni 1969 om tjenestemandslønninger m.m. og klassificering af tjenstemandsstillinger samt lønningsministeriets vejledning bilag 4. I henhold til ovennævnte lov § 31, stk. 6, kan der endvidere tillægges lektorer (men ikke forstandere), der i 5 år har oppebåret slutløn i 24. lønningsklasse eller lønramme 31 et særligt tillæg med grundbeløb 900 kr.

Lektorer i tidligere 26. lønningsklasse indplaceres i lønramme 34 med et særligt tillæg med grundbeløb 900 kr. (jf. ovennævnte lov § 31, stk. 7).

Aspiranter og prøveansatte indplaceres efter tilsvarende retningslinier.

Inspektører i 23. lønningsklasse indplaceres i lønramme 33.

Forstandere indplaceres således

24. lønningsklasse til lønramme 34,

25. lønningsklasse til lønramme 35,

27. lønningsklasse til lønramme 37.

Til lønramme 35 er knyttet generelt og særligt tillæg på henholdsvis 600 kr. (fra 1. april 1970 400 kr.) og 1.200 kr.

Til lønramme 37 er knyttet generelt og særligt tillæg på henholdsvis 800 kr. (fra 1. april 1970 600 kr.) og 2.400 kr.

Herudover kan der - ligeledes med virkning fra den 1. juli 1969 - ydes skolehjemsledertillæg til forstandere med 600 kr. årligt, til forstandere ved skolehjem med over 25.000 årlige elevdage dog 1.200 kr. årligt.

Der kan ikke ydes særligt tillæg herudover til forstandere for skoler med handelshøjskoleafdeling.

Til de nævnte tillæg ydes sædvanligt honorartillæg.

Der henvises til medfølgende indplaceringsoversigter samt tidligere udsendt materiale (skrivelse af 17. marts 1971, II-257).

Det indskærpes, at alle hidtil ydede tillæg af enhver art (dog ikke tilsagnstillæg) bortfalder ved indplaceringen.

Det er en forudsætning, at ansættelsesvilkårene er godkendt herfra. Ved lønudbetalingerne må tages forbehold med henblik på eventuelle fejlberegninger.

Meddelelse om oprettelse af stillinger som studielektorer i lønramme 36 vil fremkomme senere.

P.D.V.

E.B.

Erik Metz

eksp.sekr.

Bilag.

Indplaceringsoversigt. Handelslærere og handelsoverlærere i 14./20. lønningsklasse. 14. lønningsklasse Lønramme 13 1. trin (*) - Skalatrin 18 2. - - - 18 - 19 3. - - - 20 4. - - - 21 - 22 Lønramme 21 5. trin (*) - Skalatrin 26 6. - (*) - - 26 20. Lønningsklasse 1. trin - Skalatrin 26 Lønramme 23 2. trin - Skalatrin 29 3. - (*) - - 31 4. - - - 31 - 33 - 35

(*) Næste alderstillæg den 1. juli 1971.

Handelsoverlærere, der fra 1. trin i 20. lønningsklasse indplaceres i lønramme 21, skalatrin 26, bevarer deres titel.

Indplaceringsoversigt

Handelslærere og handelsoverlærere i 17./22. lønningsklasse.

17. lønningsklasse Lønramme 18 1. trin (*) - Skalatrin 23 2. - (*) - - 23 3. - - - 23 4. - - - 24 - 25 - 26 - 27 Lønramme 26 5. trin (*) - Skalatrin 32 6. - (*) - - 32 22. lønningsklasse 1. trin (*) - Skalatrin 32 2. - - - 32 - 34 Lønramme 28 3. trin (*) - Skalatrin 36 4. - - - 36 - 38 - 40

(*) Næste alderstrin den 1. juli 1971.

Handelsoverlærere, der fra 1. og 2. løntrin i 22. lønningsklasse indplaceres i lønramme 26, skalatrin 32, bevarer deres titel.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →