Legislator Case Law & Legislation
C19712200509 DK

Cirkulære om vejledningstimer i forbindelse med læreruddannelsen (Til samtlige seminarierektorer)

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

Cirkulære (1 sp) 1971 22005 Historic

Cirkulære om vejledningstimer i forbindelse med læreruddannelsen

(Til samtlige seminarierektorer)

Efter undervisningsministeriets bekendtgørelse nr. 369 af 19. juni 1969 om uddannelse af lærere til folkeskolen § 8, stk. 5, kan der ud over undervisningstimerne tillægges fagene, undtagen praktisk skolegerning, vejledningstimer efter nærmere derom fastsatte regler.

Under henvisning hertil meddeles det herved, at der skal tillægges de i samme bekendtgørelse § 2, stk. 1, nr. 1-3, jfr. stk. 2 og 3, angivne fag vejledningstimer i følgende omfang

a. liniefag og pædagogiske specialer, et årligt timetal svarende til 1/4 af undervisningstimetallet,

b. førsteårsfagene dansk og regning samt undervisningslære et årligt timetal, svarende til 1/6 af undervisningstimetallet,

c. øvrige fag (bortset fra praktisk skolegerning), et årligt timetal svarende til 1/8 af undervisningstimetallet.

Man henleder opmærksomheden på, at læreren i det enkelte fag efter nævnte bekendtgørelses § 17 skal yde de studerende vejledning såvel med hensyn til deres selvstændige arbejde med faget som med hensyn til individuelle emner i andre fag, der berører det pågældende fag, og han skal være til rådighed for de studerende i de for faget fastsatte vejledningstimer.

Det kan derimod ikke anses for nødvendigt, at vejledningstimerne placeres i et fast skema, men de vil dersom det findes mere formålstjenligt, kunne samles i passende grupper inden for undervisningsåret. Det overlades til læreren efter forhandling med det pågældende hold at tilrettelægge og herefter at meddele tidspunktet for disse vejledningstimer.

Ovenstående regler har virkning fra 19. april 1971, således at antallet af vejledningstimer for tiden indtil udgangen af indeværende undervisningsår beregnes på grundlag af det tilbageværende antal undervisningstimer.

P.M.V.

E.B.

Johan Deichmann

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →