Legislator Case Law & Legislation
C19712200454 DK

Skrivelse om lønrammeindplacering af ikke-pædagogisk personale ved handelsskoler (Handelsskoler)

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

Skrivelse 1971 22004 Historic

Skrivelse om lønrammeindplacering af ikke-pædagogisk personale ved handelsskoler

(Handelsskoler)

Man skal herved meddele, at ikke-pædagogisk personale ved handelsskoler vil være at indplacere i det nye lønrammesystem som følger

kontorassistenter (2. lkl.) lønramme 1/2/3 skolebetjente (3. lkl.) - 3/5 oldfruer (6. lkl.) - 7 assistenter (9. lkl.) - 7/9/12 økonomaer (10./12. lkl.) - 10/14 overassistenter (15. lkl.) - 15/17/18 fuldmægtige (18. lkl.) - 20/21/22 kontorledere (21. og 23. lkl.) - 26/31

Der henvises til medfølgende indplaceringsoversigter.

Skolebetjente indplaceres normalt i lønramme 5, deltidsansatte skolebetjente dog i lønramme 3. Der henvises til vejledningen § 35, skt. 1 og 2.

Det er en forudsætning, at det nævnte personales nuværende lønmæssige placering er godkendt herfra.

Indplacering af personale med en anden lønmæssig placering end ovennævnte samt personale, hvis lønmæssige placering ikke er godkendt herfra bedes forelagt direktoratet forinden videre foretages.

Såfremt der er tildelt administrativt personale eller andre undervisningstimer, der honoreres særskilt inden for normal arbejdtid, bedes dette meddelt direktoratet.

Indplacering.

Der henvises til § 33 i vejledningen, hvoraf fremgår, at det er lønnen for juni måned 1969 (eventuelt pr. 1. juli 1969), der danner grundlag for indplaceringen (dog således, at der bortses fra eventuelt stedtillæg).

Efter indplaceringen i lønramme (hvor der er 2 år mellem hvert trin) opnås næste alderstillæg senest på det tidspunkt, da alderstillæg ville være opnået efter den hidtidige lønningsklasse. Såfremt personale på forskellige løntrin i samme hidtidige lønningsklasse henføres til samme løntrin i en lønramme, kan dog kun de, der havde opnået det højeste af de pågældende løntrin i den hidtidige lønningsklasse, opnå alderstillæg efter 1. punktum.

Det øvrige personale opnår først alderstillæg den 1. juli 1971.

Lønberegning.

Efter at indplacering i lønramme er foretaget, beregnes årslønnen - på samme skalatrin som fastlagt ved indplaceringen - efter den i bilag 2 i vejledningen anførte skala (»A. Lønskala i henhold til § 36, forhøjet med dyrtidstillæg på 30 procent«).

Intet personale kan pr. 1. juli 1969 opnå en lønfremgang på mere end 3% af den senest udbetalte løn, jf. skrivelser herfra af 27. april 1970, I-120, og 12. oktober 1970, I-149. Ved beregningen af lønfremgangen medtages eventuelle stedtillæg.

Den udbetalte løn forhøjes med 1/2 af et eventuelt overskydende beløb den 1. april 1970 og 1/2 den 1. oktober 1970.

Lønrammeoversigter pr. 1. april og 1. oktober 1970 er tidligere udsendt. Ad 1. april 1970 henvises til medfølgende bekendtgørelse af 5. maj 1970 fra ministeriet for statens lønnings- og pensionsvæsen vedrørende bl.a. ændrede lønrammer og stedtillæg. Disse ændrede satser er indregnet i »Ny oversigt« pr. 1. april 1970 (udsendt med skrivelse herfra af 20. juli 1970, I-128). Lønrammeoversigt pr. 1. oktober 1969, der ikke tidligere er udsendt, medfølger tillige med lønningsministeriets vejledning af 18. juli 1969 indeholdende bl.a. lønrammeoversigt pr. 1. juli 1969 (indplaceringsdato). Ovennævnte lov nr. 13 af 18. juni 1969 om tjenestemandslønninger m.m. og klassificering af tjenestemandsstillinger i staten, folkeskolen og folkekirken.

Den udbetalte løn til personale, der ansættes i tidsrummet 1. juli 1969 til 30. september 1970 eller uden forfremmelse får nyt tjenestested, kan ikke overstige den løn, som efter ovennævnte retningslinier kommer til udbetaling til personale på samme løntrin og stedtillægssats, jf. de to forudgående afsnit samt vejledningen § 38 (se bl.a. bemærkninger af punkt 3).

Personlige tillæg.

I henhold til § 39, stk. 1 i vejledningen kan der til personale, hvis senest oppebårne løn i henhold til tidligere bestemmelser (lønningsklasse) - forhøjet med eventuelle personlige, pensionsgivende tillæg samt efter fradrag af pensionsbidrag - var højere end slutlønnen i den lønramme, til hvilken de er henført, ydes et personligt, pensionsgivende tillæg til udligning af lønnedgangen. Det personlige tillæg bortfalder helt eller delvis ved opnåelse af højere pensionsgivende lønningsindtægt, jf. bemærkningerne ad § 39 i vejledningen.

Der kan endvidere ydes et personligt, ikke -pensionsgivende tillæg til udligning af lønforskellen for personale, der inden den 1. juli 1971 ved alderstillæg eller ved oprykning til anden lønningsklasse ville have opnået en højere udbetalt løn i den hidtidige lønningsklasse, end de opnår i den lønramme, til hvilken de er henført den 1. juli 1969. Lønnen inklusive det nævnte tillæg kan dog ikke overstige slutlønnen i lønrammen. Dette personlige tillæg bortfalder helt eller delvis ved opnåelse af højere, pensionsgivende lønningsindtægt, højere generelle eller særlige tillæg efter højere stedtillæg. Det tilføjes, at ændringer i dyrtidstillægget til lønninger og generelle og særlige tillæg ikke skal tages i betragtning ved beregning af personlige tillæg til personale, der i tidsrummet 1. oktober 1969 til 30. juni 1971 ved alderstillæg eller ved oprykning ville have opnået en højere løn i den lønramme, til hvilken de er henført den 1. juli 1969. Det personlige, ikke -pensionsgivende tillæg skal således også for sådanne personer beregnes på grundlag af de pr. 30. juni 1969 gældende satser for dyrtidstillæg, jf. § 42 i vejledningen.

For personale uden pensionsret, der har været aflønnet med bruttoløn lægges den udbetalte løn (bruttolønnen) for juni måned 1969 (eventuelt pr. 1. juli 1969) til grund ved beregningen af den maksimale lønfremgang. Såfremt dette medfører en lønnedgang kan der ydes de pågældende et personligt, ikke -pensionsgivende tillæg pr. 1. juli 1969, der bortfalder i overensstemmelse med det under bemærkninger til § 39, stk. 2 i vejledningen anførte.

Ved indplaceringen bortfalder alle hidtil ydede tillæg af enhver art.

Ad stedtillæg og særlig feriegodtgørelse henvises til ovennævnte lov kapitel 3 og 5. Oversigt over skolerne stedtillægsområder vedlægges tillige med lønningsministeriets cirkulære (og følgeskrivelse) af 19. maj 1970 om særlig feriegodtgørelse og særligt ferietillæg.

Ved lønudbetalingerne må tages forbehold med henblik på eventuelle fejlberegninger.

Der vedlægges forslag til »Indplacerings- og lønberegningsskema« til brug ved indplaceringen m.v. Det påhviler skolerne umiddelbart efter indplaceringen at tilstille personalet to udfyldte og underskrevne skemaer. Genpart til direktoratet ønskes ikke.

Retningslinier for indplacering af lærere og forstandere vil blive meddelt senere.

Følgende bilag medfølger

1. Vejledning ved anvendelse af overgangsbestemmelser i lov af 18. juni 1969 om tjenestemandslønninger m.m. og klassificering af tjenestemandsstillinger i staten, folkeskolen og folkekirken (Ministeriet for statens lønnings- og pensionsvæsen, den 18. juli 1969),

2. Bekendtgørelse af aftale om justering af tjenestemandslønninger m.v. i henhold til lov nr. 291 af 18. juni 1969 om tjenestemænd i staten, folkeskolen og folkekirken (Ministeriet for statens lønnings- og pensionsvæsens bekendtgørelse af 5. maj 1970),

3. Lønrammeoversigt pr. 1. oktober 1969,

4. Oversigt over stedtillægsområdet,

5. Indplacerings- og lønberegningsskema,

6. Ministeriet for statens lønnings- og pensionsvæsens cirkulære af 19. maj 1970 om særlig feriegodtgørelse + følgeskrivelse af samme dato - samt

7. Indplaceringsoversigter.

P. D. V.

E. B.

Erik Metz

eksp.sekr.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →