Udvidelse af særordning for indeholdelsespligtige, der ikke løbende udbetaler A-indkomst
Statutory Text (1 Articles)
Udvidelse af særordning for indeholdelsespligtige, der ikke løbende udbetaler A-indkomst
Såfremt en indeholdelsespligtig har oplyst, at han udelukkende udbetaler A-indkomst - f.eks. bestyrelseshonorarer - een gang om året, er den pågældende i det centrale register over indeholdelsespligtige opført som ikke-aktiv i indeholdelsesmæssig henseende for den øvrige del af året.
I de tilfælde, hvor der har været usikkerhed om, i hvilken af 2 sammenhængende måneder udbetalingen vil finde sted, har den pågældene været opført som aktiv i disse 2 måneder og ikke-aktiv i de øvrige 10 måneder. I så fad afgives redegørelse - eventuelt O-redegørelse eller O-indbetalingskort - for hver af de 2 måneder for sig.
Som følge af, at der har vist sig at være et stærkt behov for en udvidelse af denne ordning, har man ændret de hidtidigt gældende regler, således at dette behov kan imødekommes. Herefter kan en ansøgning om tilladelse til at fravige de almindelige regler for redegørelse forventes imødekommet også i de tilfælde, hvor den aktivew periode omfatter indtil 6 på hinanden følgende måneder på følgende vilkår
1. Der redegøres for sig for hver af de omhandlede måneder og
2. december skal være een af de sammenhængende aktive måneder, såfremt den indeholdelsespligtige er deltager i en godkendt feriekortordning, der tillader opgørelse og indeholdelse i feriegodtgørelse i december måned.
Da det er bestemt i § 7 i arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 78 af 9. marts 1971, jf. § 3 i finansministeriets bekendtgørelse af 28. marts 1969, at der samtidig med udbetaling af lønnen eller i hvert fald een gang månedlig skal indsættes feriemærker (i lønmodtagerens feriemærkebog) svarende til feriegodtgørelsen med fradrag af kildeskat, skulle indeholdelse i feriegodtgørelse ikke i øvrigt medføre særlige vanskeligheder i redegørelses- og indbetalingsmæssig henseende.