Legislator Case Law & Legislation
C19711824609 DK

Forenklet redegørelse for indeholdt kildeskat

1 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (1 Articles)

Cirkulære (1 sp) 1971 18246 Historic

Forenklet redegørelse for indeholdt kildeskat

For at opnå administrative lettelser såvel for arbejdsgiverne som for skatteadministrationen er det besluttet, at arbejdsgiverne (de indeholdelsespligtige) ikke som hidtil hver måned eller hvert kvartal skal indsende redegørelse med oplysning om A-indkomst og A-skat for den enkelte lønmodtager. I stedet for skal den samlede A-indkomst og A-skat oplyses i forbindelse med indbetalingen. Nyordningen har virksning for skattetræk i A-indkomst, der udbetales for tiden fra den 1. januar 1972 og senere.

Redegørelser for december måned og oktober kvartal 1971 skal indsendes på de sædvanlige blanketter. Disse blanketter skal ligeledes benyttes ved indsendelse af rettelser til redegørelsesperioder i 1970 og 1971.

De nye regler.

Den indeholdte A-skat skal fortsat indbetales den 10. i hver måned.

På bagsiden af det særlige indbetalingskort til A-skat (A 41) skal - ligeledes hver måned - som noget nyt anføres

INDEHOLDELSESMÅNED

samt ialt-beløb for A-INDKOMST og A-SKAT.

Oplysningerne skal dateres og underskrives.

De ændrede regler betyder, at alle arbejdsgivere skal afgive de summariske redegørelsesoplysninger hver måned.

Indbetalingskortets bagside træder i stedet for de hidtil benyttede redegørelsesblanketter og vil blive benævnt: REDEGØRELSE.

Redegørelsen skal indsendes senest den 10. i måneden efter indeholdelsesmåneden.

Redegørelsen på indbetalingskortets bagside kan afgives, uden at dette sker i forbindelse med indbetaling. Blanketten indsendes da til kildeskattedirektoratet som brevkort.

Denne indsendelsesform anvendes, hvis en arbejdsgiver, der er registreret som aktiv indeholdelsespligtig, i en måned med rette ikke har indeholdt A-skat, eller hvis arbejdsgiveren ikke er i stand til at opfylde sin pligt til at indbetale A-skatten til tiden.

Foreligger redegørelse ikke rettidigt, påløber der påkravsgebyr på 1% af A-skatten dog mindst 50 kr. og højst 300 kr.

Redegørelse/indbetaling vedr. 1972 i særlige tilfælde.

Ved indbetaling af A-skat for en måned i 1972, for hvilken der allerede er indsendt redegørelse, skal bagsiden af indbetalingskortet ikke udfyldes, men forsynes med et tydeligt diagonalkryds hen over beløbsrubrikkerne.

Rettelser vedr. tidligere afgivne redegørelsesoplysninger for 1972 skal indsendes på særlig blanket - RETTELSES-REDEGØRELSE - som på forlangende tilsendes arbejdsgiveren fra arbejdsgiverkommunen.

Bogføring og årlige oplysninger.

Arbejdsgiverne skal - første gang efter udgangen af 1972 - anføre den i årets løb indeholdte A-skat på de kendte årlige lønsedler og lønangivelser. Der skal indsendes lønsedler for alle arter af A-indkomst, og lønseddel skal - i modsætning til nu - også indsendes, hvis indkomsten er under 100 kr. årlig.

Der er hermed ikke taget endelig stilling til tilrettelæggelsen af slutopgøret efter det nye system.

For at skabe det bedst mulige grundlag for tilvejebringelse af de omhandlede oplysninger, skal arbejdsgivere og andre indeholdelsespligtige fra den 1. januar 1972 foruden lønafregningskonto og konto for A-skat føre en konto for hver enkelt indkomstmodtager med oplysning om personnummer m.v. samt A-indkomst og A-skat. Kontoen skal føres løbende.

Anvendes kildeskattedirektoratets regnskabshæfte, er der ikke derudover pligt til at føre ne særskilt konto for hver indkomstmodtager.

Genpart af redegørelsen skal opbevares som bilag til regnskabsmaterialet.

Ved ophør af virksomhed m.v. (herunder ved død og fraflytning m.v.) skal der senest inden 10 dage indgives lønsedler/lønangivelse til arabejdsgiverkommunen.

Arbejdsgiverkontrol.

Indførelsen af den nye redegørelsesordning medfører visse lettelser for arbejdsgiverkommunerne, hvis arbejde med modtagelse og gennemgang af redegørelser m.v. bortfalder.

Der er til gengæld forudsat en øget indsats fra den kommunale arbejdsgiverkontrol, hvorved det bl.a. må påses, at arbejdsgivernes grundlag for at kunne afgive de årlige oplysninger er i orden.

Udsendelse af vejledninger.

Der vil i sidste halvdel af december 1971 fra kildeskattesirektoratet blive udsendt vejledninger til arbejdsgivere og kommuner.

Det bemærkes, at beskrivelsen af de ændrede regler er foreløbig. På nogle punkter er der forudsat lovændringer henholdsvis ændringer af bekendtgøeelser, som endnu ikke er gennemført.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →