Indeholdelse i vederlag for overarbejde, forskudt arbejdstid, akkordarbejde samt provision og lignende A-indkomst, der kommer til udbetaling senere end den ordinære løn for den pågældende indtjeningsperiode
Statutory Text (1 Articles)
Indeholdelse i vederlag for overarbejde, forskudt arbejdstid, akkordarbejde samt provision og lignende A-indkomst, der kommer til udbetaling senere end den ordinære løn for den pågældende indtjeningsperiode
1. Ved finansministeriets bekendtgørelse af 14. oktober 1971 er fastsat, at ovennævnte vederlag beskattes i det indkomstår, hvori udbetalingen finder sted, såfremt indkomstmodtagerens skattepligt ikke er ophørt. Er indkomstmodtagerens skattepligt ophørt, er den nævnte A-indkomst senest indkomstskattepligtig på tidspunktet for skattepligtens ophør.
2. har udbetaling ikke fundet sted på et tidspunkt, der ligger 6 måneder efter, at indkomstmodtageren har erhvervet endelig ret til den pågældende indkomst, er beløbet dog indkomstskattepligtigt på dette tidspunkt.
3. Bekendtgørelsen har virkning fra og med indkomståret 1971.
Vederlag, som udbetales i indkomståret 1971, og som indkomstmodtageren havde erhvervet endelig ret til i indkomståret 1970, medregnes dog ikke i den skattepligtige indkomst for indkomståret 1971.
Bekendtgørelsen får den virkning, at beregning af A-skat i de omhandlede itlfælde fremtidig skal ske ved anvendelse af det skattekort, der er gældende på udbetalingstidspunktet (= tidspunktet for indeholdelse af A-skat), ligesom den omhandlede A-indkomst og den indeholdte A-skat skal medtages på redegørelsen for indeholdelsesperioden.
I de undtagelsestilfælde, hvor beskatningstidspunktet ikke er ændret, finder indeholdelse og redegørelse herfor sted efter de hidtil gældende regler.