Vederlag for kontingentopkrævning
Statutory Text (1 Articles)
Vederlag for kontingentopkrævning
I bekendtgørelse af 24. november 1970 har finansministeren med virkning fra 1. januar 1971 bestemt, at vederlag for opkrævning af kontingent hos en forenings medlemmer ikke er A-indkomst, såfremt det årlige vederlag ikke overstiger kr. 500.
Hvis foreningen ikke i øvrigt udbetaler A-indkomst, skal foreningen ikke itlmeldes registret for indeholdelsespligtige (CIR), før end der i et kalenderår er udbetalt over kr. 500 til opkræveren.
Hvis foreningen udbetaler A-indkomst, skal vederlaget for opkrævning ikke medtages på de redegørelser, som foreningen indsender, før end vederlaget kommer over kr. 500. Når vederlaget overstiger kr. 500, skal der indeholdes A-skat i det fulde beløb, samt indsendes redegørelse herfor.
I foreningens regnskab påføres en konto for kontingentopkrævning, på hvilken vederlagene føres, indtil der i et kalenderår i vederlag til en opkræver er udbetalt kr. 500.
I og med at opkrævningen har modtaget kr. 500, overføres det beløb, der vedrører den pågældende, til den i § 3 i finansministeriets bekendtgørelse af 10. april 1969 nævnte »lønafregningskonto«, og der redegøres til den sædvanlige termin for hele det optjente beløb, der hidtil ikke er redegjort for, samt den i beløbet indeholdte A-skat.