Udenlandske kunstnere m.fl.
Statutory Text (1 Articles)
Udenlandske kunstnere m.fl.
Udenlandske udøvende kunstnere, musikere, artister, sportsmænd og lignende, der er begrænset skattepligtige efter kildeskattelovens § 2, stk. 1 a, har i henhold til KD-meddeles 1970-64 i almindelighed svaret foreløbig skat med 20% af bruttoindtægten.
Såfremt der fra sådanne skattepligtige er indkommet selvangivelse eller anden begæring om skatteansættelse efter de almindelige regler, eller der i 1970 foreligger andre skattepligtsforhold, herunder anden form for begrænset skattepligt (f.eks. som følge af etableret fast ophold eller køb af fast ejendom), der ligeledes medfører skatteansættelse efter de almindelige regler, må der foretages og indberettes en slutligning på sædvanlig måde. I modsat fald kan KLM som bebudet i den foreløbige indberetningsvejledning, side 6, indberette en slutligning med sådanne manuelle beregningsdata, at slutskatten bliver lig med den samlede forskudsskat.
Hvis denne fremgangemåde ønskes anvendt, må KLM afvente fremkomsten af blanketten R 75, der nu er under udsendelse og indeholder de fornødne oplysninger om den konterede A-skat. Der indberettes foruden de faste data alene kommuneskat (felt nr. 62) med et beløb svarende til 1/3 af den samlede forskudsskat og statsskat (felt nr. 64) med et beløb svarende til 2/3 af den samlede forskudsskat. Indberetningen skal ske på blanket S 51.