Reglement for Det kongelige danske Kunstakademis arkitektskole

§ 1. Arkitektskolens virksomhed omfatter grundlæggende uddannelse for arkitekter, efteruddannelse, videregående uddannelse, forsknings- og forsøgsvirksomhed samt offentlige forelæsninger og rådgivende virksomhed udadtil.

§ 2. Den grundlæggende uddannelse har til formål at give de studerende forudsætninger for forskelligartet arkitektvirksomhed og videreuddannelse. Foruden den almene arkitektuddannelse omfattr studiet specielle uddannelser indenfor fagets forskellige arbejdsområder.

§ 3. Adgangsbetingelser.

Uddannelse kan følges som studerende eller som hospitant . Fortrinsberettigede til uddannelse er danske statsborgere.

Studerende

Adgangsberettigede til grunduddannelse er aspiranter med en af følgende danske eksaminer

1. Studentereksamen

2. Højere forberedelseseksamen

3. Adgangseksamen til civilingeniørstudiet

4. Byggetekniker- eller bygningsteknikereksamen

I uddannelsen kan endvidere efter ansøgning optages inden- og udenlandske aspiranter med kvalifikationer, der af et af fagrådet nedsat adgangsudvalg skønnes at svare til de ovenfor beskrevne forudsætninger for at kunne følge undervisningen.

Studerende, der har gennemført en del af studiet på arkitektskolen i Århus, kan optages på Kunstakademiets arkitektskole til videreførelse af studiet. Ansøgning om overflytning indgives til Kunstakademiets arkitektskole. Overflytning kan normalt kun ske pr. 1. oktober, 1. januar eller 1. april.

Hospitanter

Adgangsberettigede som hospitanter er - i det omfamng givne økonomiske, personale- og lokalemæssige rammer tillader det - følgende

1. Aspiranter, der - under uddannelse ved anden højere læreanstalt - ønsker at supplere deres uddannelse ved at gæste arkitektskolens grunduddannelse

2. Aspiranter, der - efter tidligere at have fulgt grunduddannelsen - ønsker at ajourføre denne ved efteruddannelse indenfor de af arkitektskolen stillede studietilbud.

§ 4. Uddannelsens varighed .

Den grundlæggende uddannelse er for de i § 3 nr.ene 1), 2) og 3) nævnte studerende normeret til 5£/- år, og for bygningsteknikere 4£/- år.

§ 5. Arkitektskolens uddannelse hviler på den årlige studieplan . Mellem de heri indeholdte studietilbud kan de studerende vælge. Den enkelte studerende eller grupper af studerende kan derudover programmere og gennemføre studier og øvelser i forbindelse med skolens lærere. Grunduddannelsen kan afsluttes med et diplom.

§ 6. Som et rådgivende organ for fagrådet og institutterne nedsættes for en periode af 1 år under fagrådet et koordineringsudvalg bestående af en repræsentant for lærerne og en repræsentant for de studerende fra hvert institut - for bygningskunst-instituttet dog fra hver sektion. Udvalget vælger selv sin formand. Koordineringsudvalget stiller på grundlag af institutternes studieplaner forslag til en studieplan for hele skolen til vedtagelse i fagrådet.

§ 7. Studieplanens studietilbud gives indenfor de fagområder, som varetages af arkiteksskolens institutter. Studieplanen omfatter udover studietilbud gennem kurser, øvelser og forelæsninger, anvisninger på studiets tilrettelægning, fagenes koordinering, undervisningens fordeling mellem lærerne. Studieplanen fremsendes hvert år til ministeriet. Det bestemmes i studieplanen eller ved særlig bekendtgørelse, hvilke af arkitektskolens forelæsninger der er offentlige tilgængelige.

§ 8. Som led i grunduddannelsen og efter forstudier foretages undervisningsrejser og ekskursioner, der planlægges i forbindelse med løsning af arkitektoniske opgaver eller tilrettelægges som kurser og øvelser som selvstændige frie tilbud. Det på undervisningsrejser indsamlede studiemateriale eller reproduktioner heraf kan efter det pågældende instituts skøn indgå i skolens arkiv.

§ 9. Bedømmelser.

Studerende har ret til at indstille sig til en sammenfattende vurdering af sit studium to gange årligt under hele studiet - f.eks. ved overgang til anden uddannelse - og få udfærdiget et studiebevis. I tilslutning til visse delstudier (kurser, specialstudier) kan - ligeledes efter ønske - afholdes prøver. Som afslutning på grunduddannelsen kan den studerende indstille sig til en sammenfattende vurdering med henblik på at opnå et diplom.

§ 10. Studiejournal

Fagrådet drager omsorg for, at hver studerende gennem hele studiet fører en studiejournal. Studiejournalens formål er at hjælpe den studerende til at få et overblik over sin studiesituation. Den tjener dels til den studerendes personlige vejledning, dels som middel til overfor andre at meddele om de pågældendes studiers målsætning, arbejdsmetode m. v. Studiejournalen udarbejdes efter retningslinier, vedtaget af fagrådet, og indeholder personlige data, studieprogrammer, studievurderinger, resultater af eventuelle prøver, den studerende har ønsket at deltage i, notater, henvisninger m. v.

Studiejournalen føres løbende i to eksemplarer af den studerende i samråd med vedkommendes lærer(e) og ajourføres mindst een gang hvert kvartal. Det ene eksemplar følger den studerende til de institutter, hvor han indskrives, det andet opbevares af den studerende selv.

§ 11. Efteruddannelse

Uddannede arkitekter kan jfr. § 3 deltage i en række af grunduddannelsens kurser for hopsitanter, som en ajourførende efteruddannelse. I den udstrækning, bevillinger gør det muligt, tilrettelægger skolen også særlige kurser for disse hospiranter.

I uddannelsen kan endvidere efter ansøgning optages inden- og udenlandske aspiranter med kvalifikationer, der efter indstilling af et af fagrådet nedsat adgangsudvalg skønnes at svare til de ovenfor beskrevne forudsætninger for at kunne følge undervisningen.

§ 12. Den videregående uddannelse har til formål at give særlig interesserede og egnede en kunstnerisk, forskningsmæssig eller videnskabelig uddannelse. Berettiget til at søge den videregående uddannelse er normalt studerende, der har gennemgået grunduddannelsen ved et af landets arkitektskoler, eller som ved tidligere studium eller virksomhed har vist, at de er i besiddelse af en modenhed, der kunstnerisk eller teknisk kvalificerer dem til et dybtgående studium.

Studierne tilrettelægges individuelt eller for mindre grupper i samråd med det respekttive instituts lærere.

Forskningsmæssige eller videnskabelige studier kan godkendes som et licentiatsstudium i henhold til særlige af fagrådet foreslåede bestemmelser.

For andre studier kan der, hvis den studerende ønsker det, udarbejdes et studiebevis.

§ 13. Skoleåret regnes fra 1. august til 31. juli.

§ 14. Inden undervisningens begyndelse fordeler fagrådet nye studerende indenfor institutterne i henhold til studieplanen. Studerende skal hver 1. oktober, 1. januar og 1. april tilmelde sig et institut. Samtlige studerende skal være tilmeldt et af arkitektskolens institutter.

§ 15. Indtegning til arkitektskolens uddannelse forudsætter, at den studerende/hospitant udfører studiet ved skolen. Afbrydes studiet, gives så hurtigt som muligt meddelelse herom til vedkommende institut og til dekankontoret.

§ 16. Ved udgangen af hvert skoleår udarbejder hvert institut en beretning for virksomheden i det forløbne år. Institutternes beretning samles af fagrådet med en redegørelse for dettes arbejde til en samlet årlig beretning for arkitektskolen.

§ 17. Oplysninger om skolens undervisning og andre aktiviteter kan søges i et af arkitektskolen etableret informationscenter. De nærmere regler for informationscentret fastsættes af fagrådet.

§ 18. Professorer, docenter og andre lærere formidler uddannelse indenfor de respektive fagområders rammer. De er pligtige til at meddele den undervisning, der i henhold til studieplanen påhviler dem, og til som støtte for undervisningen og til fremme af udviklingen at drive forsknings- og forsøgsvirksmhed indenfor deres fagområde, samt til at medvirke ved uddannelsen af fornødne kunstneriske eller videnskabelige medarbejdere. Til udøvelsen af denne virksomhed stilles de nødvendige arbejdslokaler og andre faciliteter til rådighed efter fagrådets nærmere bestemmelser.

I det omfang, det er muligt, står professorer og docenter - eventuelt mod særligt vederlag - til rådighed for Akademirådet som særligt sagkyndige indenfor de respektive fagområder.

Professorer, docenter og andre fastansatte lærere er pligtige til at yde den virksomhed i de af skolernes styrende råd, hvortil de vælges.

§ 19. Dekanen er formand for fagrådet og medlem af fællesudvalget. Han medvirker ved den for undervisningens gennemførelse nødvendige koordinering. Han forbereder fagrådsmøder og drager omsorg for, at alle sager, der henhører under fagrådet, kommer til behandling i dette, og for at rådets beslutninger udføres eller viderebringes. Han træffer afgørelse i spørgsmål, der henhører under fagrådets kompetence, såfremt indkaldelse af rådet ikke er mulig, eller under hensyn til sagens karakter ikke skønnes påkrævet. I hvert fagrådsmøde afgiver han beretning om de beslutninger, som han på denne måde har truffet på fagrådets vegne. Under dekanens forfald varetages hans opgaver af dekanens stedfortræder.

§ 20. Arkitektskolens inspektør

Inspektøren bistår dekanen og skolens styrende organer, herunder fagråd og koordineringsudvalg, med undervisningens tilrettelægning, koordinering og gennemførelse, ligesom han bistår de nævnte organer med administrationen af skolens pædagogiske virksomhed. Han er fagrådets sekretær.

§ 21. Valgperioden for institutråd, fagråd og dekan er et år og løber fra 1. april til 31. marts. For rektor er valgperioden to år ligeledes fra 1. april til 31. marts, jfr. § 2 i anordningen af 4. august 1971.

Valgene finder almindeligvis sted i februar-marts måned. Forud for valgenes afholdelse nedsættes et valgudvalg efter fagrådets nærmere bestemmelse med repræsentanter for fagledere og andre lærere samt et tilsvarende antal studerende og en repræsentant for medarbejderforsamlingen.

Afstemningerne er skriftlige og hemmelige.

Valgret har de lærere, studerende og det ikke-pædagogiske personale der var ansat, respektive indskrevet ved skolerne på en af valgudvalget fastsat dato, der ligger før det tidspunkt, hvor opstillingen af kandidater kan begynde.

Valgbar til institutråd og fagråd er enhver, der efter stk. 4 har valgret.

Kandidatlister og fortegnelse over valgte offentliggøres ved opslag og på anden af valgudvalget fastsat måde.

Tvivlsspørgsmål om den enkelte lærers, den enkelte studerendes eller den ikke-pædagogiske medarbejders tilhørsforhold til et institut afgøres af valgudvalget.

Ved opgørelse af valget af lærerrepræsentanter til indstitutsråd i henhold til anordningens § 11, stk. 1, gælder følgende: de to fagledere og de to andre lærere, der inden for deres respektive grupper har fået de højeste stemmetal, er valgt. Herudover er valgt de to lærere - uanset gruppe - der dernæst har fået de højeste stemmetal.

Ved Elevforsamlingens valg af repræsentanter til fagrådet vælges tillige i nummerorden et antal suppleanter med henblik på indtræden, dersom der skal afholdes supplerende valg af fagledere eller andre lærere efter anordningens § 14, stk. 6, 1. punktum, eller hvis rektor vælges uden for det første valgte fagråds kreds.

ndring af et institutråds størrelse i henhold til anordningens § 11, stk. 2, kan alene ske i forbindelse med ordinære valg til institutrådet.

§ 22. Ansættelse af professor og docenter etc.

Sager om ansættelse af professorer og docenter behandles af særlige af fagrådet nedsatte indstillingsudvalg. Udvalget vælger selv sin formand. Indstillingsudvalget består af

1.á6 af fagrådet valgte sagkyndige,inden- eller udenfor arkitektskolen.

2.á2 sagkyndige, enten valgt af anden arkitektskole, som anmodes herom af fagrådet

eller

udpeges af Akademirådets arkitektsektion

3.á3 af fagrådet valgte studerende.

For samtlige valgte udvalgsmedlemmer udpeges personlige suppleanter. Administrator virker som sekretær for bedømmelsesudvalget.

Såfremt ·/Á af de tilstedeværende medlemmer af dette faglige indstillingsudvalg stemmer for en ansøger, er indstillingen endelig. Opnås denne majoritet ikke, viderebehandles sagen af fagrådet sammen med indstillingsudvalget.

Endelig indstilling sker i så tilfælde gennem stemmeflerhed.

Hvis nogen af indstillingsudvalgets medlemmer fårforfald eller må skønnes at være inhabile, indtræder deres suppleanter. Afgørelse om, hvorvidt et medlem af indstillingsudvalgene er inhabilt på grund af slægtskabsforhold, kompagniskab eller lignendeog derfor afskåret fra at medvirke ved en sags behandling, træffes på foranledning af den pågældende forsamling i det første møde. Efter at indstillingsudvalget har påbegyndt sit egentlige arbejde, kan suppleanter indtræde.

Indstillingsudvalget afgør, om der skal afholdes prøveforelæsninger, udstillinger eller lignende, som i givet fald skal være åbne for fagrådets medlemmer.

Udvalget udarbejder til fagrådet en skriftlig udtalelse, indeholdende en fyldig bedømmelse af hvert enkelt ansøgers kvalifikationer og egnethed for stillingen. Denne skal på begæring af en ansøger tilstilles denne.

Indstilling fra det faglige indstillingsudvalg/fagrådet fremsendes af rektor til ministeriet.

Til gyldig beslutning kræves for begge forsamlinger, at mindst ·/Á af medlemmerne er til stede.

§ 23. Byggeteknisk Studiearkiv

Der udarbejdes særligt reglement for studiearkivets virksomhed.

§ 24. Overgangsbestemmelser

1. Når anordningen af 4. august 1971 får virkning, samles arkitektskolens nuværende fag/afdelinger i følgende institutter

Institut for arkitekturhistorie og restaurering

Institut for byggeteknik

Institut for byggekunst, der er delt i 5 institutsektioner.

Sektion A

Prof. Viggo Møller-Jensens afd.

Prof. Ejnar Borgs afd.

Prof. Jørgen Bos afd.

Sektion B

Prof. Tobias Fabers afd.

Prof. Henning Larsens afd.

Prof. Jørgen Selchaus afd.

Sektion C

Prof. Halldor Gunnløgssons afd.

Prof. Erik Chr. Sørensens afd.

Prof. Jens Chr. Thirstrups afd.

Boliglaboratoriet

Sektion D

Prof. Ebbe Clemmensens afd.

Prof. A. Wagner Smitts afd.

Landbrugslaboratoriet

Sektion E

Prof. Knud Holschers afd.

Ark. Mogens Breyens afd.

Institut for by- og landskabsplanlægning

Institut for design, (bestående af de hidtidige afdelinger for møbelkunst, industriel formgivning og grafik)

Institut for visuel kommunikation.

Indenfor Instituttet for bygningskunst opbygges hver institutsektion med institutsektionsforsamling og institutsektionsråd på tilsvarende måde som fastsat for de øvrige institutforsamlinger og institutråd. Hver sektion repræsenteres i fagrådet som de øvrige institutter.

Til at koordinere arbejdet mellem de forskellige sektioner indenfor instituttet for bygningskunst nedsætter fagrådet et særligt udvalg.

Intet fag kan nedlægges i anordningens 1-årige periode.

2. De første valg til institutråd og fagråd samt af dekan i henhold til anordningen gælder for perioden indtil 31. marts 1973. Valget af rektor gælder for perioden indtil 31. marts 1974.

3. Ved det første valg til institutrådene kan institutforsamlingerne træffe den beslutning, som i anordningens § 11, stk. 2, ellers er tillagt institutrådene.

4. Til at forestå det første valg efter denne anordning nedsættes et valgudvalg, jfr. § 21, stk. 2. Udvalget består af 5 medlemmer, hvoraf 1 udpeges af lærerrådet, 1 af arkitektskolens lærerforsamling, 2 af arkitektskolens elevforsamling og 1 af medarbejderforsamlingen.

Administrator er udvalgets sekretær.

Ministeriet for kulturelle anliggender, den 19. oktober 1971.

P.M.V.

E.B.

Hans Vilstrup.

Reglement for Det kongelige danske Kunstakademis arkitektskole

Ministeriet for kulturelle anliggender har i henhold til anordning af 4. august 1971 for Det kongelige danske Kunstakademi, Kunstakademiets skoler, fastsat følgende reglement for arkitektskolen

Ingen