Cirkulære om forevisning af autorisation som læge ved ansættelse i lægestillinger. (Til direktoratet for Københavns Hospitalsvæsen, direktoratet for Frederiksberg Hospitalsvæsen, amtsrådsforeningen i Danmark, samtlige sygehuse i Danmark)
Statutory Text (2 Articles)
Cirkulære om forevisning af autorisation som læge ved ansættelse i lægestillinger.
(Til direktoratet for Københavns Hospitalsvæsen, direktoratet for
Frederiksberg Hospitalsvæsen, amtsrådsforeningen i Danmark, samtlige
sygehuse i Danmark)
På given foranledning skal man henstille, at det af ansættelsesmyndighederne påses, at personer, der ansættes i lægestillinger,
enten foreviser en af sundhedsstyrelsen meddelt autorisation som læge, jfr. § 2, stk. 1 i lov om udøvelse af lægegerning, indenrigsministeriets bekendtgørelse nr. 97 af 14. maj 1970,
eller, for så vidt angår personer med udenlandsk lægeeksamen, foreviser indenrigsministeriets autorisation som læge i medfør af § 3, stk. 4 i lov om udøvelse af lægegerning, jfr, indenrigsministereiets cirkulære af 19. august 1969 om adgang for læger med udenlandsk lægeeksamen til udøvelse af lægevirksomhed i Danmark m.v.
For så vidt angår lægevidenskabelige studerende, henvises til sundhedsstyrelsens cirkulære af 12. juli 1961, hvorved det henstilles, at der ikke ansættes studentervikarer, med mindre de pågældende har bestået 1. del af embedseksamen inden for de sidste 7 år.
I tvivlstilfælde bør forespørgsel rettes til sundhedsstyrelsen, telefon (01) 14 10 11, lokal nr. 98 (ekspeditionssekretær Johs. Nehm) eller lokal nr. 56 (dr. N. Rosdahl).
SUNDHEDSSTYRELSEN, DEN 10. SEPTEMBER 1971.
P.D.V.
A. Skovgaard
Ingen