Cirkulære til samtlige dyrlæger der udøver kødkontrol

Cirkulære til samtlige dyrlæger der udøver kødkontrol

Under henvisning til stk. 3 i Landbrugsministeriets tillæg af 1/11 - 1971 til instruks af 28. marts 1969 om udøvelse af kødkontrol følger nedenstående en oversigt over kliniske symptomer og patologisk-anatomiske fund hos slagtedyr, der indicerer optagelse af stoffer, der må antages at efterlade kemiske og/eller biologiske restkoncentrationer i kødet. Endvidere anføres de tolerancer, der er fastsat for indhold at sådanne restkoncentrationer af de amerikanske myndigheder, der af de kontrollerende dyrlæger foreløbigt kan benyttes som vejledende for, hvor strenge kravene er fra de amerikanske myndigheders side. På enkelte punkter er tolerancerne langt højere, end man under nogen omstændigheder ville forvente her i landet.

Oversigten er i det hele stort set baseret på den af de amerikanske veterinærmyndigheder til personalet under Federal Meat Inspection udsendte vejledning om samme emne.

----

1. Klorerede kulbrinter. De klorerede insecticider akkumuleres i fedtvævet på dyr, hvilet gør dem betydningsfulde fra et reststof-synspunkt. De klorerede insecticider omfatter: aldrin, benzene hexaklorid, klordan, dieldrin, DDT og dets metabolitter (DDE og TDE), ændring, heptaklor, lindan, metoxyklor og toxafen.

a. Kliniske symptomer på forgiftning med klorerede insecticider.

De klorerede insecticider indvirker på det centrale nervesystem som stimulanter eller depressorer med påfølgende symptomer af neuromuskular art, sædvanligvis visende sig som rastløshed, muskelkramper, stive og overdrevne bevægelser og kramper. Symptomerne begynder med varierende interval afhængig af mængden af stoffet, dyret har være udsat for, og de kemikalier, der er involveret. De fleste dyr vil vise symptomer indenfor de første 24 timer efter påvirkningen. Ved alvorlige forgiftninger vil dyret efter krampetilstand få svært nedsat almentilstand og gå i coma adskillige timer før døden.

b. Patologisk-anatomiske tegn på forgiftning med klorerede insecticider.

Hvis dyret viser akutte forgiftningssymptomer, er de patologiske forandringer ikke specifikke. Normalt kommer der petechiale blødninger i hjertet og i de væv, der grænser op til de store blodkar. Generelt er lungerne sammenklappede og viser blødninger. Ved forgiftningstilfælde fra peroral optagelse, kan der observeres en gastro-anteritis. I kroniske tilfælde forekommer tilsvarende læsioner sammen med degenerative forandringer i lever og nyrer.

Tolerancer for klorerede insecticider. (beregnet på fedtvæv af

slagtedyr)

Aldrin 0 Dieldrin 0 DDT & Metaboliter 5 p.p.m. 7 p.p.m kvæg, geder, heste får Lindan 4 p.p.m. svin Alfa-B.H.C. 0 Chlordan 0 Endrin 0 Heptachlor 0 Heptachlorepoxyd 0 Methoxychlor 3 p.p.m. Toxaphen 7 p.p.m.

2. Organiske fosfor-forbindelser. De fosforholdige insecticider indeholder alle fosfor-radikalet i en kombination, som giver stoffet en hæmmende virkning på acetylcholinesterase eller andre cholinesteraser. Organiske fosforbindelser som insecticider er: parathion, methyl parathion, ronnel, melathion, ethion, dioxathion, mevinphos og naled. Den biologiske effekt fremkommmer på grund af et overskud af acetylcholin ved nerveenderne, hvor dette fungerer som transmittter. Ophobning af acetylcholin medfører først stimulering og senere lammelse af alle nerveender i det motoriske nervesystem og i synapserne. Nerveender i det sympatiske nervesystem påvirkes ikke.

Der findes en analysemetode, som kan påvise hele gruppen af organiske fosforforbindelser, men den kontrollerende dyrlæge skal om muligt på grundlag af indhentede oplysninger gøre opmærksom på mistanke om eller kendskab til hvilken fosforforbindelse, der er tale om.

a. Kliniske symptomer på forgiftning med fosforholdige insectisider. Generelt visere dyrene først excessiv salivation og dernæst stærk tarmaktivitet. Der kan observeres respirationsvanskeligheder. Rastløshed og stivhed forbundet med muskelsitren forekommer. Døden kan skyldes blokering af luftvejene ved ophobning af slim i de lammede bronkier, akut lungeødem eller respirationsstop. Kramper ses kun ved meget høje doser. Symptomerne varierer afhængigt af den koncentration, dyret har været udsat for. Modtageligheden i det enkelte dyr er også afhængig af deres cholinesterasekoncentration før påvirkningen af stoffet.

b. Patologisk-anatomiske tegn på forgiftning med organiske fosforholdige insecticider.

Ved akutte forgiftninger forårsaget af hæmning af cholinesterase er læsionerne aldrig patologisk anatomiske distinkte. Blødninger i hjerte, lunger og i mave/tarmkanalen har været observeret. En sammenklapning af lungerne med tegn på pneumoni kan også observeres.

Tolerancer for fosforholdige insecticider.

Ronnel (lig. fenchlorvos) 0 Dichlorvos 0,1 p.p.m. Trichlorfon 0 Bromophos 0 Dimethoat 0 Fenthion 0 Fenitrothion 0 Parathion 0 Methyl Parathion 0 Diazinon 0 Malathion 4 p.p.m.

3. Carbamatforbindelser. Mange carbamat-estre har en pesticid-virkning. De virker ligesom fosforforbindelserne som nervegift ved at ophæve virkningen af cholinesterase. Ante-mortem og post-mortem symptomerne svarer til organiske fosforforbindeler. De mest almindelige carbamatstoffer er »Carbaryl« og »Pyrolan«.

Tolerancer for carbamatforbindelser.

Carbaryl 0

4. Fungicider. Fungiciderne er stoffer af vidt varierende kemisk sammensætning og omfatter kobber og svovlforbindelser, organiske og uorganiske kviksølvderivater og forskellige organiske forbindelser, bruges i stor udstrækning til behandling af såsæd, kartofler m.m. og fodring med sådan »bejdset« foder har ofte givet anledning til forgiftning hos husdyr. Man bør efter indhentede oplysninger så vidt muligt angive, hvilket fungicid der ønskes analyseret for, da der ikke eksisterer nogen generel undersøgelsesmetode.

a. Kliniske symptomer på fungicidforgiftning.

Tegn på akut forgiftning kan være excessiv udflåd fra næse, kolik, diarre, stiv gang, hurtig respiration, nedsat almenbefindende og coma kort før døden. Ved forgiftning med klorfenolpræparater indtræder rigor mortis få minutter efter døden.

b. Patologisk-anatomiske tegn på fungicidforgiftning.

Vævsforandringerne er ikke særlig specifikke, men stærkt blodtilblandet væske kan forekomme i abdomen og i thorax. Degenerative forandringer forekommer i lever og i nyrer. Blødninger i hjerte, lunger og mave-tarmkanalen har været rapporteret.

Tolerancer for fungicider er ikke opstillet, hvorfor man derfor i hvert enkelt tilfælde ved positive resultater bør rådføre sig med Veterinærdirektoratet om den endelige bedømmelse.

5. Tunge metaller - bly, selen, arsenik og kviksølv.

Metallisk bly og dets legeringer og dets salte fremkalder ofte forgiftninger hos kvæg. De fleste dyrearter er modtagelige, men svin og geder forekommer forholdsvis resistente, mens kvæg tilsyneladende er særlig følsomt. Kilder til blyforgiftninger er maling, pesticider, akkumulatorer, blyprojektiler på skydebaner og industriel forurening.

Selenforgiftning kan fremkaldes af et hvilket som helst kemikalium, der indeholder selen, som insecticidspray og støv fra selenholdig jord, vand og planter. De sidste kilder forekommer næppe her i landet, men har betydning i enkelte områder bl.a. i U.S.A.

Arsenik bruges som en komponent i pesticider og herbicider og i kombination med natrium, kobber og bly. Arsenik persisterer i lang tid i jorden.

Kviksølv er et kumulativt giftstof og kan findes i fungcider desinfektionsmidler og i antikorrosionsmidler (kviksølv-klorid).

Der findes ikke en enkelt analytisk metode, som kan identificere alle de tunge metaller, der kan være tale om. Den kontrollerende dyrlæge skal søge oplyst, hvilket stof, der kan være tale om, og de kliniske og/eller patologisk-anatomiske fund.

a. Kliniske symptomer.

(1) Blyforgiftning. Ofte forbundet med symptomer i forbindelse med påvirkning af det centrale nervesystem, blindhed, dyret presser hovedet mod en genstand, dyret brøler, skærer tænder og har kramper.

(2) Selenforgiftning. Akut form: hurtig, svag puls, forøget respirationsfrekvens, åndenød, stive bevægelser, udvidede pupiller, lammelse af svælg og tunge, dyret ligger fladt udstrakt. Kronisk form: lamhed, revnede klove, stive led, håraffald, dehydrering og afmagring.

(3) Arsenikforgiftning. Tydelige tegn på salivivation, tørst, opkastninger, kolik, diarre, stiv gang, coma og lammelser.

(4) Kviksølvforgiftning. Akut form: voldsom gastro enteritis, blodig diarre, nefritis, chok og pludseligt dødsfald. Den kronisk kviksølvforgiftning medfører svaghed, depression, nefritis, manglende koordination af bevægelsessystemet og muskelkrampe fulgt af døden.

b. Patologisk-anatomiske tegn.

(1) Blyforgiftning. Hæmorrhagisk gastro-enteritis og leverdegeneration forekommer ved akut blyforgiftning altid med subepicardiale og subendocariale blødninger. Ved kronisk blyforgiftning er leveren gul i farven med en tydelig degeneration af lobuli. En udpræget degeneration af nyrerne er almindelig.

(2) Selenforgiftning. Akut form: Fortætninger og blødninger i lungerne samt epicardiale, petechiale blødninger, ulcerationer i maven. I den kroniske form viser de lange lemmeknogler nedbrud af ledfladerne. Desuden forekommer ascites, hjerteatrofi og levercirrhose.

(3) Arsenikforgiftninger har som det mest typiske tegn hæmorrhagisk gastro-enteritisk fulgt af ødem og ulcerationer i tarmene, sårdannelser og hepatitis.

(4) Kviksølvforgiftning. Den akutte form viser tegn på ulcerationer i mave-tarmkanalen og akut parenchymatøs nefritis. I den kroniske form forekommer degenerative forandringer i mave-tarmkanalen og nephritis og forstørrelse af og betændelsesforandringer i milten.

Tolerancer for tunge metaller.

Kviksølv 0 Bly 0 Cadmium 0 Selen 0 Antimon 0 2 p.p.m. i lever og Arsenik 0,5 p.p.m. i muskulatur.

6. Herbicider. Herbicider og andre kemikalier bruges i udstrakt grad til at holde uønsket plantevækst nede (ukrudtsmidler). Indførelsen af hormonlignende herbicider er kommet til den liste af uorganiske og organiske produkter, der tidligere har været brugt. Herbicider består af bl.a. ammat, borax, dinitrofenoler, klorbenzoesyre, arsenikforbindelser, natriumklorat, fenoler og hormonlignende stoffer.

a. Kliniske symptomer på herbicidforgiftning.

En variation af symptomer kan ses og kan forveksles med symptomer på mange andre typer forgiftninger, afhængig af det herbicid, der er tale om. Nogle af tegnene på forgiftning med et hormonlignende præparat er: nedsat almenbefindende, forøget respirationsfrekvens, manglende ædelyst, slap vommuskulatur, muskelsvaghed, diarrhoe og dødsfald.

b. Patologisk-anatomiske fund ved herbicidforgiftning.

Ved mange forgiftninger er vævsforandringerne uspecifikke. Det mest udtalte fund i får og kvæg findes i mave-tarmkanalen. Tarmindholdet forekommer lyst og ufordøjet og mangler den typiske lugt. Ulcerationer og pletvis nekrose findes i mavetarmkanalen. Undertiden forekommer hepatitis, nefritis og pneumoni i forbindelse med disse forgiftninger.

Tolerancer for herbicider.

2,4 - D

2,4 - 5 T

7. Antibiotika og andre lægemidler. Disse stoffers betydning for kødkontrollen har først og fremmest sin rod i ukyndiges anvendelse af lægemidlerne til husdyr og manglende forståelse af, at udskillelsestiden nøje må iagttages, før et dyr behandlet med disse stoffer eller fodret med lægemiddelholdige foderstoffer må bringes til slagtning.

a. Kliniske symptomer. Den dyrlæge, der foretager det levende syn, må være vågen overfor muligheden af maskering af sygdomme ved hjælp af lægemidler. Eksempler på disse er brug af beroligende stoffer til visse nervesystemsygdomme og brug af antibiotika i forbindelse med febrile sygdomme. Hævelser i lårmuskulaturen eller andre større muskelområder og misfarvninger i huden omkring de naturlige åbninger. Udtalt medicin- eller kemikalielugt og andre unormale ting forbundet med anvendelsen af lægemidler er vigtige iagttagelser i forbindelse med det levende syn.

b. Patologisk-anatomiske fund. Læsioner i muskulaturen, affarvning af de subkutane væv og karakteristisk medicin-, kemikalie- eller andre fremmede lugte er sandsynlige fund hos slagtedyr, såfremt der forefindes rester af lægemidler. Opmærksomheden må henledes på eventuelle læsioner, som stammer fra injektion af antibiotika. Antibiotika kan have været brugt til at lindre eller skjule akutte tegn på en sygdom, eller som et forebyggende middel. Under alle omstændigheder markedsføres sådanne dyr ofte før fuldstændig resorbtion af antibiotika. I adskillige tilfælde har det været rapporteret, at forandringer er observeret i nakkepartiet, bagfjerdingen eller i de tykke muskelpartier på kroppen. Læsionerne beskrives som et olieagtigt, viscøst materiale med uklart, gult udseende. Laboratorieundersøgelser af væv har vist terapeutiske niveauer af antibiotika i kød og spiseligt affald i disse tilfælde. Man har fundet, at udrensning af sådanne områder ikke sikrer, at kroppen og organerne er fri for rester af antibiotika. En krop, som viser mærker efter injektion eventuelt med antibiotika, kemoterapeutika må tilbageholdes og bedømmes i overensstemmelse med resultatet af laboratorieundersøgelserne. For at hjælpe med at forhindre fejltagelser ved prøveudtagning og for at hjælpe i tilbagesporingen af antibiotika/kemoterapeutika injektioner skal alle tilgængelige oplysninger om sagen følge laboratorieprøven; d.v.s. de kliniske symptomer, dyrets oprindelse, antal i flokken, antal af dyr, der var påvirket, formodet antibiotika/kemoterapeutika dosis, fabrikant, produktnavn o.s.v.

8. Histopatologi. Visse sygelige forhold, som påpeges ved post-mortem inspektionen kan nødvendiggøre en histopatologisk undersøgelse for at sikre en diagnose. De fleste af disse tilfælde afgøres af den lokale dyrlæges observationer. Hvis der er nogen tvivl, skal man bruge laboratoriemulighederne.

Tolerancer for antibiotika

Penicillin 0 Streptomycin 0 Pen-Strep 0 Tetracycline 0

9. Dietyl-stilbøstrol.

Det er forbudt under nogen som helst form og på hvilken som helst måde at tilføre heste, hornkvæg, svin, får, geder, kaniner og fjerkræ naturlige eller kunstige østrogene stoffer som vækstfremmende faktorer, til seksuel neutralisation eller i terapeutisk øjemed.

Det er dog tilladt en dyrlæge i terapeutisk øjemed at anvende østrogene stereoider (f.eks. østrol, østradiol og estere heraf) til heste, hornkvæg, svin, får og geder, såfremt behandlingen foretages af dyrlægen personligt. Behandlede dyr må ikke slagtes med henblik på anvendelse til menneskeføde før tidligst 6 døgn efter behandlingen.

Tolerancer for hormoner.

Diethylstilbøstrol 0 Dienestrol 0 Estradiol 0 Melengrestrol 0

Som det vil fremgå af foranståene vil det kun i enkelte tifælde på grundlag af kliniske symptoner sammenholdt med de patologiske-anatomiske slagtefund være muligt at bestemme den direkte årsag til forgiftningstilfælde hos husdyr, således at årsagssammenhængen som oftest må baseres på de anamnestiske oplysninger, der kan indhentes fra dyrets ejer. Bedømmelsen af disse oplysninger vil således i høj grad være afgørende for, om der er grundlag for en laboratoriemæssig undersøgelse af det givne tilfælde.

Når dertil kommer, at laboratoriemæssig undersøgelse for biologiske/kemiske restkoncentrationer, der må påregnes betalt af dyrets ejer, i almindelighed på påregnes at blive meget kostbar (i nogle tilfælde sikkert 3-400 kr.), må man fra Veterinærdirektoratets side stærkt advare de kontrollerende dyrlæger mod at indsende prøver i forbindelse med slagtemæssige fund uden først at have forelagt Veterinærdirektoratet eller vedkommende laboratorium alle relevante oplysninger om tilfældet og derfra fået bekræftet, at der skønnes at være grundlag for en laboratoriemæssig undersøgelse. Det bemærkes dog, at undersøgelse for restkoncentrationer af antibiotika/kemoterapeutika, som i forhold til de øvrige undersøgelser for restkoncentrationer er relativ simple procedurer, ikke er omfattet af ovenstående forbehold, men bør ske i alle tilfælde, hvor dyrlægen skønner, at bedømmelsen af slagtedyret er afhængig af en sådan undersøgelse, og hvor ejeren er indforstået med at afholde udgiften dertil.

P.V.V.

V.E. Albertsen

Ingen