Cirkulæreskrivelse vedrørende anvendelse af fosfater af alkalimetallerne i kødvarer til U.S.A. m.m.
Statutory Text (2 Articles)
Cirkulæreskrivelse vedrørende anvendelse af fosfater af alkalimetallerne i kødvarer til U.S.A. m.m.
I henhold til reglerne for brug af fosfatsalte angivet i Cirkulære af 28/6. 1952 og skrivelse af 28/2. 1957 skal fosfater af alkalimetallerne der forhandles under særlige navne forsynes med en af Veterinærdirektoratet godkendt etikette med angivelse af produktets indhold, ligesom hver pakning af alkalifosfat iøvrigt skal være forsynet med indholdets navn f.ex. natriumtripolyfosfat.
Det har tidligere været kutyme blot at deklarere »Fosfater af alkalimetallerne«.
Dette har vist sig ikke at være tilstrækkeligt, idet det til U.S.A. kun er tilladt at anvende natriumsalte og heraf igen kun de i hosstående oversigt anførte forbindelser.
Ved anvendelse af fosfatsalte i varer til U.S.A. skal man derfor anmode Dem om at have opmærksomheden henledt på, om de anvendte fosfater er i overensstemmelse med de amerikanske regler. Såfremt det ikke fremgår af etiketten hvilke fosfater det drejer sig om, må dette søges oplyst ved henvendelse enten til det forhandlende firma eller hertil, idet man dog ikke i alle tilfælde kan påregne, at vi har tilstrækkelige oplysninger, men vil kunne fremskaffe dette hos forhandlerne.
De forhandlere af fosfater, som Veterinærdirektoratet har kendskab til, er blevet gjort bekendt med ovenstående og blevet anmodet om i fornødent omfang at ændre etiketterne og indsende disse hertil til fornyet godkendelse.
Skulle det vise sig nødvendigt at skifte til anvendelse af andre fosfater, er man klar over, at dette af teknologiske grunde kan tage nogen tid.
Oversigt over fosfatsalte tilladt i U.S.A. kødvarer
Mononatriumfosfat (NaH2PO4, natriumorthofosfat,
natriumhydrogenfosfat) Dinatriumfosfat (Na2HPO4, dinatriumorthofosfat) Natriumhexametafosfat (»Grahamssalt«, langkædet polyfosfat) Natriumtripolyfosfat (natriumfosfat) Natriumpyrofosfat (Na4(PO4)2, tetranatriumfosfat, neutralt natriumpyrofosfat) Natriumdipyrofosfat (dinatriumpyrofosfat, surt natriumpyrofosfat)
Der erindres om, at den max. tilladte mængde fosfatsalte i lager, der bruges til U.S.A. kødvarer er 5% ved 10% sprøjtetilvækst, og at mængden ved stigende sprøjtetilvækst skal reduceres tilsvarende, således at den ved 1 5% sprøjtetilvækst er 3 3/4% og ved 20% sprøjtetilvækst er 2 1/2%.
Den anvendte lageopløsning skal iøvrigt være klar og indsprøjtningen må ikke resultere i mere end højst 0.5% i færdigvaren.
P.V.V.
N. Skovgaard
Ingen