Cirkulæreskrivelse om behandling af dåser efter vandkøling m.v.
Statutory Text (2 Articles)
Cirkulæreskrivelse om behandling af dåser efter vandkøling m.v.
Til samtlige kødkonservesfabrikker og dyrlægerne ved disse.
England. 1) behandling af dåser efter vandkøling. 2) recirkulering af kølevand.
I forbindelse med dr. Goodhand's besøg i maj d.å. på en del danske virksomheder har veterinærdirektoratet nu fra de engelske veterinærmyndigheder modtaget meddelelse om, at dr. Goodhand på nogle virksomheder observerede, at man ikke fulgte de retningslinier for behandling af kødkonserves efter vandkøling, som blev aftalt ved det engelske veterinærbesøg i 1965. Man har fra engelsk side gjort opmærksom på, at gentagen konstatering af tilsidesættelse af de aftalte retningslinier vil medføre importforbud for den implicerede virksomhed.
Idet henvises til landbrugsministeriets cirkulære af 30. november 1966 om emnet, hvoraf fremgår, at landbrugsministeriet overfor de engelske veterinærmyndigheder har bekræftet et af landbrugsministeriet udstedt påbud om overholdelse af de nævnte retningslinier, må det beklages, at der er virksomheder, der ikke har efterlevet, og dyrlæger, der ikke har påset, at landbrugsministeriets påbud blev efterkommet. En fremtidig konstatering af tilsidesættelse af disse retningslinier vil uvægerligt blive indberettet til landbrugsministeriet.
Fra engelsk side er det endvidere krævet, at vand, der recirkuleres til køling af kødkonserves, skal filtreres efter benyttelse til køling, og før der tilsættes klor. Klor skal tilsættes så tidligt før anvendelsen af vandet igen til køling, at kloret får en »holdetid« på mindst 20 minutter, og tilsætningen skal være af en størrelsesorden, at kølevandet, når det forlader autoklaverne, indeholder mindst o.5 pp m. frit klor. (Opmærksomheden henledes på, at tilstedeværelse af organiske bestanddele i kølevandet, f.eks. fra en læk i en dåse, vil betinge ekstraordinær stor binding af det tilsatte klor). Dette skal kontrolleres ved hyppige prøveudtagninger i løbet af en arbejdsdag. Virksomheder, der ikke måtte opfylde de nævnte krav, må omgående træffe foranstaltninger dertil.
P.V.V.
V. E. Albertsen
Ingen