Organisatoriske bestemmelser for Skovskolen i Nødebo
Table of Provisions (15)
Statutory Text (15 Articles)
§ 1. Skovskolen i Nødebo henhører under landbrugsministeriets ressor
t
Stk. 2. Skolen ledes af et skoleråd og en forstander.
Skolerådet.
§ 2. Skolerådet er skolens øverste ledelse og er ansvarlig over for landbrugsministeriet for skolens virksomhed og for anvendelse af de statsmidler, der stilles til rådighed for skolen.
§ 3. Skolerådet består af 12 medlemmer. Statsskovdirektøren er rådet
s formand. Endvidere har landbrugsministeriet, Den kgl. Veterinær- og landbohøjskoles skovbrugsinstitut, Statsskovbruget, Dansk Skovforening, Skovbrugets Arbejdsgiverforening, dansk Arbejdsmands- og Specialarbejder Forbund, Skovskolens lærerråd, Danske Skovteknikeres Elevforening og Skovarbejderskolens Elevforening hver 1 repræsentant samt Danske Skovteknikeres Landsforening 2 repræsentanter i skolerådet.
Stk. 2. Skolerådets medlemmer beskikkes af landbrugsministeriet.
Bortset fra formanden sker beskikkelsen efter forslag fra de i stk. 1 nævnte statsinstitutioner, organisationer m.m.
Stk. 3. Skolerådets medlemmer beskikkes for 4 år. For beskikkelsen o
g funktionsperioden gælder dog følgende vilkår
a. Lærerrådets repræsentant skal være medlem af lærerrådet.
b. Danske Skovteknikers Elevforenings repræsentant skal være en skovteknikerelev under uddannelse.
c. Skovarbejderskolens elevforenings repræsentant skal have været elev på skovskolen inden for de 5 seneste år.
Stk. 4. Til varetagelse af rådets sekretærforretninger beskikkes af landbrugsministeriet en sekretær efter indstilling fra skolerådet.
§ 4. Skolerådets sager afgøres normalt ved mundtlig forhandling på rådets møder. Formanden kan dog, når forholdene taler derfor, lade en sag afgøre ved skriftlig votering blandt rådets medlemmer, og han kan også på rådets vegne træffe afgørelser, der er uopsættelige eller af mindre væsentlig betydning.
Stk. 2. Afgørelser i skolerådet træffes ved stemmeflertal. I tilfæld
e af stemmelighed er formandens stemme udslaggivende.
§ 5. Formanden fastsætter tid og sted for rådets møder og indkalder medlemmerne hertil med så vidt muligt ikke under 14 dages varsel.
Han fastsætter dagsordenen og leder forhandlingerne.
Stk. 2. Skolerådet afholder 2 ordinære møder årligt, dels normalt i maj, hvor skolerådet behandler forslag til finanslov, dels normalt i oktober, hvor skolerådet godkender undervisningsplanerne for det kommende skoleår samt behandler forslag til tillægsbevillingslov.
Stk. 3. Ekstraordinære møder indkaldes, når formanden finder det påkrævet, eller når mindst 3 af skolerådets øvrige medlemmer fremsætter begæring herom over for formanden.
Stk. 4. Af sekretæren føres en mødeprotokol, hvori indføres kort referat af rådets forhandlinger og beslutninger. genpart af referatet tilstilles rådets medlemmer.
Forstanderen.
§ 6. Forstanderen er leder af skolens daglige virksomhed og ansvarli
g over for skolerådet for skolens drift og undervisningen i begge uddannelsesretninger. Forstanderen ansættes og afskediges efter indstilling fra skolerådet.
§ 7. Forstanderen er chef for de ved skolen ansatte lærere og instruktører og for skolens øvrige personale. Han kan inden for de hertil givne bevillinger antage overenskomstlønnet kontormedhjælp, husassistenter samt arbejdsmands- og rengøringsmedhjælp.
Stk. 2. Forstanderen bestyrer kasse- og regnskabsvæsenet med bistand af en regnskabsfører. Forstanderen påser, at de givne bevillinger overholdes og anvendes i overensstemmelse med deres formål. Større udgifter, der ikke særskilt er forudset ved udarbejdelse af skolens forslag til finanslov og tillægsbevillingslov, må ikke afholdes uden skolerådets godkendelse. Forstanderen, administrerer skolens bygninger og materiel m.v.
Stk. 3. Forstanderen fungerer tillige som lærer og eksaminator samt forestår tilvejebringelsen af lærebøger sammen med skolens øvrige lærere efter forud indhentet godkendelse af skolerådet.
Stk. 4. Forstanderen udarbejder - i fornødent omfang sammen med sekretæren - forslag til finanslov, tillægsbevillingslov og den årlige undervisningsplan og forelægger forslagene for skolerådet på dettes ordinære møder, jfr. § 5, stk. 2.
Skolens lærere og instruktører. Lærerrådet.
§ 8. Skolens tjenestemandsansatte lærere ansættes og afskediges af landbrugsministeriet efter indstilling fra skolerådet. De deltager i tilrettelæggelse af og meddeler undervisning, således at den ene særlig varetager linien for skovteknikere og den anden særlig linien for skovarbejdere, og deltager i eksaminer i overensstemmelse med undervisningsplanen og de af forstanderen givne retningslinier. De bistår forstanderen i arbejdet med skolens daglige ledelse og administration.
Stk. 2. Skolerådet kan efter indstilling fra forstanderen indenfor d
e givne bevillinger antage og afskedige speciallærere i særlige fag.
Stk. 3. Skolens instruktører antages og afskediges af skolerådet efter indstilling fra forstanderen. De medvirker ved undervisningen i overensstemmelse med undervisningsplanen og de af forstanderen givne retningslinier.
§ 9. Skolens forstander danner sammen med skolens tjenestemandsansatte lærere, instruktører og speciallærere et lærerråd. Lærerrådet virker som rådgivende for forstanderen ved dennes tilrettelæggelse og ledelse af skolens daglige virksomhed og administration og udøver i øvrigt de beføjelser, som måtte være henlagt til lærerrådet i henhold til de for skolen givne regler og bestemmelser.
Økonoma.
§ 10. Økonoma forestås skolens husholdning og er over for forstanderen ansvarlig herfor. Hun forestår indkøbet af de for den daglige drift nødvendige varer samt mindre indkøb af inventar, service o.lign.
Stk. 2. Økonoma ansættes af skolerådet efter indstilling fra forstanderen. I kontrakten fastsættes nærmere regler for økonomas beføjelser og pligter, herunder for bestyrelsen af kassebeholdning og for aflæggelse af regnskab.
Eleverne.
§ 11. Skolens elever er forpligtet til at udvise en sømmelig opførsel. De må efterkomme de bestemmelser, som skolerådet og forstanderen foreskriver med hensyn til ro og orden inden for skolens område, og rette sig efter de anvisninger, der meddeles dem af forstanderen, lærerne og instruktørerne.
Stk. 2. Forsømmelse af disse pligter kan medføre en advarsel fra forstanderen. I alvorlige tilfælde kan skolerådet efter indstilling fra forstanderen bortvise eleven fra skolen for en tid eller for bestandigt. Hvor forstanderen skønner det uomgængeligt nødvendigt, kan han straks bortvise en elev indtil videre, men må da snarest forelægge sagen for skolerådet til afgørelse.
Stk. 3. Skolerådets afgørelse kan af eleven indankes for landbrugsministeriet. --------------
§ 12. Ophævelse af eller forandring i nærværende organisatoriske bestemmelser kan kun foretages af landbrugsministeriet.
§ 13. Organisatoriske bestemmelser for skovskolen i Nødebo af 21. juli 1964 ophæves.
Landbrugsministeriet, den 12, juli 1971.
Henry Christensen
/K. Barnekow.
Organisatoriske bestemmelser for Skovskolen i Nødebo
Styrelse.
Ingen