Cirkulæreskrivelse om kgl. udnævnelse indenfor folkekirken og bortfald af kgl. ordinationstilladelse ved ansættelse i fast præstestilling og som midlertidig hjælpepræst
Statutory Text (2 Articles)
Cirkulæreskrivelse om kgl. udnævnelse indenfor folkekirken og bortfald af kgl. ordinationstilladelse ved ansættelse i fast præstestilling og som midlertidig hjælpepræst
Ifølge § 1, nr. 1 i lov af 28. april 1971 om kongelig udnævnelse og åremålsansættelse af visse tjenestemænd udnævnes tjenestemænd i staten og folkekirken fra 1. juni 1971 af kongen, såfremt stillingen er klassificeret i lønramme 36 og højere lønrammer.
Herefter finder kongelig udnævnelse indenfor folkekirken kun sted til stillinger som provst og biskop.
Hans Majestæt Kongen har samtidig tiltrådt, at kongelig ordinationstilladelser bortfalder ved ansættelse i fast præstestilling og ved ansættelse som midlertidig hjælpepræst, hvorimod de bevares i andre tilfælde.
Hvilket herved meddeles, idet man vedlægger fotokopi af lov om kgl. udnævnelse og åremålsansættelse af visse tjenestemænd (som vedtaget af folketinget ved 3. behandling den 16. april 1971). Opmærksomheden henledes på de i lovens kap. III indeholdte ændringer i lov om menighedsråd.
P.M.V.
E.B.
Maria Topp.
Biskoppen over Københavns stift.