Skrivelse om nedsættelse af et rådgivende udvalg vedrørende løn- og ansættelsesvilkår for kirke- og kirkegårdsfunktionærer, der aflønnes efter lønrammesystemet. (14. januar udvalget) (* 1)
Statutory Text (2 Articles)
Skrivelse om nedsættelse af et rådgivende udvalg vedrørende løn- og ansættelsesvilkår for kirke- og kirkegårdsfunktionærer, der aflønnes efter lønrammesystemet. (14. januar udvalget) (* 1)
Det medddeles herved til efterretning og bekendtgørelse for provstiudvalg og menighedsråd, at der ved ministeriets skrivelse af 14. januar 1971 er nedsat et udvalg med den opgave at afgive rådgivende indstilling i alle sager, som forelægges udvalget, og som vedrører løn- og ansættelsesvilkår for kirke- og kirkegårdsfunktionærer, der aflønnes efter lønrammesystemet. Udvalget skal endvidere udtale sig i alle sager vedrørende faglige spørgsmål, der angår medlemmer af de i udvalget repræsenterede organisationer.
Udvalget, for hvilket kontorchef i kirkeministeriet N. Holm er beskikket som formand, består iøvrigt af yderligere en repræsentant for ministeriet samt repræsentanter for stiftsøvrigheder, provstiudvalg, menighedsråd og følgende forhandlingsberettigede organisationer for kirke- og kirkegårdsfunktionærer
Fællesudvalget for Danmarks Kirketjenerforening og Danmarks
Kordegneforening,
Dansk Organist- og Kantorsamfund,
Foreningen af Danske Kirkegårdslederes CO II sektion.
Udvalgets virksomhed angår alene de nævnte organisationers medlemmer, såvel tjenestemænd som kirkefunktionærer ansat i tjenestemandslignende lønnet stilling.
Ved ministeriets cirkulærskrivelse af 16. december 1970 er det fastsat, at forslag om ændring af lønvilkår og ansættelsesvilkår af generel karakter for tjenestemandsansatte kirkefunktionærer og kirkefunktionærer, der aflønnes med tjenestemandslignende lønning, skal indsendes til ministeriet, der vil forhandle forslagene med de forhandlingsberettigede organisationer. Der vil i almindelighed vedrørende sådanne forslag af ministeriet blive indhentet en erklæring fra udvalget.
Forslag vedrørende ansættelsesvilkår af ikke-generel karakter og faglige spørgsmål iøvrigt kan af meninghedsråd og provstiudvalg forhandles direkte med organisationerne, eventuelt med henblik på indgåelse af aftale. Menighedsråd og provstiudvalg vil angående ethvert sådant spørgsmål kunne indhente udvalgets rådgivende indstilling. Spørgsmål vil kunne forelægges udvalget enten gennem udvalgets formand eller menighedsrådenes og provstiudvalgenes repræsentanter i udvalget
provst O. Lollesgaard, Nørre Broby,
proprietær Steen Fibiger, Gyrstinge, 4100 Ringsted,
forretningsfører Anker Honore, Bygvangen 15, 8200 Århus N.
Sagernes forhandling i udvalget og dets indstillinger medfører ingen begrænsning i de repræsenterede parters forhandlingsrettigheder og -pligter i henhold til de herom gældende bestemmelser og -pligter i henhold til de herom gældende bestemmelser i lov nr. 291 af 18. juni 1969 om tjenestemænd i staten, folkeskolen og folkekirken og den mellem ministeren for statens lønnings- og pensionsvæsen og tjenestemændenes centralorganisationer indgående hovedaftale.
/Finn Brostrøm
fm.
Til stiftsøvrigheder og overtilsyn for kirkerne i København og på Frederiksberg.
(* 1)Landsbygraverforeningen for Danmark er som forhandlingsberettiget organisation indtrådt i udvalget med en repræsentant.