Cirkulæreskrivelse om forfølgningen af narkotikasager. (* 1)

Cirkulæreskrivelse om forfølgningen af narkotikasager. (* 1)

I anledning af, at der fra politiet har været rejst tvivl om forståelsen af og kritik mod visse af bestemmelserne i mit cirkulære (nr. 144) af 15.7.1969 om forfølgningen af sager vedrørende overtrædelse af lovgivningen om euforiserende stoffer skal jeg meddele følgende

1. De anvisninger, der vedrører besiddelse til eget forbrug, er, som det antydes i cirkulæret, motiveret af baggrunden for forbudet mod besiddelse i loven om euforiserende stoffer. Straffebestemmelserne i denne lov har til formål at hindre udbredelsen af euforiserende stoffer, men ikke at kriminalisere forbruget af euforiserende stoffer. Når besiddelse af euforiserende stoffer er medtaget i beskrivelsen af gerningsindholdet, er det for at give de retsforfølgende myndigheder en bevismæssig lettelse. Medens besiddelse ofte vil kunne godtgøres, vil det jævnligt kunne være vanskeligt at føre bevis for, at det i besiddelse fundne stof er bestemt til udbredelse. Af denne grund medtoges ved 1. 169 24.5.1955 »besiddelse« i gerningsindholdet. Efter lovens forarbejder tager bestemmelsen herom således ikke sigte på besiddelse til eget brug.

2. Når mistanken alene angår besiddelse til eget forbrug, vil der derfor som foreskrevet i cirkulæret i reglen ikke være anledning til at indlede undersøgelse med henblik på at pålægge strafansvar. Denne beskrivelse dækker både den situation, at politiet har informationer, der indicerer, at en person er bruger af euforiserende stoffer og således kan mistænkes for at have eller have haft euforiserende stoffer i sin besiddelse, og den situation, at politiet antræffer en person i besiddelse af et kvantum euforiserende stoffer, der er så beskedent, at en forklaring om, at det alene er bestemt til eget forbrug, på forhånd må anses for sandsynlig.

Ifølge undersøgelser, der er foretaget, må det antages, at et meget stort antal personer lejlighedsvis eller jævnligt bruger hash. Politimæssig undersøgelse i sådanne tilfælde ville derfor kun ramme et ringe og tilfældigt udsnit af brugerne.

Hvad angår den anden af de beskrevne situationer, er det mig bekendt, at Københavns politis uropatrulje, når der antræffes personer, som er i besiddelse af hash, straks dimitterer den pågældende, hvis han forklarer, at stoffet er til eget brug, og mængden ikke overstiger ca. 5 g. Stoffet konfiskeres og den pågældende registreres i uropatruljens kartotek; er han under 18 år, underrettes børneværnet. En repræsentant for børneværnet ledsager ofte politiet og får således underretningen umiddelbart og anledning til straks at gribe ind med hjælpeforanstaltninger. Angår besiddelsen en større mængde eller andre stoffer end hash, skrives rapport til viderebehandling ved Københavns politis narkotikaafdeling. Hvis omstændighederne giver grundlag for mistanke om, at besidderen er forhandler, anholdes han.

3. Overstiger det kvantum, som den antrufne er fundet i besiddelse af, hvad der med rimelighed kan anses for bestemt til eget forbrug, eller modsiger andre oplysninger denne antagelse, angår mistanken ikke eget forbrug af euforiserende stoffer, og efterforskning indledes med henblik på, om der er grundlag for at pålægge ansvar efter lovgivningen om euforiserende stoffer. Må det antages, at stoffet er bestemt til eget forbrug, forholdes i overensstemmelse med forskrifterne i cirkulærets afsnit I. Kan dette ikke antages, rejses tiltale for besiddelse.

Anholdelse kan ske og fængsling begæres, såfremt betingelserne for at anvende disse indgreb er til stede. Der henvises til cirkulærets afsnit III. Det samme gælder ransagning og beslaglæggelse. Er der grund til mistanke om, at stoffet hidrører fra en berigelsesforbrydelse, f.eks apoteksindbrud eller er skaffet ved receptfalsk, indledes selvsagt sædvanlig efterforskning.

Forskriften om at undlade undersøgelse, når mistanken alene vedrører eget forbrug af euforiserende stoffer, angår som anført i cirkulæret, undersøgelse med henblik på at pålægge besidderen strafansvar. Reglen er selvsagt ikke til hinder for at foretage afhøring af besiddere med henblik på at fremskaffe oplysninger til identificering af forsyningskilden.

5. Som følge af det under 1. anførte gives der i cirkulæret anvisning på i vidt omfang at begrænse strafansvaret for besiddelse til eget forbrug til advarsel. Forbrug af narkotika anses for et lægeligt-socialt problem og ikke som en opgave for retshåndhævelsen. Udfra dette synspunkt indeholder cirkulæret regler om henvisning af forbrugere, som politiet kommer i forbindelse med, til behandlingscentre, hvis dette findes formålstjenligt, og om underretning til børne- og ungdomsværnet om sigtelsen for besiddelse og sagens udfald, hvis besidderen er under 18 år. Efter almindelige regler vil der endvidere kunne ydes børne- og ungdomsværnet og forældre bistand med at bringe børn og unge tilbage til hjemmet. Der er intet til hinder for - og det vil formentlig ofte kunne være formålstjenligt - at meddele advarslen i forældres nærværelse.

6. Skal der rejses tiltale for andre forhold, bør forhold, der alene angår besiddelse i forbindelse med eget forbrug, som anført i cirkulæret ikke medtages særskilt i tiltalen. Denne forskrift er naturligvis ikke til hinder for, at der under behandlingen i retten stilles spørgsmål om eventuelt forbrug, dettes karakter og intensitet. Oplysninger herom vil kunne være af betydning for vurderingen af den strafbare handling og sanktionsvalget.

7. Den i cirkulærets afsnit IV under 4. fastsatte pligt til efterfølgende forelæggelse af afgørelser for overtrædelse af lovgivningen om euforiserende stoffer ophæves. Afgørelser, der er af almindelig interesse, bedes dog fortsat indsendt til underretning.

Den under punkt 3 fastsatte pligt til forudgående forelæggelse af sager med henblik på eventuel tiltale efter § 191 ophæves for så vidt angår sager, der drejer sig om indsmugling eller udbredelse alene af hash. Den gælder fortsat for så vidt angår andre stoffer, blandede tilfælde og tilfælde, der frembyder tvivl.

(se også C.skr. 30.11.1972 - 43/72-13).