Skrivelse om tilladelse til bane med elektrisk drevne biler. (* 1)
Statutory Text (1 Articles)
Skrivelse om tilladelse til bane med elektrisk drevne biler. (* 1)
I en hertil indsendt skrivelse har De spurgt, på hvilke vilkår, der bør meddeles tilladelse til at benytte en bane med elektisk drevne biler, der fungerer ved møntindkast og kan køre med en maksimal hastighed af 6 km. i timen.
I den anledning skal man efter brevveksling med foreningen af politimestre i Danmark meddele, at der i medfør politivedtægten kan meddeles tilladelse til at benytte sådanne baner på steder, som politiet finder egnede dertil.
Justitsministeriet finder det rettest, at tilladelsen meddeles for et år ad gangen, og at der stilles følgende vilkår
1. at banen og bilerne forinden de tages i brug synes af bilinspektøren eller en polititjenestemand til sikring af, at benyttelsen ikke frembyder fare for publikum eller personale,
2. at der føres en tilsynsbog,
3. at der tegnes behørig lovpligtig ulykkesforsikring for eventuel medhjælp og passende ansvarsforsikring til dækning af eventuelt erstatningsansvar over for publikum.
Såfremt de lokale forhold taler derfor, kan der af politiet stilles yderligere vilkår for tilladelsen.