Skrivelse om bestillingstillæg (ødetillæg)
Statutory Text (3 Articles)
Bilag 1
I henhold § 45, stk. 2, i lov om tjenestemænd i staten, folkeskolen og folkekirken er indgået nedennævnte aftale mellem på den ene side justitsministeriet, direktøren for fængselsvæsenet, og på den anden side: Dansk fængselsforbund, Dansk fængselsforening og Foreningen af fængselsinspektører m.fl.
Bestillingstillæg i medfør af § 134, stk. 5, normeringslov og klassificeringslov af 1958 bortfalder fra den 1. NOVEMBER 1970 for så vidt angår
a) alle ansatte ved statsfængslet ved Horserød,
b) ansatte ved øvrige anstalter under fængselsvæsenet, der er aflønnet med skalatrin 40 og derover.
Til udligning af eventuel lønnedgang vil der kunne ydes personligt tillæg, svarende til differencen mellem bestillingstillæg for september 1970 og det overskydende beløb pr. 1. oktober 1970.
For ny-ansatte (herunder forflyttede fra andre anstalter) ved statsfængslet Renbæk, der tiltræder tjeneste efter udgangen af december 1970, fastsættes bestillingstillægget til 300 kr. årlig + procenttillæg med forbehold om regulering, herunder bortfald i henhold til senere aftale.
Justitsministeriet,
Direktøren for fængselsvæsenet,
København, den 4. februar 1971.
L. Nordskov Nielsen,
/A. Lindberg.
Dansk fængselsforening,
København, den 19. januar 1971.
P. Kjeldsen.
Dansk fængselsforbund,
København, den 18. januar 1971.
S. Laustsen.
Foreningen af fængselsinspektører m.fl.,
København, den 1. februar 1971.
J. Heilbo,
fg. formand.
Skrivelse om bestillingstillæg (ødetillæg)
I tilslutning til skrivelse herfra af 29. september 1970 meddeles, at der i henhold til § 45, stk. 2, i tjenestemandsloven er indgået aftale af 18. januar - 4. februar 1971 mellem på den ene side justitsministeriet, direktøren for fængselsvæsenet, og på den anden side Dansk fængselsforbund, Dansk fængselsforening og Foreningen af fængselsinspektører m.fl. om revision af de bestillingstillæg, der i medfør af normeringslov 1958 § 134, stk. 5, har været ydet til fængselspersonale med tjeneste ved afsides liggende anstalter.
I skrivelsen af 29. september 1970 er som en foreløbig ordning fastsat, at bestillingstillæggene fra 1. november 1970 bortfalder for bl.a. alle ansatte i lønramme 26 og derover (d.v.s. 32. og højere skalatrin). Opmærksomheden henledes på, at tillæggene efter den endelige aftale bortfalder for personer, der er aflønnet med skalatrin 40 og derover, (d.v.s. aflønning efter lønramme 28 (3. trin), lønramme 29 (2. trin), lønramme 31 (1. trin) eller derover).
Det bemærkes, at ministeriet for statens lønnings- og pensionsvæsen har udtalt, at spørgsmålet om opretholdelse iøvrigt af bestillingstillæg på 300 kr. årlig + tillæg vil blive optaget til forhandling, når den forudsatte stedtillægsrevision er gennemført.
Personalet bedes gjort bekendt med aftalen, hvoraf nogle eksemplarer vedlægges.
Nordskov Nielsen
/A. Lindberg
Til samtlige anstalter.
Ingen