Civilforsvarsstyrelsens cirkulærskrivelse om sanitetsmateriel til indkvarteringsgrupperne (Til samtlige civilforsvarskommissioner)
Statutory Text (2 Articles)
Civilforsvarsstyrelsens cirkulærskrivelse om sanitetsmateriel til indkvarteringsgrupperne
(Til samtlige civilforsvarskommissioner)
I »Retningslinier for indkvarterings- og forplejningstjenesten« pkt. 9 er nærmere opregnet materiel, der indgår i de af civilforsvarsområderne oprettede indkvarteringsgrupper. Dette materiel blev i efteråret 1969 udsendt fra Civilforsvarsstyrelsen, efter at der fra de enkelte civilforsvarsområder var indhentet oplysninger om omfanget af den planlagte indkvarterings- og forplejningstjeneste samt oplysning om i hvilket omfang, kommissionerne ønskede materiellet udleveret til lokal opbevaring. De således udleverede pakninger var imidlertid ikke komplette, idet sanitetsmateriellet, der skal indgå i den i bilag 3 til retningslinierne omtalte kasse nr. 8, ikke var anskaffet på daværende tidspunkt.
I denne anledning skal man meddele, at omtalte materiel nu er indkøbt og pakket, og at sanitetskasserne vil blive udsendt til civilforsvarsområderne i et antal, svarende til antallet af udleverede indkvarteringsgruppepakninger. Eventuelle fremtidige udleveringer af indkvarteringsgruppepakninger vil omfatte samtlige kasser.
Sanitetskassens indhold omfatter imidlertid en del ikke-lagerbestandige effekter, der, jfr. den pakningen medfølgende pakningsliste, skal indkøbes og pakkes ved pakningens ibrugtagen. Vedrørende anskaffelsen af disse effekter, der omfatter 6 kompresplastre 100 X 6 cm
108 kompresplastre 10 X 6 cm 1 glas med 60 stk. tabl. codimagnyli,
og som ikke kan leveres fra statens beredskabslagre, henvises kommissionerne til at træffe sådanne aftaler med lokale apoteker og/eller medicinalfabrikker, at indkøb og pakning kan finde sted i tilfælde af beredskabsforøgelse. Aftalen bør omfatte disse ikke-lagerbestandige effekter i et sådant omfang, at samtlige de til det enkelte civilforsvarsområde tildelte antal indkvarteringsgruppepakninger bliver komplette. Tilvejebringelse af de omhandlede effekter vil eventuelt kunne ske ved rekvisition efter reglerne i civilforsvarslovens § 35, jfr. Indenrigsministeriets bekendtgørelse nr. 371 af 19. august 1950 om borgernes pligt til at stille deres ejendom til rådighed for civilforsvaret.
Der vil herfra blive draget omsorg for, at de pakninger, der i overensstemmelse med retningsliniernes afsnit 5. opbevares på regionale depoter, hvorfra de i givet fald vil kunne udleveres til indkvarterings- og forplejningstjenesten i de kommuner, der har et behov herfor, i påkommende tilfælde vil være forsynet med ovennævnte ikke-lager-bestandige effekter.
P.D.V.
V. Sørensen
/K.E. Fisker
Ingen