Cirkulære om bortfald af leveattester for rentenydere af kapitaler i Sparekassen Falster-Østlollands forvaltningsafdeling (Til skifteretterne)
Statutory Text (2 Articles)
Cirkulære om bortfald af leveattester for rentenydere af kapitaler i Sparekassen Falster-Østlollands forvaltningsafdeling (Til skifteretterne)
I forbindelse med skattedepartementets cirkulære af 2. september 1971 (Min. tid. A. 1971 nr. 163) skal man meddele, at den skifteretterne i henhold til § 51 i justitsministeriets cirkulære af 17. december 1957 (Min.tid. A. 1957 nr. 199) påhvilende pligt til at opføre dødsboer, hvis behandling er sluttet, men i hvilke kapitalarveafgiften endnu ikke er endelig berigtiget, på en særskilt fortegnelse (liste C) herved ophæves for så vidt angår kapitaler, der indestår i Sparekassen Falster-Østlollands forvaltningsafdeling.
Sparekassen er en sammenslutning af pengeinstitutter, hvoriblandt Sparekassen i Nykøbing på Falster, hvis forvaltningsafdeling er optaget i cirkulæret af 2. september 1971.
Skattedepartementet, den 21. december 1971.
Hans P. Gøtrik.
/Poul Ridler