Meddelelse om inddrivelse ved udpantning og tvangsauktion af skatter, der skal betales efter kildeskatteloven.
Statutory Text (2 Articles)
Meddelelse om inddrivelse ved udpantning og tvangsauktion af skatter, der skal betales efter kildeskatteloven.
Skatter og renter m.v., der skal betales efter kildeskatteloven, opkræves ved kildeskattedirektoratets foranstaltning med bistand af kommunerne efter finansministerens nærmere bestemmelse.
Kommunerne varetager tvangsinddrivelsen af skatter, der skal betales efter kildeskatteloven efter de generelle og specielle anvisninger, der gives af kildeskattedirektoratet.
Der henvises herom til de udsendte vejledninger vedrørende opkrævning af A- og B-skat.
Udpantning.
Efter kildeskattelovens § 72, stk. 1, kan skattebeløb, som skal indbetales efter kildeskatteloven til det offentlige med tillæg, renter og gebyrer, inddrives ved udpantning efter reglerne om udpantning for skatter og afgifter, som opkræves ved kommunernes foranstaltninger.
Udpantning i ejendele, der tilhører ægtefællen, kan ske under følgende betingelser
a. Der skal være foretaget forgæves udpantning hos den skattepligtige selv.
b. Ægtefællerne skal være samlevende på tidspunktet for udpantningen.
c. De skyldige skatter skal vedrøre indkomstår, for hvilke ægtefællerne er sambeskattede.
Adgangen til at foretage udpantning i ejendele, der tilhører samlevende ægtefælle og børn, gælder ikke for skattebeløb, som den indeholdelsespligtige har været pligtig at indeholde.
Udpantning skal foretages efter reglerne i lov nr. 9 af 29. januar 1970 om fremgangsmåden ved udpantning for skatter og afgifter m.v., "Inddrivelsesloven" og justitsministeriets bekendtgørelse af 23. februar 1970 om udpantning for skatter uden forudgående forkyndelse eller bekendtgørelse. Loven og bekendtgørelsen er indsat som bilag nr. 3 og 4 i Vejledning vedr. opkrævning af A-skat.
Har en skatteyder eller en indeholdelsespligtig ikke inden det tidspunkt, da udpantning kan begæres, betalt de ham påhvilende skatter eller de beløb, som han har været pligtig at indeholde efter kildeskattelovens § 46 og § 49, kan vedkommende skattemyndighed skriftlig pålægge den pågældendes arbejdsgiver at indeholde i lønning, provision eller andet arbejdsvederlag, jf. kildeskattelovens § 73, se herom KD-meddelelse 1970-2.
Forældelse.
Der kan foretages udpantning, så længe kravet ikke er forældet efter de almindelige regler om forældelse. Forældelse indtræder herefter normalt 5 år efter den tid, da fordringen kan kræves betalt.
Forkyndelse.
Udpantning foretages af pantefogeden uden fogedens autorisation og som hovedregel uden forudgående forkyndelse eller bekendtgørelse.
Ved justitsministeriets bekendtgørelse nr. 57 af 23. februar 1970 er det fastsat, hvornår udpantning uden forudgående forkyndelse eller bekendtgørelse kan foretages. Dette kan ske, såfremt skyldneren på det udsendte indbetalingskort eller i en anden meddelelse der tilsendes ham om, hvad han skal betale, på tydelig måde er gjort bekendt med, at udpantningen uden yderligere varsel vil blive påbegyndt på en nærmere angiven dag, der tidligst kan være en uge efter sidste rettidige betalingsdag, eller at udpantning vil blive påbegyndt uden yderligere meddelelse en uge efter sidste rettidige betalingsdag. De udsendte OPRIK'er for B-skat, restskat m.v., særlig indkomstskat samt giroindbetalingskortene for A-skat og rykkerskrivelserne for manglende indbetaling af A-skat indeholder en sådan meddelelse, således at der normalt kan foretages udpantning uden forudgående forkyndelse for restanten.
Hvor restanten ikke har modtaget en sådan meddelelse, må udpantningen forkyndes for restanten enten ved fremsendelse gennem postvæsenet efter reglerne i retsplejelovens §§ 163b-163d eller ved stævningsmand, dog kan forkyndelse for de enkelte skyldnere erstattes af en bekendtgørelse i de i kommunen mest udbredte dagblade.
KD er rekvirent.
Udpantningen foretages af kommunerne på KD's vegne. KD skal således anføres som rekvirent.
Ved tinglysning af en udpantning skal kommunen anføres som anmelder og KD som rekvirent.
Da KD er rekvirent, skal eventuelle krav om erstatning efter retsplejelovens § 608 for ulovlig foretaget udpantning rejses overfor KD.
Aflysning af en tinglyst udpantning skal foretages snarest muligt, efter at restancen er betalt. Kommunerne bemyndiges herved til at kvittere og begære aflysning af de udpantninger, der er foretaget på KD's vegne. Aflysningen bør foretages af den kommune, der har restancen til inddrivelse på det tidspunkt, hvor den indbetales.
Anmodning om rykningspåtegning og begæring om relaksation af udpantninger i fast ejendom skal indsendes til kildeskattedirektoratet til afgørelse.
Rejses der indsigelser mod udpantningsforretninger, der foretages af en pantefoged, forelægger kommunen sagen for fogedretten.
Forinden en af fogeden afsagt kendelse over en fremsat indsigelse ankes eller kæres, skal sagen forelægges kildeskattedirektoratet til afgørelse.
Stedet for udpantning.
Som hidtil kan udpantning påbegyndes i den kommune, hvor skyldneren har bopæl. Efter inddrivelseslovens § 8 kan udpantning nu også påbegyndes i den kommune, hvor skyldneren driver erhvervsmæssig virksomhed, men kun af pantefogeden i denne kommune. Hvor pantefogeden i bopæls- eller erhvervskommunen har påbegyndt en udpantningsforretning, kan han efter inddrivelseslovens § 10 fortsætte forretningen uden for kommunen. Er det mere hensigtsmæssigt at anmode den anden kommune om bistand, kan dette som hidtil finde sted.
Efter inddrivelseslovens § 2, stk. 2, skal en pantefoged efter anmodning foretage udpantning for ydelser, der opkræves eller inddrives af andre kommuner, se endvidere Vejledning vedr. opkrævning af B-skat, side 46, og Vejledning vedr. opkrævning af A-skat, side 38.
Almindelige regler for inddrivelse af skatter, der skal betales efter kildeskatteloven.
Før kildeskattens indførelse var de tab, som skatteyderne og arbejdsgiverne kunne påføre stat og kommune ved ikke at indbetale deres skatterestancer eller tilbageholdte skattebeløb, forholdsvis begrænsede. Efter kildeskattens indførelse er risikoen for, at der kan opstå store tab, ved at arbejdsgiverne ikke indbetaler indeholdte skattebeløb, steget væsentligt. For A-skatter bæres dette tab udelukkende af staten. Kommunerne må ved inddrivelsen af A-skatterne såvidt muligt sørge for sikkerhed for restancerne enten ved sikkerhedsstillelse eller ved udpantning, og dette bør ske forinden, der eventuelt træffes aftale om en afdragsvis betaling af restancen. Aftaler om afdragsvis betaling bør i almindelighed fastsættes således, at restancen er afviklet indenfor en periode på højst 6 måneder. Kommunerne skal iagttage sikringsakterne i forbindelse med udpantningen.
Overholdes en aftale om betaling ikke, eller kan skyldneren ikke tilbyde at betale restancen, skal udpantede effekter sælges ved tvangsauktion.
For at sikre en hurtig afvikling af restancen, skal der fortrinsvis foretages udpantning i let realisable effekter. Udpantning i fast ejendom skal derfor kun ske, hvor det ikke er muligt at skaffe sikkerhed på anden måde.
Hvor restancen omfatter både indeholdte A-skatter og skatteyderens personlige skatter, må kommunen sikre sig, at der sker en koordinering af inddrivelsen af restancebeløbene.
Tvangsauktion.
Løsøre og fordringer.
Kommunerne bemyndiges herved til, uden at forelægge sagen for kildeskattedirektoratet, at stille de udpantede effekter til tvangsauktion, når det er åbenbart, at der vil blive opnået hel eller delvis dækning for det beløb incl. omkostninger, der er pantet for.
Efter retsplejelovens § 605 må det udpantede normalt ikke realiseres førend efter udløbet af 4 uger efter udpantningen.
Er udpantning foretaget i fordringer og værdipapirer, gælder der særlige regler for realisationen af disse, jf. retsplejelovens §§ 557 og 558.
Realisation af værdipapirer, der noteret på Københavns børs (obligationer og visse aktier) eller på fremmede børser, skal ikke ske ved tvangsauktion, men gennem et pålideligt pengeinstitut, f.eks. en bank.
Fordringer af anden beskaffenhed, f.eks. gældsbreve eller pantebreve, kan sælges ved tvangsauktion. Kommunen kan også lade fordringen indkræve, efterhånden som den forfalder til betaling.
Hvor tvangsauktion begæres udelukkende på grundlag af udpantning for foreløbige B-skatter, skal opkrævningsmyndighederne, forinden effekterne afhentes, sikre sig, at der ikke er indgivet begæring om ændring af forskudsansættelsen, der vil kunne medføre, at restancen væsentlig nedsættes eller helt bortfalder.
Fast ejendom.
Forinden der begæres tvangsauktion over en fast ejendom, skal sagen forelægges kildeskattedirektoratet til afgørelse. Ved sagens fremsendelse skal den vedlægges: Udskrift af udpantningsbogen og en tingbogsattest, der på kildeskattedirektoratets vegne kan rekvireres afgiftsfri på tinglysningskontoret. Endvidere skal sagen indeholde oplysning om ejendommens prioriteringsforhold, herunder pantehæftelsernes aktuelle størrelse, løbetid, om der skal erlægges afdrag ved ejerskifte og indholdet af en eventuel tvangsauktionsklausul samt om ejendommens værdi til ejendomsskyld ved sidste vurdering og endelig en udtalelse fra kommunen om ejendommens værdi i handel og vandel. Ved begæring af tvangsauktion over fast ejendom skal kommunen altid sikre sig advokatbistand, se herom skrivelse fra justitsministeriet om advokatbistand af 6. august 1970 offentliggjort i Ministerialtidende A 1970, hæfte XI, den 24. november 1970, nr. 300.
Da kildeskattedirektoratet ved tinglysning af en udpantning i fast ejendom har været anført som rekvirent, vil underretning om begæring af tvangsauktion altid blive fremsendt til kildeskattedirektoratet, der derefter vil underrette kommunen. Kildeskattedirektoratet vil, efter at der er indhentet en udtalelse fra kommunen, afgøre, om man ønsker at overtage ejendommen som ufyldestgjort panthaver. Er toldvæsenet ligeledes panthaver i ejendommen, træffes afgørelsen efter drøftelse med toldvæsenet. Hvor kommunen på kildeskattedirektoratets vegne har overtaget en fast ejendom, anmodes kommunen om at overtage tilsynet med ejendommen indtil dennes salg. Udgifterne hertil afholdes af ejendommens salgssum.
Ved tvangsauktion af registrerede skibe og luftfartøjer gælder tilsvarende regler som ved fast ejendom.
Konkurs.
Kan restancen ikke inddrives ved udpantning og efterfølgende tvangsauktion, og indbetaler den indeholdelsespligtige ikke de A-skatter, der indeholdes løbende, skal sagen indberettes til kildeskattedirektoratet over amtsskatteinspektoratet. Amtsskatteinspektoratet videresender sagen med udtalelse til kildeskattedirektoratet, der afgør, om der skal indgives begæring om konkurs for den indeholdelsespligtige. Ved sagens fremsendelse skal der vedlægges en udskrift af den sidst foretagne skatteansættelse, en kopi af den for samme år indsendte selvangivelse med driftsregnskab og status samt en udtalelse fra kommunen om den pågældendes formueforhold på tidspunktet for indberetningen.
For A-skatter og personlige skatter gælder endvidere, at hvor det oplyses, at der er foretaget dispositioner, der vil kunne afkræftes ved en eventuel konkurs, og kan skyldneren ikke anvise effekter til sikkerhed for restancen, bedes sagen ligeledes forelagt kildeskattedirektoratet til afgørelse af, om der skal indgives konkursbegæring mod den pågældende med det formål at søge de foretagne dispositioner afkræftet.
Dækningsrækkefølge for A- og B-skatter samt restskatter m.v.
Angiver skyldneren ved en indbetaling, hvilken fordring den skal dække, skal dette respekteres. Foretages der indbetaling på et restancebeløb, der består af A-skatter og personlige skatter, uden at det er angivet, hvilken fordring indbetalingen skal dække, skal indbetalingen fortrinsvis anvendes til dækning af A-skatten.
Er der foretaget udpantning i samme genstand for både A-skatter og personlige skatter, og sælges genstanden, skal restancerne dækkes i prioritetsorden efter tidspunktet for udpantningerne. Hvor der er foretaget udpantning samtidig for både A-skatter og personlige skatter, skal et eventuelt provenu ved genstandens salg fortrinsvis anvendes til dækning af A-skatten.
Udgifter ved inddrivelse.
Kommunerne bærer omkostningerne ved tvangsinddrivelse af A-skatter og personlige skatter med undtagelse af følgende
1. Udgifter, der forbundet med tvangsauktion af fast ejendom, i det omfang de ikke dækkes af rekvirent eller køber.
2. Udgifter, der skal afholdes ved indgivelse af begæring om konkurs eller under boets behandling.
3. Udgifter som følge af anke eller kære af fogedkendelser, herunder et eventuelt salær til advokat.
4. Erstatning for ulovlig foretaget udpantning.
Begæring om refusion af de under 1-4 afholdte udgifter indsendes til kildeskattedirektoratet, 4. kontor, med dokumentation for udgifternes størrelse.
Kildeskattedirektoratet, den 1. november 1971.
Knud Jensen.