Legislator Case Law & Legislation
C19710017209 DK

Cirkulære til politidirektøren i København og samtlige politimestre om § 30, stk. 1, i restaurations- og hotelloven

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

Cirkulære (1 sp) 1971 172 Valid

Cirkulære til politidirektøren i København og samtlige politimestre om § 30, stk. 1, i restaurations- og hotelloven

I § 30, stk. 1, i lov nr. 121 af 25. marts 1970 om restaurations- og hotelvirksomhed m.v. er det fastsat, at der i restaurations- og hotelvirksomheder, der ikke har alkoholbevilling, ikke må 1) serveres stærke drikke, 2) af gæster, værter eller betjening nydes stærke drikke i serveringslokalerne eller 3) stilles lokaler til rådighed til nydelse af stærke drikke.

Handelsministeriet har tidligere på forespørgsel udtalt, at dette forbud efter handelsministeriets formening ikke er til hinder for, at der i medfør af bestemmelserne i restaurations- og hotellovens § 22 gives lejlighedstilladelse til servering med stærke drikke i forsamlingshuse eller i lokaler, til hvis benyttelse der tidligere krævedes tilladelse i henhold til beværterlovens § 1, stk. 7, men som nu omfattes af reglerne i restaurations- og hotellovens § 1, stk. 1, nr. 3, og drives i henhold til næringsbrev uden alkoholbevilling. Heller ikke har man fundet, at der skulle være noget til hinder for, at der i de omhandlede lokaler afholdes familiefester og andre sammenkomster, der ikke har offentlig karakter, selv om der nydes medbragte stærke drikke.

Begrundelsen for handelsministeriets standpunkt er, at virksomhed som den beskrevne i disse relationer ikke kan anses som »restaurations- og hotelvirksomhed«.

Der er nu overfor handelsministeriet rejst spørgsmål om, hvorvidt denne forståelse af ovennævnte forbud også vil kunne finde anvendelse med hensyn til idrætshaller og tilsvarende institutioner, der må anses for at træde i stedet for de hidtidige forsamlingshuse.

I denne anledning skal man meddele, at handelsministeriet må være tilbøjeligt til at antage, at der intet er til hinder for, at disse virksomheder, når der i det daglige ikke er adgang for offentligheden til servering, udlejer lokaler til selskaber m.v., der selv sørger for serveringen herunder af stærke drikke, eller at der meddeles lejlighedstilladelse til servering med stærke drikke i disse lokaler.

Handelsministeriet, den 21. september 1971.

P.M.V.

Knud Agbo.

/Jens Selmer.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →