Legislator Case Law & Legislation
C19710012032 DK

Meddelelse om redegørelse for rejse- og kørselsgodtgørelser (* 1)

1 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (1 Articles)

Meddelelse 1971 120 Historic

Meddelelse om redegørelse for rejse- og kørselsgodtgørelser (* 1)

Ved finansministeriets bekendtgørelser af 4. juni og 18. december 1970 er det bestemt, at der i almindelighed ikke skal indeholdes A-skat i A-indkomst, der udbetales som godtgørelse for udgifter til rejse eller som godtgørelse for kørselsudgifter, der er nødvendiggjort ved skiftende eller flere samtidige arbejdssteder.

Såfremt der af den A-indkomstberettigede ikke er afleveret skattekort og ej heller forevist bikort eller frikort, skal der trækkes fuldtud i den nævnte A-indkomst.

Det samme gælder i de tilfælde, hvor der indeholdes A-skat hos fortrinsvis udenlandske kunstnere, musikere, artister, sportsmænd og lignende, som har fået udstedt bruttotrækkort med for tiden 20 pct.

Vedrørende redegørelse for den ikke-trækpligtige A-indkomst bestemmes herved i medfør af § 4 i finansministeriets bekendtgørelse af 4. juni 1970, at der på betingelse af, at nævnte godtgørelser føres på en særskilt konto i den indeholdelsespligtiges bogføring, sker følgende afvigelser fra de regler, der er fastsat i finansministeriets bekendtgørelse af 4. juli 1969

For indeholdelsespligtige, der anvender kalenderåret som regnskabsår, overføres det på konto for trækfri A-indkomst posterede beløb til lønafregningskonto med kalenderårets udløb, og der redegøres for A-indkomsten sammen med den øvrige i kalenderårets sidste redegørelsesperiode udbetalte (godskrevne) A-indkomst.

For indeholdelsespligtige, der anvender et fra kalenderåret afvigende regnskabsår, skal den anførte overførsel og dermed sammenhørende redegørelse finde sted dels pr. regnskabsårets udløb, dels pr. kalenderårets udløb, således at de godtgørelser, der udbetales i perioderne 1/1 - regnskabsårets udløb og fra regnskabsårets begyndelse - til 31/12 overføres til lønafregningskonto hver for sig til de nævnte tidspunkter.

Kildeskattedirektoratet, den 29. januar 1971.

Knud Jensen.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →