Vejledning om ændring af artiklerne 1, 4, 8, 10 og 17 samt om en ny art. 11A i den dansk-norske dobbeltbeskatningsoverenskomst af 22. februar 1957 med tillægsoverenskomst af 21. maj 1959.

§ 2a i lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v.

(lovbekendtgørelse nr. 396 af 28. juli 1969) til beskatning efter

denne regel.

Artiklens sidste punktum har ingen betydning for dansk beskatning, da

Danmark for tiden ikke gennemfører forskellig beskatning af

henholdsvis udloddet og ikke udloddet udbytte.

Bestemmelsen medfører, at et dansk selskab, der har et fast

driftssted i Norge, må tåle, at driftsstedets overskud undergives

norsk beskatning til staten med den sats, som i Norge er gældende for

norske selskabers ikke udloddede udbytter.

18. Art. 17 er ændret. Artiklen omhandler den måde, på hvilken

dobbeltbeskatning skal ophæves. Efter den hidtil gældende bestemmelse

kunne Danmark medregne indtægt, hvortil Norge havde

beskatningsretten, ved den såkaldte "progressionsberegning" (skatten

beregnedes på grundlag af den samlede dansk-norske indkomst,

hvorefter den del af skatten, der forholdsmæssigt faldt på den norske

indkomst, skulle fradrages), men den norske indkomst skulle ikke

medregnes til den her i landet skattepligtige indkomst. Efter den nu

indførte regel er beregningsmåden den samme, således at der ikke

bliver forskel på størrelsen af de danske skatter efter den ny og den

gamle regel. Efter den ny regel skal den indtægt, som Norge har

beskatningsretten til, imidlertid medregnes til den her i landet

skattepligtige indkomst. Den ny regel, der svarer til, hvad der er

bestemt i flere af de af Danmark i nyere tid indgåede overenskomster

med andre lande, medfører, at den samlede dansk-norske indtægt, og

ikke blot den danske indtægt, opføres i skattelisten som den

pågældende skatteyders her i landet skattepligtige indkomst.

Ændringen får herved særlig betydning ved afgørelse af spørgsmål om

f.eks. nedslag for renteindtægter, sygekassegrænser og boligsikring.

19. Som ovenfor anført under punkt 13 gælder denne metoderegel ("ny

exemption") til ophævelse af dobbeltbeskatning ikke for så vidt angår

aktieudbytter. Ophævelse af dobbeltbeskatning af aktieudbytter sker

ifølge art. 17, pkt. 3, efter en "credit-regel" af samme indhold som

den, der findes i ligningslovens § 33.

Bruttoaktieudbytter skal herefter som alle andre indtægter fra Norge

medregnes til den her i landet skattepligtige indkomst, men nedslag i

danske skatter beregnes som enten den betalte norske udbytteskat

eller som den del af de danske skatter, der forholdsmæssigt vedrører

indtægten fra Norge, hvis denne forholdsmæssige andel er mindre end

de faktiske betalte norske skatter.

20. Tvivlsspørgsmål med hensyn til protokollens praktisering vil være

at forelægge for skattedepartementet.

Skattedepartementet, den 12. maj 1971.

Hans P. Gøtrik.

/ E. Thielsen.

Bilag.

Udenrigsministeriets bekendtgørelse af 29. marts 1971 af protokol af

8. december 1970 om ændring af overenskomst af 22. februar 1957 med

Norge til undgåelse af dobbeltbeskatning (* 1).

(Udelades her).

Vejledning om ændring af artiklerne 1, 4, 8, 10 og 17 samt om en ny art. 11A i den dansk-norske dobbeltbeskatningsoverenskomst af 22. februar 1957 med tillægsoverenskomst af 21. maj 1959.

1. Mellem Danmark og Norge er der den 8. december 1970, jfr. udenrigsministeriets bekendtgørelse af 29. marts 1971, der er optrykt som bilag til nærværende cirkulære, undertegnet en protokol om ændring af den dansk-norske dobbeltbeskatningsoverenskomst med slutprotokol af 22. februar 1957 (bekendtgørelse nr. 43 af 17. september 1957) og tillægsoverenskomst af 21. maj 1959 (bekendtgørelse nr. 42 af 16. september 1959).

2. Ændringsprotokollen er i første række foranlediget af, at Norge ved lov nr. 71 af 19. juni 1969 har indført ændrede regler for beskatning af aktieselskaber.

Samtidig er der opnået enighed om enkelte andre ændringer i overenskomsten.

3. Protokollens art. I, nr. 1 til 8, indeholder de vedtagne ændringer og tilføjelser til overenskomstens artikler, se herom nedenfor under pkt. 5.

4. Af protokollens art. II, der indeholder regler for protokollens ikrafttrædelse og første anvendelse, følger, at protokollen skal have virkning

a) med hensyn til skatter af dividender, som er tilbageholdt ved kilden, for ydelser, som forfalder til betaling den 1. februar 1971 eller senere; den anførte dato gælder imidlertid kun for dividender, der udbetales af danske selskaber til aktionærer hjemmehørende i Norge. Fra norsk side vil aftalens bestemmelser om beskatning af dividender, der udbetales af norske selskaber til aktionærer hjemmehørende i Danmark, nemlig først blive praktiseret fra den 1. marts 1971 som følge af, at det norske Storting først den 9. februar 1971 gav sit samtykke til protokollens godkendelse

b) med hensyn til andre skatter, for skat af indkomst og formue, der vedrører kalenderåret 1972 eller noget regnskabsår, der afsluttes i 1972.

5. Om de skete ændringer og tilføjelser til overenskomsten skal

følgende bemærkes

art. 1, pkt. 2, er ændret. Det fastslås, at overenskomsten skal

omfatte den virksomhed, som drives på henholdsvis den norske og den

danske del af kontinentalsoklen. Endvidere angives definitioner på

"person", "selskab" og på "foretagende i en af staterne".

Definitionerne er i overensstemmelse med dem, der foreslås i OECD's

modelkonvention af 1963, og er på linie med tilsvarende definitioner

i de af Danmark indgåede nyere dobbeltbeskatningsoverenskomster med

andre lande.

6. Til art. 1 føjes et nyt pkt. 3, der bestemmer, at udtryk, der ikke

er defineret på anden måde, skal have den betydning, som følger af

lovgivningen i vedkommende stat.

7. Til art. 4 føjes et nyt pkt. 3, der bestemmer, at beregningen af

indkomst af fast ejendom altid skal ske efter samme regler, som

gælder for ejere, der er bosat i den stat, hvori ejendommen er

beliggende. Bestemmelsen er indført som følge af en bestemmelse i

norsk skattelovgivning om, at personer, bosat i udlandet, kun har

krav på et begrænset fradrag for renter af gæld i fast ejendom i

Norge.

Der er ikke i protokollen medtaget en tilsvarende bestemmelse for så

vidt angår fradrag af gæld ved formuebeskatningen. Det norske

finansdepartement har imidlertid udtalt (det norske finans- og

tolldepartements rundskrivelse af 10. februar 1971), at en sådan

regel bør finde anvendelse for så vidt angår pantegæld, knyttet til

den faste ejendom.

I henhold til en mellem det norske finans- og tolldepartement og

skattedepartementet stedfunden skriftveksling skal tilsvarende regler

gælde for så vidt angår et fast driftssted.

8. Til art. 8 føjes et nyt pkt. 3, der indfører særregler for

beskatningen af skibsfarts- og luftfartsindtægter i tilfælde, hvor

virksomheden drives af solidarisk og fuldt ansvarlige interessenter,

hvoraf en eller flere er bosat i den ene af staterne og en eller

flere i den anden stat. Reglerne går ud på, at beskatningen bliver

begrænset i hver af staterne til at gælde interessenter, som er bosat

(hjemmehørende) der. Det er en forudsætning for en sådan opdeling af

beskatningen, at de solidarisk og ubegrænset ansvarlige medlemmer i

fællesskab udøver foretagendets virkelige ledelse.

9. Art. 10 er ændret. Der indføres nye regler for beskatning af

dividender. Efter den hidtil gældende regel var beskatningen af

dividender forbeholdt den stat, hvori aktionærerne var bosat, medens

kildestaten, d.v.s. den stat, hvori det udbyttegivende selskab er

hjemmehørende, var afskåret fra enhver beskatning. Efter den nye

regel skal kildestaten have adgang til at opkræve en skat ved

udlodning af dividender til aktionærer, bosat i den anden stat, på 15

pct. af dividendernes bruttobeløb. Denne skattesats på 15 pct. skal

gælde, uanset om modtageren af dividenderne er en fysisk person eller

et selskab i den anden stat og uanset størrelsen af den aktieandel,

som dette selskab måtte have i det udbyttegivende selskab.

10. Udtrykket dividender er defineret i artiklens stk. 3 og omfatter

såvel afkast af aktier eller andre rettigheder, som ikke er

gældsfordringer, med ret til andel i gevinst, som afkast af andre

selskabsrettigheder, som er ligestillet med afkast af aktier efter

skattelovgivningen i den stat, hvor det selskab, der foretager

udlodningen, er hjemmehørende. De i ligningslovens § 16A nævnte

former for udbytte er således alle omfattet af definitionen.

11. I stk. 4, bestemmes, at datterselskabslempelse skal ydes efter

samme regler, hvad enten datterselskabet er indenlandsk eller

udenlandsk. Bestemmelsen får ingen betydning for Danmark, da reglen i

selskabsskattelovens § 17, stk. 4, ikke sondrer mellem, om

datterselskabet er hjemmehørende her i landet eller i udlandet.

12. Ifølge stk. 5 gælder de ovennævnte regler om beskatningsrettens

fordeling ikke, såfremt de pågældende aktier reelt tilhører et fast

driftssted, beliggende i den stat, hvor det selskab, som udlodder

dividenderne, er hjemmehørende. I så fald finder reglen i art. 5, om

fast driftssted anvendelse.

13. For at afbøde den dobbeltbeskatning, der ellers ville opstå efter

den ny fordelingsregel om beskatningsretten til dividender, er der i

pkt. 3 til art. 17 fastsat en creditregel, hvorefter der i

aktionærens bopælsstat skal gives et nedslag i skatten for den

kildeskat, der er betalt i den anden stat. Reglen er som anført en

"creditregel" og svarer nøje til bestemmelsen i ligningslovens § 33.

Det skal bemærkes, jfr. nærmere nedenfor under pkt. 19, at denne

creditregel alene gælder for kildeskat af aktieudbytter. For alle

andre indtægter indfører protokollen en i forhold til aftalen af 22.

februar 1957 ny metode til ophævelse af dobbeltbeskatning, den

såkaldte "ny exemptionsmetode", se herom under pkt. 18.

Såfremt der ved forskudsregistreringen for indkomståret 1971 er

forholdt i strid med bestemmelserne i art. 10 (der, som anført foran

under pkt. 4 finder anvendelse på norske dividender fra og med den 1.

marts 1971) og art. 17, vil forskudsregistreringen kunne ændres i

overensstemmelse med reglerne i kildeskattelovens § 53.

14. Norske aktionærer, der ved udbetaling af udbytter fra her i

landet hjemmehørende selskaber har svaret dansk udbytteskat med et

større beløb end det, Danmark i henhold til aftalen er berettiget til

at oppebære, kan under anvendelse af blanket U 30 N søge refusion af

den for meget erlagte udbytteskat.

Den nævnte blanket fås ved henvendelse til Riksskattestyrets kontor,

Hammersborg torg 1, Oslo 1, eller til Kildeskattedirektoratet, 3460

Birkerød.

For danske aktionærer i et norsk selskab vil en tilsvarende

tilbagesøgning af for meget tilbageholdt norsk udbytteskat ikke blive

nødvendig, idet det norske skattesystem medfører, at norske selskaber

alene vil tilbageholde den udbytteskat på 15%, som Norge efter

dobbeltbeskatningsaftalen er berettiget til.

15. Efter art. 11 indføjes en ny bestemmelse, art. 11A. I den

gældende dansk-norske dobbeltbeskatningsoverenskomst findes ingen

særregel om beskatning af indtægter, der oppebæres af kunstnere og

professionelle idrætsmænd. De almindelige bestemmelser i art. 5 om

indkomst ved frit erhverv og i art. 11 om lønindkomster er derfor

hidtil kommet til anvendelse på sådanne indtægter.

Ved den nu indførte art. 11A bestemmes, at beskatning af disse

indtægter altid kan ske i det land, hvori virksomheden er udøvet,

uanset bestemmelserne i artiklerne 5 og 11.

Bestemmelsen svarer til tilsvarende bestemmelser i en række nyere

overenskomster, som Danmark har indgået med andre lande.

16. Den i art. 11A, stk. 2, indførte regel har til formål at sikre

den stat beskatningsretten, hvori kunstnere m.v. optræder, selv om

indtægten herved ikke tilfalder kunstneren eller idrætsmanden selv,

men en anden person.

17. Til art. 16 føjes et nyt punkt 3, der omhandler beskatningsmåden

af et fast driftssted, som ejes af et selskab hjemmehørende i den

anden stat. Indkomst, som oppebæres af et sådant fast driftssted, kan

beskattes i overensstemmelse med reglerne i den stat, i hvilken

driftsstedet er beliggende. For Danmarks vedkommende er der hjemmel i

(* 1) Jfr. bekendtgørelse nr. 26 af 29. marts 1971, Lovtidende C.

1971, hæfte II.