Legislator Case Law & Legislation
C19702650445 DK

Regulativ for drift af tyrestationer

10 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (10)

Statutory Text (10 Articles)

Regulativ 1970 26504 Historic

§ 1. En tyr eller en stud, som indsættes på en tyrestation, skal være ledsaget af en sundhedsattest, som er udstedt af en dyrlæge på en af veterinærdirektoratet godkendt formular. Af attesten skal bl.a. fremgå, at dyret hidrører fra en besætning, som inden for de sidste 12 måneder har bestået en anerkendt hæmatologisk undersøgelse for enzootisk leukose, eller at det hidrører fra en anden tyrestation eller fra en »tyreopdrætningscentral«, hvortil der kun føres dyr, der er ledsaget af sundhedsattester som den i dette stykke omhandlede.

Stk. 2. En importeret tyr skal ved indsættelse på en tyrestation være ledsaget af de attestationer, som i indførselsbetingelserne angives at skulle ledsage dyret ved frigivelse fra karantænen.

Stk. 3. Tyre og stude, der indsættes på en tyrestation, må ikke bringes i kontakt med andre på stationen opstaldede dyr, før den tilsynsførende dyrlæge har godkendt de ledsagende attester.

Regulativ 1970 26504 Historic

§ 2. Tyre og stude, som er opstaldet på en tyrestation, skal underkastes de undersøgelser og prøver, som er påbudt i de til enhver tid gældende bestemmelser. De skal 1 gang årligt bestå en tuberkulinprøve og skal i øvrigt opfylde de af veterinærdirektoratet fastsatte sundhedsmæssige krav.

Regulativ 1970 26504 Historic

§ 3. På ejendomme med tyrestationer må ikke findes andre klovbærende dyr end stationens tyre og stude. Veterinærdirektoratet er bemyndiget til at dispensere fra denne bestemmelse, for så vidt angår ejendomme med tyrestationer, der var i drift den 1. april 1969.

Stk. 2. Tyrestationen skal være isoleret fra andet dyrehold, og fjerkræ må ikke komme i forbindelse med de på stationen opstaldede dyr.

Regulativ 1970 26504 Historic

§ 4. Stationens tyrestald(e) skal være velventileret og således indrettet, at god hygiejne kan opretholdes. Gulvet i de enkelte båse og bokse skal være forsynet med et veldimensioneret afløb og have en sådan hældning, at urin og spildevand ikke kan føres til tilstødende båse, bokse eller fodergange.

Stk. 2. Der skal være indrettet et særligt lokale til brug som isolationsstald, der skal have en i forhold til stationens størrelse passende kapacitet. Isolationsstalden kan etableres på den ejendom, hvor tyrestationen er beliggende, eller på en ejendom, på hvilken der ikke er opstaldet klovbærende dyr.

Stk. 3. Der skal være indrettet et særligt rum til sædopsamling (sædopsamlingsrummet). Sædopsamlingsrummet og de deri anbragte springbokse, fantomer m. v. skal være således indrettet, at god hygiejne kan opretholdes, og at effektiv rensning kan finde sted.

Stk. 4. Der skal være indrettet et lokale til klargøring og opbevaring af kunstige skeder med tilbehør (skederummet) og et lokale til klargøring af udstyr og instrumenter, som benyttes til insemination (inseminørrummet), og disse lokaler bør være 2 særskilte rum. Til sædundersøgelse og sædpræparation skal indrettes et særskilt lokale (sædlaboratoriet).

Stk. 5. De i stk. 4 nævnte lokaler skal være således placeret indbyrdes og i forhold til sædopsamlingsrummet, at en hensigtsmæssig og i hygiejnisk henseende forsvarlig arbejdsgang kan etableres. Inseminørrummet bør være tilgængeligt fra det fri direkte eller gennem en entre. Lokalerne skal være forsynet med installation af elektrisk lys, varme, ventilationsanlæg, rindende vand og vaske med afløb. Lokalerne og de deri anbragte arbejdsborde m. v. skal være konstrueret med henblik på mulighed for god renholdelse.

Stk. 6. Sædlaboratoriet skal være forsynet med det til sædens undersøgelse nødvendige apparatur.

Stk. 7. Stationen skal være forsynet med udstyr til rengøring og til våd- og tørsterilisation.

Stk. 8. Der bør være indrettet særlige rum som kontor, garderoberum og toilet.

Stk. 9. Bygningsmæssige ændringer og udvidelser, der går ud over almindelig reparation og vedligeholdelse, skal på forhånd godkendes af veterinærdirektoratet.

Regulativ 1970 26504 Historic

§ 5. Tyrestationens drift skal i videst muligt omfang foregå således, at dens kvægbestand beskyttes mod indslæbning af overførbare lidelser, og således, at den fra stationen distribuerede sæd er af god hygiejnisk kvalitet.

Stk. 2. Stationens stald(e), herunder isolationsstald, med birum (foderrum m. v.) samt de forskellige arbejdslokaler må kun anvendes til det formål, hvortil de er beregnet.

Stk. 3. Stald(e) og øvrige lokaler skal renholdes behørigt. Påbud om rensning og desinfektion, som gives af veterinærdirektoratet eller af den tilsynsførende dyrlæge, skal efterkommes.

Regulativ 1970 26504 Historic

§ 6. Tyre og stude må kun overføres fra isolationsstalden til den eller de ordinære stald(e), såfremt den tilsynsførende dyrlæge har givet tilladelse dertil.

Stk. 2. Sædudtagning fra tyre, der er anbragt i isolationsstalden, må kun foretages i undersøgelsesøjemed.

Stk. 3. Stationens tyre og stude må kun udbindes på arealer, der i den pågældende udbindingssæson ikke har været anvendt til ophold for andre klovbærende dyr.

Stk. 4. Der må kun tilføres stationen sæd, der hidrører fra en godkendt tyrestation.

Regulativ 1970 26504 Historic

§ 7. På tyrestationen skal føres en særlig protokol, tyreprotokollen. Af denne skal for hver enkelt tyr fremgå: Dato og årstal for sædopsamling, antal opsamlinger, sædens mængde, tæthed og motilitet (aktivitetsindex) samt anvendt fortyndingsvædske og fortyndingsgrad. Såfremt sæden opbevares i mere end 1 døgn, kan data for sædens overlevning ligeledes indføres i tyreprotokollen. Protokollen skal opbevares på stationen. Når protokollen er udskrevet, skal den opbevares på stationen i mindst 5 år.

Stk. 2. Ved sædsalg skal hver forsendelse være ledsaget af en følgeseddel, som indeholder oplysninger om køberens navn og adresse, dato for leveringen, tyrens navn og stambogsnummer og sædens kvalitet. Kopier af disse følgesedler skal opbevares på stationen i mindst 5 år.

Stk. 3. På enhver tyrestation skal forefindes en af veterinærdirektoratet autoriseret protokol, som kun må anvendes til de af den tilsynsførende dyrlæge foretagne noteringer.

Regulativ 1970 26504 Historic

§ 8. Besøg i stationens stald(e) og øvrige lokaler må kun finde sted, når aftale derom er truffet med stationens ejer eller en repræsentant for denne. Såfremt der efter den tilsynsførende dyrlæges opfattelse opstår fare for indslæbning af epizootiske sygdomme, kan adgang til stationens stald(e) forbydes alle besøgende.

Landbrugsministeriet, den 17. december 1970.

Henry Christensen

/ J. Jensen

Regulativ 1970 26504 Historic

Regulativ for drift af tyrestationer

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →