Skrivelse om tjenestemandsansatte adjunkters oprykning til lønramme 31, 2. trin (* 1) (Til rektorerne ved de kommunale gymnasieskoler, til kommuner med kommunale gymnasieskoler samt til samtlige amtsråd)
Statutory Text (1 Articles)
Skrivelse om tjenestemandsansatte adjunkters oprykning til lønramme 31, 2. trin (* 1)
(Til rektorerne ved de kommunale gymnasieskoler, til kommuner med
kommunale gymnasieskoler samt til samtlige amtsråd)
På given foranledning skal direktoratet meddele, at tjenestemandsansatte adjunkter, der i forbindelse med de nye tjenestemandsloves gennemførelse blev indplaceret i lønramme 29, 2. trin, og som inden den 1. juli 1971 efter lønnings- og pensionsloven af 1958 kunne være rykket op fra 19. til 24. lønklasse, fra samme dato kan oprykkes til lønramme 31, 2. trin som lektorer under forudsætning af, at deres tjenstlige forhold i enhver henseende har været tilfredsstillende.
Spørgsmålet om, hvorvidt sidstnævnte betingelse er opfyldt, behøver ikke at forelægges for direktoratet.
Afgørelsen af, om en adjunkts tjeneste har været tilfredsstillende i forbindelse med hans oprykning fra lønramme 21 til lønramme 29 behøver heller ikke at forelægges for direktoratet.
P.D.V.