Læreplan for faget INDKØB III på kursus til handelsskolernes statskontrollerede specialkursus

Læreplan for faget INDKØB III på kursus til handelsskolernes statskontrollerede specialkursus

FAG

Læreplan for faget INDKØB III på kursus til handelsskolernes statskontrollerede specialkursus.

TIMETAL

60 timer.

FORMÅL

I fortsættelse af den indsigt deltagerne har fået gennem deltagelse i faget Indkøb I (Indkøbets problematik og Indkøbsteknik) og faget Indkøb II (Materialestyring og Indkøbsjura) er det formålet at bibringe deltagerne forudsætninger for selvstændigt at kunne gennemføre forekommende indkøbsopgaver. Heri indgår følgende delmål

- at uddybe deltagernes forståelse af indkøbets betydning for virksomhedens økonomi

- at bibringe deltagerne viden om leverandørmarkedsforhold og om proceduren for indsamlingen af markedsdata

- at give deltagerne viden om formulering af mål, politik og funktion på indkøbsområdet, herunder at gennemgå det principielle indhold af leverandørpolitik, pris, kvalitet, service samt betalingspolitik

- at gennemgå nogle principielle forhold ved indgåelse af kontrakter, såvel nationale som internationale

- at bibringe eleverne viden om de generelle principper for forhandlingsteknik.

INDHOLD OG OMGANG : Vejledende timetal 1. Introduktion 1 2. Indkøbets organisation 4 3. Indkøb og økonomifunktionen 6 4. Markedsorienteret indkøb 6 5. Leverandørpolitik 4 6. Kvalitets-, service og prispolitik 4 7. Betalingspolitik 2 8. Kontrakter og større indkøbsaftaler 14 9. Forhandlingsteknik 8 10. Studiekreds 10 11. Sammenfatning 1 ------------ 60 timer -----------

INDLÆRINGSDYBDE

A. Deltagerne har fået forklaret teoretiske emner gennem en bred orientering og har opnået kendskab til de pågældende emner.

B. Deltagerne har fået indlært teoretisk viden gennem lektioner og selvstændigt arbejde med stoffet og har opnået forståelse af- og kendskab til de pågældende emner.

C. Deltagerne har gennem lektioner og selvstændigt arbejde med stoffet opnået god forståelse og dybere kendskab til de pågældende emner og kan anvende stoffet i afvigende kombinationer.

VEJLEDENDE UNDERVISNINGSTIMETAL

Klassificering af indlæringsdybde vil være efterfulgt af en talværdi, der angiver det vejledende undervisningstimetal.

Indlærings- Vejledende dybde timetal 1. Introduktion 1.1. Formålet med faget 1.2. Præsentation af deltagere og lærer 1.3. Undervisningsmateriale 1 2. Indkøbets organisation 4 2.1. Indkøbets mål, funktioner og opgaver B 2.1.1. Strategisk planlægning af virksomhedens placering i leverandøromverdenen 2.1.2. Opstilling af operationelle delmål for indkøbets aktive bidrag til virksomhedens overskud 2.1.3. Formulering af politikker til sikring af virksomhedens behov for varer og tjenesteydelser på optimale vilkår 2.1.4. Overvågning af markedsudviklingen for væsentlig forsyning, etablering af nye og omprøvning af eksisterende leverendørkanaler samt afslutning af aftaler med præcisering af alle betingelser (contracting) 2.1.5. Udarbejdelse af rutiner for effektiv afvikling af alle vikrsomhedens forskelligartede indkøb fra ind- og udland (buying) 2.1.6. Formidling af leverandørinformation og -kontakt gennem konstruktion af et styret kommunikationsnet mellem tekniske og andre specialister externt og internt i virksomheden 2.1.7. Styring af leveringstider og -mængder samt afslutning af transportaftaler for den indgående varestrøm samt styring af materialelagre (logistikfunktion indtag) 2.2. Indkøbets organisatoriske placering B 2.2.1. Indkøb som hovedfunktion 2.2.2. Organisation efter virksomhedens art 2.2.3. Grad af delegering af ansvar/myndighed 2.3. Materialestyringen som overordnet funktion B 2.3.1. Hvad er Materials- Management? 2.3.2. Hvilke funktioner indgår i Materials-Management 2.3.3. Indkøb 2.3.4. Lagerstyring - materialer - halvfabrikata - færdigvarer 2.4. Transport 2.4.1. - indgående fra leverandører 2.4.2. - interne i virksomheden 2.4.3. - udgående til kunder 2.5. Fordele og ulemper ved tværorgasatorisk samling af logistikfunktionen fra leverandør til kunde 2.6. Centraliseret og decentraliseret indkøb B 2.6.1. Virksomheder med een bedrift - funktionel centraliseret indkøb 2.6.2. Virksomheder med flere bedrifter - koncerncentralisering af indkøb 2.6.3. Fordele og ulemper ved centralisering/ decentralisering af indkøb eller kombinationer heraf. Indkøb og profit- centerorganisation 2.6.4. Fællesindkøb for flere virksomheder - i samme branche - i forskellige brancher - indkøbsforeninger 2.6.5. Indkøb som udgangspunkt for vertikal integration 2.7. Indkøbsafdelingens interne organisation B 2.7.1. Arbejdsfordelingen - funktionsspecialisering - objektspecialisering 2.7.2. Fordeling af ansvar og myndighed 2.7.3. Stillingsbeskrivelser 2.7.4. Personalebehov - størrelse - kvalifikationer 2.7.5. Styring og kontrol af indkøbsafdelingens effektivitet 3. Indkøbet og økonomifunktionen 6 3.1. Virksomhedens økonomistruktur A 3.1.1. Resultatopgørelse, varestrøm, kapacitet og pengebinding 3.1.2. Stykomkostninger, kapacitetsomkostninger og dækningsbidrag 3.1.3. Dupont-pyramiden 3.1.4. Indkøb som stykomkostning 3.1.5. Indkøb som kapacitetsomkostning 3.2. Materialeomkostninger (stykomkostninger) 3.2.1. Indkøbskalkulation 3.2.2. Materialestandardpriskontrol Produktforkalkule Materialestandardpris Standardpriskontrol Budget-regnskab Prisdifference Mængdedifference Volumen (pris x mængde) - tankegang Hvilke poster vejer tungt i budgettet? 3.2.3. Hvad er indkøbsomkostninger? Omkostninger efter offerdefinition Totalbetragtning, kvalitet, pris og service for virksomheden som helhed 3.2.4. Materialebudget B Nedbrydning af aktivitetsplaner til materialeindkøbsplan og budget: Salgsbudget Lagerbudget Produktionsbudget Materialelagerbudget Indkøbsbudget 3.2.5. Kapacitetsomkostninger og -budget B Investeringsplan Investeringsbudget Igangsættelsesdokument Regnskabskontrol med projektets forløb 3.2.6. Indkøbets betydning for virksomhedens indtjening C 3.2.7. Handlingskæder C Varestrømmen Bindende ordreafgivelse Levering - fakturering - udgift Salg - indtægt Pengestrømmen Udbetaling Indbetaling 3.2.8. Indkøbets betydning for virksomhedens likviditet C 3.2.9. Indkøb og valutabudget B 4. Markedsorienteret indkøb . 4.1. Virksomhedens produktpolitik B 6 4.1.1. Ideegrundlag 4.1.2. Sortimentspolitik og indkøb 4.1.3. En vares livsløb og indkøb Introduktionsfase Opvækst og modenhedsfase Forældelsesfase 4.1.4. Produktionsudvikling og indkøb 4.2. Indkøbets betydning under produktudviklingen og under etablering af produktionskapacitet 4.3. Make or buy-beslutningen B 4.3.1. Køb af handelsvarer 4.3.2. Køb af serviceydelser 4.3.3. Underleverandørproduktion 4.3.4. Leje og leasing 4.3.5. Egenproduktion 4.4. Markedsopdelingen B 4.4.1. Konsummarkedet kortvarige goder langvarige goder 4.4.2. Producentmarkedet Det industrielle marked varer, hvoraf andre varer fremstilles varer, hvormed andre varer fremstilles Institutionsmarkedet Mellemhandlermarkedet 4.4.3. Hjemmemarkedet 4.4.4. Importmarkedet 4.5. Afsætningsøkonomiens teori om A købsbeslutninger på producentmarkedet 4.6. Leverandørmarkedsanalyser C 4.6.1. Data for købsbehov 4.6.2. Volumenvurdering 4.6.3. Markedsdata interne kilder eksterne kilder 4.6.4. Fremskaffelse af markedsdata 4.7. Desk-research 4.7.1. Håndbøger og vejvisere 4.7.2. Statistikker 4.7.3. Daglige meddelelser 4.7.4. Periodiske meddelelser 4.7.5. Branchepublikationer 4.8. Leverandør-materiale 4.8.1. Interview med sælgere 4.8.2. Leverandørpublikationer 4.8.3. Årsregnskab og beretning 4.8.4. Referencer 4.8.5. Oplysningsbureauer 4.8.6. Bankoplysninger 4.9. Field-research 4.9.1. Messer og udstillinger 4.9.2. Virksomhedsbesøg Tekniske kvalifikationer -maskinpark og lokaler -personale 4.9.3. Økonomiske kvalifikationer 4.9.4. Administrative kvalifikationer 4.10.Dokumentation og vurdering 4.10.1.Kvantificering af de enkelte leverandørers markedsandele på det danske og det internationale marked 4.10.2.Vurdering af markedsstruktur og konkurrenceform 5. Leverandørpolitik C 4 5.1. Markedsstruktur 5.1.1. Potentielle marked 5.1.2. Effektive marked 5.1.3. Leverandørudvikling 5.2. Hvor mange leverandører? 5.2.1. Eetleverandørsystem 5.2.2. Flerleverandørsystem 5.2.3. Andele af virksomhedens totalbehov 5.3. Direkte køb eller indirekte via 5.3.1. mellemhandlere? 5.4. Reciprok-køb to-vejs tre-vejs 5.5. Indkøber-etik 5.6. Leverandørbedømmelse 5.6.1. Vurderingskriterier Produktkvalitet Leveringspræcision Prispolitik Serviceniveau 5.6.2. Bedømmelsesskema(er) 6. Kvalitets-, service- og prispolitik C 4 6.1. Kvalitetspolitik 6.1.1. Kvalitetsspecifikation Kvalitetsoverensstemmelse 6.1.2. Brugskvalitetsbestemmelse 6.1.3. Kvalitetskontrolpolitik Kontrolomkostninger Fejlomkostninger 6.1.4. Standardisering 6.1.5. Værdianalyse 6.1.6. Kvalitet og leverandørvalg Kvalitet og leverandørbedømmelse Kvalitet og leverandørudvikling 6.1.7. Reklamationspolitik 6.1.8. Garantiordninger 6.2. Servicepolitik 6.2.1. Grundydelser 6.2.2. Ledsageydelser 6.2.3. Kundebestemte ydelser 6.2.4. Varebestemte ydelser 6.2.5. Administrativ service 6.2.6. Distributionsservice 6.2.7. Teknisk service Køber har know-how Sælger har know-how 6.2.8. Udnyttet service 6.2.9. Ikke-udnyttet service 6.2.10.System-integration mellem købers og sælger virksomhed 6.3. Prispolitik 6.3.1. Internationale standardvarer Prisfølsomme varer Terminshandel Hedging Risikoberegning Inddækningspolitik 6.3.2. Prisdannelsen på det heterogene producentmarked 6.3.3. Styrkeforholdet Sælger stor, køber lille Køber stor, sælger lille 6.3.4. Sælgers prisstrategi Afhængighed af konkurrentreaktion Hvem er prisfører? Sælgers prisdifferentiering 6.3.5. Prispolitik under inflation 7. Betalingspolitik C 2 7.1.1. Leverandørfinansieringens betydning og begrænsninger 7.1.2. Køberfinansiering, sikkerhedsstillelse 7.1.3. Betalingsaftaler og betalingspræcision 7.1.4. Kredittidens indflydelse på prisen 8. Kontrakter og større infkøbsaftaler 14 8.1. Standardkontrakter B 8.1.1. Almindelige leveringsbetingelser udarbejdet af brancher 8.1.2. Branchekontrakter 8.1.3. Almindelige leveringsbetingelser, udarbejdet af sælger 8.1.4. Sælgerstandardkontrakter 8.1.5. Almindelige leveringsbetingelser udarbejdet af køber 8.1.6. Køberstandardkontrakter 8.2. Gennemgang af branches almindelige leveringsbetingelser (f.eks.: Almindelige betingelser for levering og montering af maskiner og andet mekanisk og elektrisk udstyr, NLM 71) 8.3. Kontrakter udformet til en bestemt aftale C 8.3.1. Generelle principper for kontraktudformning 8.3.2. Kontraktteknik - Vurderingskriteriet for valg af aftaleteknik - Rammeaftalers udformning -afkaldsmængder - varsel for afkald eller standsning - aftaleperiodens længde - ændring af mængde - opsigelsesbestemmelser 8.3.3. Udformning af generelle kontraktpunkter - Kvantitet (mængde eller omfang) - Kvalitet (specifikation) - pris -aftalt pris -prisregulering -valutaklausul 8.3.4. Levering - leveringsbetingelser - transport (herunder emballage) - leveringstid - forsinkelse - konventionalbod - certifikater 8.3.5. Betaling - før levering - ved levering - efter levering 8.3.6. Garanti - periode - omfang 8.3.7. Specielle bestemmelser i forbindelse med: - værktøjer og lign. (betaling og ejendomsforhold) - rettigheder ved udviklingsarbejde - option - reservedele (ved kommende leverancer) - patenter og licenser - underleverandører (til sælger) - kontraktens lov, herunder behandling af voldgift og L 64. 122 om internationalt løsørekøb - kontraktens overdragelse - ændringer i kontraktens specifikationer - maskinkøb - misligholdelse (køber og sælger), herunder insolvens - mestbegunstigelse - stempelomkostninger - underskrift 9. Indkøbsforhandlinger 8 9.1. Forberedelser B 9.1.1. Baggrundsoplæg 9.1.2. Tilbudsanalyse 9.1.3. Brug af assistance og information 9.1.4. Vurdering af forhandlingssituation 9.1.5. Fastlæggelse af strategi 9.1.6. Praktisk forberedelse (lokaler m.v.) 9.2. Forhandling 9.2.1. Den menneskelige indledning (kontaktfasen) 9.2.2. Den tekniske indledning 9.2.3. Forhandlingssituation 9.2.4. Taktik 9.2.5. Afslutning 9.3. Opfølgning 9.3.1. Møderapport 10. Studiekreds 10 11. Sammenfatning A 1 ---------- 60 timer ----------

HJEMMEOPGAVER

Der stilles 12 hjemmeopgaver hver svarende til et omfang som en halv eksamensopgave.

EKSAMEN

Prøven er skriftlig og varer 4 timer.

Ingen